Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Et af de mest risikable tidspunkter for patienter på de danske hospitaler er, når ansvaret for deres helbred flyttes fra en person til en anden. Da kan det nemlig ske, at ikke alle informationer om patienterne gives videre. Den manglende videregivelse af information kan for eksempel ske i skiftet fra ambulancen til hospitalet, i forbindelse med vagtskifte, og hvis en patient flytter afdeling. Det viser en ny undersøgelse, der er offentliggjort i Ugeskrift for Læger

Risikoen for patienters helbred er størst når ansvaret for deres helbred skifter hænder. Det sker nemlig at vigtige oplysninger ikke bliver givet videre. Det viser en ny undersøgelse af ph.d. studerende og sygeplejerske Inger Siemsen

anæstesisygeplejerske, og oplevede her flere gange, at hun ikke modtog vigtige oplysninger om en patient. Enten fra en tæt kollega eller hvis patienten kom fra en anden afdeling. Som led i sit ph.d. studie har Inger Siemsen gennemgået litteraturen, om patientovergange – altså overdragelsen af ansvar fra en sundhedsprofessionel til en anden. Resultaterne af undersøgelsen blev mandag d. 16. maj offentliggjort i Ugeskrift for Læger.

– Overordnet set viser resultaterne, at problemet med at få alle oplysninger givet videre er velkendt og velbeskrevet. Men der er ingen entydige svar på, hvordan udfordringerne løses, siger Inger Siemsen.

Mindre tid til patienterne
– Et typisk eksempel fra min tid som anæstesisygeplejerske er, at vi ikke vidste, om en patient for eksempel havde fået den smertestillende medicin, han skulle have før operationen, eller om han var begyndt på en antibiotikakur, siger Inger Siemsen.

Resultatet bliver ofte, at de sundhedsprofessionelle bruger ekstra tid på at ringe rundt og kontakte kolleger for at få oplysningerne. Tid, som dermed går fra den egentlige pleje og behandling af patienten. Den manglende viden skaber utryghed hos patienterne og kan i yderste tilfælde føre til fejlbehandling.

Velkendt problem
Også hos Kræftens Bekæmpelse kender man til problemet med manglende videregivelse af informationer, og mener det er vigtigt der bliver gjort noget ved problemet.

– Det er meget vigtigt, at der bliver sat fokus på overgangen fra afdeling til afdeling eller fra hospital til hospital. Mange af de henvendelser vi får i vores forskellige rådgivningstilbud handler om manglende kontinuitet – både forlagte henvisninger og manglende information mellem afdelinger og hospitaler. Men generelt i hele patientforløbet, også i overgangen fra praktiserende læge til hospital sker der fejl. Det koster ventetid og dårligere behandlingsresultater, siger Chris Donkin, som er leder af Kræftens Bekæmpelses Kræftlinje.

Mange årsager
Inger Siemsens forskning viser, at udfordringerne i patientovergange både drejer sig om videregivelse af informationer, men også om placering af ansvar og hele strukturen samt kulturen i den organisation hvor overgangen finder sted.

Det sker, at forventningerne til de informationer der skal videregives i overgangene, er forskellige hos de der giver og modtager informationen.

– Mens f.eks. personalet på opvågningsstuerne har fokus på de oplysninger, der fortæller om patienten trækker vejret rigtigt, og om hans puls og blodtryk er i orden, så har man på f.eks. den ortopædkirurgiske afdeling fokus på, hvordan operationen gik. Er der gennemsivning af forbindingen og lykkedes operationen?, siger Inger Siemsen.

Men trods enighed i litteraturen om, at der bør sættes ind overfor problemet, giver forskningen ikke entydige løsninger på, hvordan det skal gøres. For eksempel har forskning ikke vist, at det er en løsning at indføre skemaer, som personalet skal følge.

– Forskning tyder på, at jo mere uerfarne personalet er, jo mere har de brug for en præcis beskrivelse af, hvordan overleveringen skal ske. For dem vil et skema sandsynligvis være til hjælp. Men jo mere erfarne folk er, jo mere fokuserede er de på at komme til sagens kerne, og her vil et skema måske blokere den proces og faktisk føre til en dårligere overlevering, hvor de vigtige oplysninger kan forsvinde i de mange knap så vigtige oplysninger, siger Inger Siemsen.

Brug for mere forskning
Forskningen kan altså endnu ikke give et svar på, hvordan problemet løses bedst. Men der er alligevel et par gode råd. For eksempel at tydeliggøre, hvem der har ansvaret for patienten og hvornår, og at man skaber en kultur, hvor overdragelsen ses som vigtig, og hvor det er i orden at stille spørgsmål, hvis man ikke føler, man har fået det hele med. Også selv om den anden er højere i hierarkiet end én selv.

Samtidig er der en række centrale punkter for en vellykket overgang. For eksempel skal den vigtigste information gives først, helst ansigt til ansigt, og der skal være tid til feedback inklusive tid til spørgsmål. Alle relevante personer skal være til stede, og der skal være ro og tid til overdragelsen.

– Men der er brug for mere forskning, der viser hvad der reelt øger patientsikkerheden i overgange, siger Inger Siemsen.

Til top

Tilbage

Af informationsmedarbejder Mette Vinter Weber

Du er her: Forside › Nyheder › Nyhedsartikler › Nyhedsartikler 2. kvartal 2011 › Dårlig kommunikation er en risiko for patienters helbred