Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden: bjerringbro

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Stafet for livet i ti byer

Ti byer holder i år Stafet for livet, der er et 24-timers stafetløb til fordel for kræftsagen. Årets første stafet foregår i Fredericia i denne weekend. Her har 120 frivillige haft travlt med at arrangere deres egen lokale udgave af det, der er verdens største fundraising bevægelse.

Ti byer fordelt ud over hele Danmark vil fra maj til september holde Stafet for Livet. Stafetten varer ca. et døgn, hvor man sammen med venner, familier og kolleger løber eller går på banen. Samtidig giver arrangementet mulighed for at mindes dem, der tabte kampen mod kræft, og give håb til alle dem, der kæmper.
Annemarie Mogensen er frivillig i Kræftens Bekæmpelse og er for femte gang med til at arrangere Stafet for Livet i Fredericia.


I år er det så femte gang Fredericia holder Stafet for Livet. Det sker den 28-29. maj og er således årets første Stafet.
Hvert år gør det lige stort indtryk på Annemarie Mogensen at se så mange mennesker samlet om sagen. Hun er frivillig i Kræftens Bekæmpelse og formand for Stafet for livet i Fredericia, og dermed en af de i alt 120 frivillige, som er med til at få dagen op at stå.

-Det er blevet en byfest på en alvorlig baggrund. Det er fantastisk at se så mange mennesker samlet, og det imponerer mig, at så mange frivillige støtter op om det her arrangement, siger Annemarie Mogensen, der besluttede at blive frivillig, da hendes bror for mange år siden fik lungekræft.

Et bevægende døgn
Det hele startede faktisk på Annemarie Mogensens initiativ. Hun var med til den allerførste danske stafet i Holbæk i 2006, og det gjorde meget stort indtryk på hende.

-Jeg var med i Holbæk første gang og blev meget rørt, bevæget og begejstret. Jeg tænkte med det samme, at det må vi også gøre i Fredericia. Så det gik jeg hjem og foreslog bestyrelsen, og den var de med på, fortæller Annemarie Mogensen.

Noget af det, der gør størst indtryk på Annemarie Mogensen er lysceremonien om aftenen. Her bliver der tændt lys for alle dem, som kæmper mod kræften eller som tabte kampen. Netop denne del af arrangementet er en obligatorisk del af Stafet for livet.
Lysceremonien er et fast indslag ved Stafet for livet. Paprsposerne er dekoreret med hilsner til personer, som har mistet livet på grund af kræft, eller som kæmper mod kræft lige nu.

Verdens største fundraisingaktivitet
Det er ikke kun i Danmark, der arrangeres Stafet for livet, men i flere end 20 lande i hele verden. Stafet for livet er en del af verdens største fundraising bevægelse, Relay for Life, som startede i USA i 1986.
Den første runde - fighterrunden - gåes kun af dem, som selv har eller har haft kræft.


Uanset i hvilket land, det foregår, har alle stafetter nogle af de samme elementer. Udover lysceremonien er der altid hold, der enten går eller løber, og en fighterrunde for nuværende og tidligere kræftpatienter. De andre aktiviteter og underholdende indslag bestemmes af de lokale arrangører.

Sidste år var der Stafet for livet i ni byer. I alt 4.358 stafetdeltagere var med, 464 nuværende og tidligere kræftpatienter gik fighterrunden, og cirka 700 frivillige var med til at få det hele op at stå. Tilsammen samlede de i alt 1,3 millioner kr. ind til kræftsagen.

Stafet for livet 2011

Fredericia 28.-29. maj
Randers 18.-19. juni
Gribskov 18.-19. juni
Næstved 27.-28. august
Odense 27.-28. august
Svendborg 3.-4. september
Vejen 3.-4. september
Syddjurs 3.-4. september
Sønderborg 3.-4. september
Frederikshavn 10.-11. september

Man kan tilmelde sig og læse mere på www.stafetforlivet.dk

Til top
Tilbage


Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 27-05-2011


Nøgleord på siden: bjerringbro
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen