Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Flot premiere på mandeløb for kræftsagen |
|
300 mænd havde en rigtig god formiddag på Klampenborg Galopbane søndag d. 1. maj, da der var premiere på Kræftens Bekæmpelses mandeløb. Der blev løbet i alt 1.500 km. og samlet 100.000 kr. ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med kræft hos mænd.
 |
300 mænd løb tilsammen 100.000 kr. ind til kampen mod kræft hos mænd Foto: Oplympus |
De 300 mænd fik en usædvanlig løbeoplevelse i de smukke omgivelser i Klampenborg nord for København, hvor det normalt er værdifulde væddeløbsheste, der dundrer af sted.
Tempoet for de tobenede var mere adstadigt – spændende fra den hurtigste mand, som løb hele ti omgang på den 1.600 meter lange bane i løbet af den time løbet varede og til langsomste hold, som havde en fornøjelig dag og blev sponsor-præmieret med kasser af chokoladeskildpadder for deres indsats.
Fantastisk stemning
I alt tilbagelagde de 300 mænd 937 omgange på galopbanen. Det svarer til 1.500 km. Løbets sponsorerer havde udlovet 50 kr. pr. omgang, så løberne hentede i alt 46.850 kr. til Kræftens Bekæmpelse for deres anstrengelser. Sammen med deltagernes startgebyr giver det i alt 100.000 kr. til kræftsagen fra det første forsøg med et mandeløb.
- Vi synes bestemt løbet var en stor succes. Der var en fantastisk stemning og der blev kæmpet indædt om at løbe penge ind til den gode sag. Alt i alt en fantastisk dag og en masse positive tilkendegivelser fra løberne med alt fra ’Puh, det var hårdt’, ’Vi kommer igen næste år’ og til ’Hold kæft hvor var det sjovt!’, siger projektleder Mette Hattens fra Kræftens Bekæmpelse.
Der var et væld af præmier og gaver fra løbets sponsorerer: Hurtigste runde gav et pulsur fra Garmin, langsomste gav skildpadder fra Toms og runden fuldført i mest bemærkelsesværdige stil gav et gavekort til Fitness World. Der var ekstra sponsorpræmier til 80 heldige deltagere.
 |
Løberne skulle over fem forhindringer for hver runde på den 1.600 meter lange rundstrækning på galopbanen i Klampenborg. Foto: Olympus |
Se tider og print diplom
Se billeder fra mandeløbet
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 02-05-2011
Nøgleord på siden: