Kun 56 procent af de lungekræftpatienter, som havde mulighed for operation, blev i 2010 opereret inden for de 42 dage, der er sat som god standard for behandling. Resten måtte vente mere end seks uger, fra de gik i gang med udredningen. Det viser nye tal fra Det Nationale Indikatorprojekt, NIP, der er et landsdækkende projekt, som på udvalgte sygdomme måler, hvor gode de enkelte regioner og sygehuse er til at behandle patienterne.
I Region Nordjylland er de derimod gode til at holde ventetiderne nede. Som det eneste sted i landet er det her 85 procent, der bliver opereret inden, der er gået 42 dage. Det er en fremgang på 20 procentpoint på bare to år.
 |
| Det er uacceptabelt, at man har mindre chance for at overleve lungekræft, bare fordi man bor et bestemt sted i Danmark, mener Frede Olesen. |
Formand i Kræftens Bekæmpelse, Frede Olesen er imponeret over, at de er nået så langt på så kort tid i Nordjylland:
-Der er sket bemærkelsesværdige forbedringer i Nordjylland. Ikke kun i form af meget kraftige forbedringer på ventetiderne. Hvis tallene står til troende, er der også sket en forbedring af overlevelsen, som jo er det, det handler om. Det giver optimisme i forhold til, at andre også kan nå langt, hvis de vil. Det kræver, at man som i Nordjylland har et stærkt ledelsesmæssigt fokus på at gøre det bedre - både politisk, organisatorisk og klinisk, siger Frede Olesen.
En anden god nyhed, som gælder hele landet, er, at der er blevet færre patienter, som har meget lange forløb. De patienter, der venter i mere end otte uger på behandling er gået fra 40 til 10 procent.
Bedre overlevelse
Ifølge de nyeste tal er det samlet set 10,8 procent af de danske lungekræftpatienterne, der er i live fem år efter, diagnosen er blevet stillet. For de patienter, som bliver opereret, gælder det 44,7 procent. For to år siden var de tilsvarende tal henholdsvis 9,9 og 38,8 procent.
Lungekræft er altså fortsat en sygdom med meget høj dødelighed. Det er der flere grunde til, forklarer Torben Palshof, der er overlæge på Århus Universitetshospital og formand for NIP-lungecancer. Først og fremmest skyldes det, at mellem 60 og 70 procent af alle lungekræfttilfælde bliver opdaget for sent til, at de kan tilbydes helbredende behandling. Både fordi patienterne går for sent til læge, men også fordi flertallet af patienter ikke har alarmsymptomer, før det er for sent.
Færre dør lige efter operationen
Selv om de nye nye NIP-tal lader meget tilbage at ønske, er der ifølge Torben Palshof også grund til at glæde sig:
 |
| Den nye NIP-rapport er den 8. i rækken. Ifølge Torben Palshof er der sket markante forbedringer, men der er stadigvæk hængepartier. |
-Det, der nærmest er en sensation, er, at 30-dages dødeligheden efter operation er gået fra 5 procent til nu at være nede på 2 procent. Det tror jeg ikke, at der er noget andet land, der kan matche. Man kan altså fortælle patienterne, at operationen er forbundet med en meget lille risiko, siger Torben Palshof.
Forbedringen er ifølge Torben Palshof sket, fordi man har samlet operationerne på få hospitaler, og fordi man er blevet mere opmærksom på en række risikofaktorer. Eksempelvis patientens ernæringstilstand og alkoholforbrug ligesom man i dag laver hjerteundersøgelser inden operation.
Regionale forskelle
I de foregående otte NIP-rapporter er der blevet afsløret store regionale forskelle i overlevelsen af lungekræft. Også her er der sket fremskridt, omend der stadigvæk er forskelle. Således er femårsoverlevelsen for opererede patienter 49 procent i Nordjylland, men kun 42,6 procent i Midtjylland. I Hovedstaden er 45,9 i live fem år efter operation.
I flere omgange har man forsøgt at indkredse årsagen til denne forskel uden at nå frem til et entydigt svar. Formentlig fordi forklaringen er så kompleks, at man ikke kan se de enkelte elementer slå igennem i tallene. Men det betyder ikke, at man ikke skal gøre noget, lyder det fra Frede Olesen:
-Det er uacceptabelt, at man som lungekræftpatient har større risiko for at dø af sin sygdom, fordi man bor et bestemt sted. Desværre er der ikke nogen enkel forklaring på denne forskel og derfor heller ikke nogen enkel løsning. Der skal flere ting til, hvis overlevelsen skal blive bedre. Det gælder ikke mindst kortere ventetider, samling af udredning og behandling samt ledelsesmæssigt fokus. Vi vil følge nøje, hvad der sker fremover, siger han.
Om lungekræft
Lungekræft er en af de hyppigste kræftformer i Danmark med over 4.000 nye tilfælde om året. Forekomsten er stigende for kvinder, men faldende for mænd.
90 procent af tilfældene hos mænd skyldes tobaksrygning, det samme gælder for 80 procent af kvinderne. Andre årsager til lungekræft er asbest, luftforurening, radon og røntgenbestråling.
Lungekræft behandles med operation, strålebehandling og kemoterapi. Operation kræver, at kræftknuden i lungen ikke er for stor. Hvis operation ikke er mulig, kan man få strålebehandling og/eller kemoterapi.
Læs mere om lungekræft
Læs NIP-rapport om lungekræftTil top Tilbage