Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Jo hurtigere tilbagefald opdages, desto bedre er mulighederne for behandling og dermed overlevelse. Og ved brug af den nyeste teknologi til at granske de arvemasseforandringer, der findes i kræftsvulster, skal et epokegørende forskningsprojekt nu bane vejen for hurtig behandling af de hundredvis af danske tarmkræftpatienter, der hvert år får at vide, at de har fået tilbagefald.
 |
| Claus Lindbjerg Andersen er overbevist om, at forskerteamets resultater vil sikre fremtidige patienter bedre overlevelse. |
Med omkring 2.500 årlige tilfælde af tyktarmskræft og 1500 tilfælde af endetarmskræft er sygdommen en af de hyppigste kræftformer herhjemme. Samtidig oplever omkring 40 pct. af patienterne, at sygdommen vender tilbage. Ofte i fremskreden form og med spredning til andre dele af kroppen.
Det er baggrunden for, at Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg har givet 1,65 mill. kr. til et nyt stort forskningsprojekt under ledelse af lektor, ph.d. Claus Lindbjerg Andersen fra Molekylær Medicinsk Afdeling på Aarhus Universitetshospital. Projektet udføres i nært samarbejde med professor, overlæge Hans Jørgen Nielsen fra Hvidovre Hospital.
Blodprøver ved kontrol
-Det er karakteristisk for kræftceller, at deres arvemasse på flere punkter er forandret i forhold til arvemassen i normale celler. Det betyder, at hver enkelt patients kræftsvulst har sine helt egne unikke forandringer i arvemassen. Samtidig har tidligere forskning viser os, at disse forandringer i et vist omfang forplanter sig til blodbanen - altså bliver en slags markør, forklarer Claus Lindbjerg Andersen.
Derfor ser han optimistisk på muligheden for at finde frem til en relativ simpel målemetode, så patienter, der har fået fjernet deres kræftsvulst ved operation, efterfølgende kan kontrolleres med jævnlige blodprøver, så man på den måde kan holde øje med, om kræften vender tilbage.
-Det kan blive et kæmpeskridt fremad, når det gælder om at forbedre overlevelsen. Hvis kræften vender tilbage, kan behandlingen sættes i gang langt tidligere end i dag, hvor eventuelt tilbagefald og/eller metastaser ofte først kan bekræftes, når de er så fremskredne, at de kan ses ved en scanning.
Næsten sikker metode
Selv om fremtidsperspektiverne således tegner yderst lovende, er det dog ikke samtlige patienter med tyk- og endetarmskræft, der kan få gavn af regelmæssige efterfølgende blodprøvekontroller.
Undtagelsen er nemlig de relativt få patienter, hvor kræftsvulsterne ikke er i kontakt med blodbanerne og derfor ikke kan videregive spor fra den ændrede arvemasse.
Tjek på behandlingen Til gengæld håber forskerne, at den nye metode kan bruges til at holde bedre styr på behandlingen af tarmkræftpatienter efter operationen. Eksempelvis får nogle patienter efter operation for tyktarmskræft kemoterapi i op til et halvt år i håb om at forbedre mulighederne for at blive rask, mens andre får kemoterapi i forbindelse med behandling af metastaser.
-Ved jævnlige blodprøver vil man således løbende kunne undersøge behandlingseffekten og dermed hurtigt vurdere, om en specifik behandling overhovedet virker for den enkelte patient. Eller om den valgte behandling skal justeres, forklarer Claus Lindbjerg Andersen, der satser på, at metoden vil vise sig så sikker, at man ganske enkelt kan skræddersy behandlingen til hver patient.
Forskningsprojektet ventes færdigt med udgangen af 2014.
Læs mere om
Tyktarmskræft
Kræft i endetarmen
Til top
Tilbage