Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Sentinel node er sikker metode ved brystkræft |
|
Risikoen for tilbagefald af brystkræft i lymfeknuderne er forsvindende lille for kvinder, der under operationen har fået lymfeknuderne undersøgt med sentinel node metoden – kaldet skildvagtmetoden. En metode, hvor man kun fjerner få lymfeknuder og undersøger dem for spredning. Det viser en undersøgelse af patienter opereret i Odense.
Sentinel node (skildvagtlymfeknude) -metoden bruges ved operation for brystkræft, hvilket betyder, at man kan nøjes med at fjerne de første lymfeknuder i armhulen i stedet for at fjerne en stor mængde lymfeknuder, når man skal undersøge, om kræften har spredt sig. Metoden er gradvist blevet indført siden midten af 1990’erne, og er i dag standard-undersøgelse til stort set alle kvinder med brystkræft.
-Den viste sig hurtigt at være så god og lovende, at der ikke blev lavet lodtrækningsundersøgelser af skildvagtmetoden i forhold til fjernelse af alle lymfeknuder i armhulen. Derfor er det vigtigt med opfølgende undersøgelser, der viser, om det er en sikker metode, siger læge, Ph.d. Malene Grubbe Hildebrandt fra Odense Universitetshospital.
 |
Illustration af sentinel node metoden. Modellen illustrerer princippet om, at skildvagtknuden er den første lymfeknude, der modtager lymfe fra tumorområdet.
|
Kun én af 181 patienter havde tilbagefald i lymfeknuderne
Hun er hovedforfatter på netop en opfølgende undersøgelse af 181 brystkræftpatienter, som er offentliggjort i Danish Medical Bulletin. Undersøgelsen har set på, om patienterne har haft tilbagefald af brystkræft i lymfeknuderne fem år efter, at de blev opereret og undersøgt med skildvagtmetoden.
-Der var stort set ingen tilbagefald – højst 0,6 procent havde tilbagefald i lymfeknuderne i den arm. Og når man sammenholder med udenlandske opfølgningsundersøgelser med samme resultat, så kan vi godt konkludere, at det er en sikker metode, siger Malene Grubbe Hildebrandt.
Bedre behandling og færre senfølger
Ved skildvagtmetoden finder kirurgen frem til de lymfeknuder, der først får lymfe fra brystkræftknuden ved hjælp af spor- og farvestof. Knuderne undersøges, mens patienten bliver opereret, og er der ikke spredning til skildvagtknuderne, er der ikke behov for at fjerne flere lymfeknuder. Det gør det nemmere at finde ud af, hvor udbredt sygdommen er, så man kan give den bedste behandling efterfølgende. En anden fordel er, at metoden giver færre komplikationer og senfølger, end hvis man fjerner mange eller alle lymfeknuder i armhulen.
Med indførelse af mammografiscreening findes kræftknuderne ofte i et tidligere stadie, således at det ikke viser sig nødvendigt at fjerne flere lymfeknuder end skildvagtknuderne.
-Flere får problemer med smerter og lymfødem i armen efter fjernelse af mange lymfeknuder, så det er vigtigt, at de operationer, vi laver, bliver så lidt indgribende som muligt. Det nyeste er at overveje, om de, der kun har meget små metastaser (mikrometastaser) i lymfeknuderne, skal have fjernet flere lymfeknuder end skildvagtlymfeknuderne. Der er enkelte udenlandske studier i gang lige nu, der undersøger dette forhold, siger Malene Grubbe Hildebrandt.
Kilde: Dan Med Bul 2011;58(4);A4255
Læs mere:
Brystkræft
Diagnose og stadieinddeling af brystkræft
Af journalist Helle Falborg
Sidst ændret: 26-04-2011
Nøgleord på siden: