Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Det nytter at følge forebyggelsesråd

Forebyggelse af kræft, hjertekarsygdomme og andre lidelser, der kan føre til for tidlig død, handler ikke kun om tobak. En stor amerikansk undersøgelse viser, at det nytter at følge rådene om alkohol, kost, motion og overvægt. Dem der ikke ryger og følger rådene, har simpelthen større chance for at leve længe.

25-30 procent lavere risiko for at dø af kræft. Cirka 50 procent lavere risiko for at dø af hjertekarsygdomme. Cirka 40 procent lavere risiko for at dø i det hele taget.

Det er de kontante gevinster ved at følge sundhedsråd om kost, alkohol, motion og overvægt, viser en stor amerikansk undersøgelse. Undersøgelsen, der er offentliggjort i tidsskriftet Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, bygger på spørgeskemaer udfyldt af 111.966 mænd og kvinder i alderen 50 – 74 år. Skemaerne, der handlede om livsstil, blev udfyldt i 1992 og 1993.

Undgå overvægt lyder et forebyggelsesråd. Ikke-rygere, der overholder flest af rådene om overvægt, kost, alkohol og motion, har langt mindre risiko for at dø af kræft, hjertekarsygdomme og andre årsager end dem, der ikke overholder rådene. Det viser stor amerikansk undersøgelse.

Alle dem, der røg, udgik af undersøgelsen, så man kun undersøgte alle de mennesker, der ikke røg. På den måde fik forskerne en unik mulighed for at undersøge betydningen af overvægt, sund kost, fysisk aktivitet og alkohol uden påvirkning af tobak. På baggrund af svarene i undersøgelsen fik hver deltager tildelt 0 til 8 point alt efter, hvor mange råd, de fulgte.

Også ikke-rygere kan gøre meget for at sænke kræftrisiko
Efter 14 års opfølgning gjorde man op, hvor mange der var døde, og det var tydeligt, at langt flere af dem, der havde 7 eller 8 point, stadig var i live i forhold til dem, der fik 0, 1 eller 2 point. Der var taget hensyn til deltagernes alder.

-Der er tydelig forskel på, om man følger rådene eller ej. Det er vigtigt at foretage denne type forskning, fordi den efterprøver om forebyggelsesrådene bl.a. i forhold til kræft er gode og rent faktisk virker. Der er meget at komme efter – også selv om man ikke ryger. Men det vigtigste i forhold til at forebygge kræft, vil altid være at lade være med at ryge, siger overlæge Inge Haunstrup Clemmensen, Kræftens Bekæmpelse.

Tobak betyder klart mest i forhold til kræftforebyggelse
Undersøgelsen skiller sig ud fra andre store lignende undersøgelser ved, at man kun har set på alle de mennesker, der ikke ryger og det er der cirka 80 procent, der ikke gør. En del andre undersøgelser har ikke vist så tydelig kræftforebyggende effekt af at følge råd om f.eks. kost og at undgå overvægt.

- I mange tilfælde har det været undersøgelser, hvor man både har fulgt både rygere og ikke-rygere, og eftersom rygning fylder så ufatteligt meget i udviklingen af kræft, kan det så at sige overdøve de forskelle, andre faktorer spillede. Derfor er det så interessant at se på denne undersøgelse, hvor man kun ser på det flertal, der ikke ryger, siger Inge Haunstrup Clemmensen.


Kilde: Cancer Epidemiology, Biomarkers & Prevention, doi:10.1158/1055-9965.EPI-10-1173

Læs mere:
Forebyg kræft

Til top

Tilbage



Af journalist Helle Falborg

Sidst ændret: 20-04-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen