Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Stor interesse for viden om lymfødem

Lymfødem er en hyppig senfølge til kræftbehandling – specielt underlivs- og brystkræft. Cirka 4 ud af 10 kvinder, som bliver opereret for brystkræft oplever, at deres arm hæver i mere eller mindre grad efter behandlingen. En DVD om sygdommen og dens følger har været en stor succes og nu er filmen ’Lymfødem – hvad er det’ også tilgængelig på Kræftens Bekæmpelses hjemmeside.
 

En kompressionsstrømpe er det bedste middel til at holde lymfødem i ro. Filmen fortæller om de forskellige hjælpemidler til patienterne.

Omkring 20.000 danskere lever med lymfødem – enten som følge af kræftbehandling eller som en medfødt lidelse. Ved lymfødem hæver det ramte område, som typisk er en arm eller et ben, fordi lymfevæsken ikke transporteres væk fra området men i stedet ophobes og giver en tung og usmidig fornemmelse for patienten sammen med hævelse.

Behov for oplysning om lymfødem
For et halvt år siden fik DALYFO, Dansk Lymfødem Forening, med støtte fra bl.a. Kræftens Bekæmpelse produceret en DVD, som forklarer om lymfødem, mulighederne for at holde hævelsen nede og om at leve med lymfødem. Det er den DVD, som nu også er tilgængelig på nettet.

- Der er et stort behov for oplysning om lymfødem. Interessen for DVD’en har været stor både hos behandlere og patienter og vi har også sendt filmen videre til patientforeningerne i Norge og Sverige, siger formanden for DALYFO, Nanette Benjaminsen.

Nyt videncenter for lymfødem
Lymfødem har været et temmelig forsømt område rent forskningsmæssigt i mange år. Men det håber Dalyfo, der nu bliver rettet op på efter Videncenter for Lymfødem er blevet oprettet på hospitalerne i Skejby og Bispebjerg.
- I forbindelse med Kræftplan III er der også en del fokus på senfølger efter kræftbehandling her under lymfødem. Vi håber, at den større opmærksomhed på lymfødem kan være med til at gøre behandlingen mere ensartet rundt om i landet og ikke mindst gratis for patienterne, siger Nanette Benjaminsen.


’Lymfødem – hvad er det’ er delt op i mindre afsnit på Kræftens Bekæmpelses web-TV:

Hvad er lymfødem?

Lymfødembehandling 

At leve med lymfødem 

Introduktion til lymfødem 

Om DALYFO 

 
Andre link:

Læs mere om lymfødem 

Dalyfo

 

Til top

Tilbage



Af journalist Morten Jakobsen

Sidst ændret: 25-07-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen