Nye tal fra Cancerregistret viser, at cirka 1.800 danskere i 2009 fik konstateret modermærkekræft. Risikoen er blevet mere end 50 procent større end i 2000. Nogenlunde samme stigning ses for almindelig hudkræft, og begge kræftformer skyldes fortrinsvis for meget sol.
Selv om Danmark ligger højt i statistikkerne for kræft i huden, så ser det endnu værre ud i f.eks. Australien og New Zealand, og der var også en række eksperter, der havde forladt den begyndende vinter i deres hjemlande for at debattere forebyggelse af kræft i huden i det danske forår.
 |
| Der er ingen bevist sammenhæng mellem niveauet af D-vitamin i blodet og andre kræftformer end tyktarmskræft. Der er heller ikke bevis for, at man kan mindske risikoen for tyktarmskræft, hjertekar-sygdomme eller diabetes ved at give D-vitamin tilskud til mennesker med lavt D-vitamin niveau, fortalte Dr. Philippe Autier |
D-vitamin og solbeskyttelse – en vigtig balance
Et af emnerne til debat var balancen mellem at beskytte sig mod for meget sol og at få nok UV-stråling til, at kroppen kan danne D-vitamin. For lidt D-vitamin kan give sygdomme i knogler og muskler, og derudover har nogle forskningsresultater tydet på, at D-vitamin har betydning for andre sygdomme også. Men som Dr. Philippe Autier fra det internationale forskningsinstitut for forebyggelse i Frankrig kunne vise, så er der langt fra fuld klarhed over D-vitamins betydning.
Mange ubekendte om D-vitamin og sygdomme
I 2008 lavede WHOs kræftforskningsinstitut IARC en evaluering af sammenhængen mellem D-vitamin og kræft. Konklusionen var, at et højt niveau af D-vitamin tilsyneladende giver mindre risiko for tyktarmskræft. Til gengæld er der ingen sammenhæng mellem andre kræftformer som f.eks. brystkræft og prostatakræft.
-Vi har kun nogenlunde videnskabeligt bevis for, at der er sammenhæng mellem D-vitamin og tyktarmskræft, men vi har ingen bevis for, at der er nogen som helst effekt ved at give tilskud af D-vitamin til dem med lavt niveau, sagde Dr. Philippe Autier.
Ligeledes giver D-vitamin tilskud ingen ændring i risikoen for hjerte-kar sygdomme eller diabetes. Men der er en forskel, når man ser på den samlede dødelighed.
-Det er meget interessant, men vi ved ikke, hvorfor der er en forskel I dødeligheden, og vi kan ikke forklare det I øjeblikket, sagde Philippe Autier.
Lidt sol giver meget D-vitamin – meget sol giver ikke meget mere
UVB bestråling fra solen er den vigtigste kilde til D-vitamin, og professor Hans Christian Wulf fra Bispebjerg Hospital, præsenterede forskningsresultater, der viste, at der ikke skal ret meget sol til for at øge niveauet af D-vitamin meget. Til gengæld giver meget mere sol ikke meget mere D-vitamin – hverken når det gælder tid i solen eller når det gælder hvor meget hud, man har blottet.
-Der vil være mange danskere, der lige nu har lavt niveau af D-vitamin. Men der vil ikke være mange, der har det i slutningen af sommeren. Men det viser sig jo, at der er stor forskel på, hvordan man reagerer på UV-bestråling, så der er sikkert også forskel på, hvad man har af behov for D-vitamin. Det optimale niveau af D-vitamini er formentlig meget individuelt.
Ifølge Hans Christian Wulf er der ingen grund til at holde sig fra solcremen for at sikre sig nok D-vitamin.
-Der er ingen evidens for, at man ikke skulle få nok D-vitamin, selv om man beskytter sig med solcreme, siger Hans Christian Wulf.
Usikkerhed om D-vitaminmangel og årsager
Trods mange solskinstimer – og mange tilfælde af kræft i huden – i Australien og New Zealand er lavt D-vitamin niveau også et emne, der diskuteres her. En Australsk undersøgelse af kontorarbejdere, der sjældent er udenfor mellem 9 og 17 til hverdag viste, at en mindre del af arbejderne havde lavt eller meget lavt D-vitamin niveau om vinteren, hvor solen svarer til den danske sommer. Alligevel konkluderede forskerne, at der ikke var grund til at ændre anbefalingerne til kontorarbejdere i forhold til at beskytte sig i solen.
-Vi er nødt til at beskytte os selv i solen, lød et bud på et simpelt solbeskyttelsesbudskab fra Rachel E. Neale, Queensland Institute of Medical Research, Australien, som stod bag den undersøgelse.
I New Zealand har en undersøgelse blandt praktiserende læger vist stor usikkerhed om D-vitamin og budskaber om solbeskyttelse. 90 procent af de praktiserende læger var bekymrede for, om deres patienter fik nok D-vitamin. Mere end 80 procent mente, at budskaber om at beskytte sig mod hudkræft og dække sig til i solen bidrager til D-vitaminmangel. Og 40 procent følte sig slet ikke sikre på deres egen viden om D-vitamin.
Solbeskyttelse – ikke solfornægtelse
Den danske solkampagne Skru Ned For Solen mellem 12 & 15 fra TrygFonden og Kræftens Bekæmpelse har i sine fire år arbejdet ud fra, at budskabet om at beskytte sig mod solen ikke handler at forsage den.
-Vi prøver at balancere budskabet. Vi taler mere om ikke at blive rød end om ikke at få farve fra solen. Vi bruger ord som reducere – ikke undgå – udsættelse for middagssolen, når UV-indexet er 3 eller højere. Vi siger; opholder du dig mere end cirka 15 minutter om dagen i middagssolen om sommeren, så bør du beskytte dig. Og så anbefaler vi solcreme med faktor 15, det er nok til de fleste i Danmark. Det er også vigtigt at promovere fysisk aktivitet uden døre, og undgå en tone af fanatisk INGEN-sol budskaber, siger Anja Philip, projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Konferencen om forebyggelse af hudkræft fortsætter i dag og i morgen.
Læs mere:
Skrunedforsolen.dk