Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Kræftens Bekæmpelse: Rigtigt skridt i kræftbehandlingen

Hurtigere diagnoser til patienter med uklare symptomer og en særlig indsats for patienter med flere alvorlige sygdomme er de rigtige steder at sætte ind for at løfte kræftbehandlingen i Danmark. Det siger Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen, som hilser Danske Regioners initiativer på de to områder velkomne.
 

Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen ser frem til et udspil om 1 - 2 diagnostiske centre i hver region
- Kræftpakkerne har givet bedre behandlingsforløb for rigtigt mange kræftpatienter. Desværre er der stadig patienter der venter for længe. Derfor er det vigtigt at se nærmere på, hvorfor der er patienter, der har meget lange udredningsforløb, siger Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen.

Behov for diagnostiske centre
Regionerne bebuder også en særlig indsats til de patienter der har uklare symptomer, og ofte må igennem mange forskellige undersøgelser på forskellige afdelinger på hospitalerne.

- Vi venter spændt på et konkret udspil fra Regionerne om at etablere 1 – 2 særlige diagnostiske centre i hver region. Centre med hurtig adgang til billeddiagnostik og alle relevante specialer samlet om patienten under et tag er et afgørende skridt for at sætte skub i behandlingsforløbene for de her meget udsatte patienter, siger Frede Olesen.

- Det er helt centralt, at et diagnostisk center først afslutter en patient, når patienten er afklaret. På den måde vil de diagnostiske centre være til gavn for alle patienter med uklare symptomer, som den praktiserende læge frygter lider af kræft eller en anden alvorlig sygdom.

Patienter med anden sygdom har særlige behov
Udtalelsen kommer som en reaktion på Danske Regioners udspil om at styrke den diagnostiske indsats overfor de patienter, som venter længst på at komme i behandling. Danske Regioner vil samtidig styrke indsatsen overfor patienter som har en anden alvorlig sygdom ved siden af deres kræftsygdom. Også det punkt er vigtigt for at løfte kræftbehandlingen i Danmark yderligere.

- Vi ved, at op mod 40 procent af kræftpatienterne har en anden alvorlig sygdom også – det man kalder komorbiditet. Mens mange grupper kræftpatienter oplever større og længere overlevelse, har den store gruppe med komorbiditet ikke fået forlænget overlevelsen nævneværdigt de seneste ti år. Så det er det helt rigtige sted, regionerne sætter ind, siger Frede Olesen.

Læs Danske Regioners udspil 



Af journalist Morten Jakobsen

Sidst ændret: 18-04-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen