I 1978 overlevede lidt mere end seks ud af ti kvinder brystkræft i mindst fem år. Mange forskningsmæssige fremskridt senere er tallet i dag steget, så mere end otte ud af ti lever mindst fem år efter at have fået sygdommen.
I dag er der mere end 52.000 danske kvinder, der lever efter på et eller andet tidspunkt at have fået diagnosen brystkræft. Nu går et stort registerbaseret forskningsprojekt i gang med at se på, hvilke sygdomme, kvinder der får opdaget brystkræft i et tidligt stadie, senere rammes af, for på den måde at kunne sige noget om, hvilke konsekvenser der er af den hårdhændede kræftbehandling.
 |
| Mie-Ran Yoon skal stå for et forskningsprojekt, der forhåbentlig giver et overbliksbillede af, hvilke sygdomme og senfølger, der rammer kvinder i årene efter, de er færdigbehandlede for brystkræft. |
Bedre kontrol, bedre opfølgning og bedre helbred
- Vi kan forhåbentlig hjælpe til, at kvinder, der lever efter at være behandlet for brystkræft i tidligt stadium, får et bedre helbred efterfølgende, når de ikke længere har brystkræft, siger Mie-Ran Yoon, læge og ph.d. studerende fra Syddansk Universitet, der skal stå for undersøgelsen. Projektet er støttet af Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg med 600.000 kroner, og det skal udføres i samarbejde med kræftafdelingerne på Odense Universitetshospital, Rigshospitalet og DBCG.
-Vi håber at kunne give nogle praktiske oplysninger om, hvordan vi bør følge kvinder, der er behandlet for brystkræft - også ud over de fem-ti år, vi følger dem i dag. Vi håber at kunne pege på nogle områder, hvor der kan ligge problemer, siger professor, overlæge Marianne Ewertz, Odense Universitetshospital, der er projektleder.
Femårsoverlevelsen for brystkræft i procent
Unikke danske registre gør det muligt
Undersøgelsen tager udgangspunkt i oplysninger om alle kvinder, der er blevet behandlet for tidlig brystkræft mellem 1978 og 2005. Dansk Brystkræftgruppe, DBCG, har nemlig detaljerede oplysninger om kvindernes sygdomsforløb og behandling.
- Danmark er unikt, fordi vi har registreringer langt tilbage og for alle patienter. Det giver os mange år, hvor vi kan følge kvinderne og se, hvad der tilstøder dem senere i livet. Det kan man kun gøre i Danmark, forklarer Mie-Ran Yoon.
Der skal også hentes oplysninger om senere indlæggelser og behandlinger på hospitaler fra Landspatientregistret, om medicin fra Lægemiddelstatistikregistret og om eventuel dødsårsag fra Dødsårsagsregistret.
-Dødsårsagsregistret kobles på for at se, hvad de rent faktisk dør af. Man ved fra tidligere undersøgelser, at dødeligheden er forhøjet for kvinder, der tidligere har haft brystkræft, men man ved ikke helt, hvorfor. Vi vil kunne se, om det er brystkræft, de dør af, eller er det noget helt andet, siger Mie-Ran Yoon.
Men det er ikke nok at se på oplysninger om brystkræftpatienter. De samme oplysninger skal findes for en kontrolgruppe med fem jævnaldrende ikke-kræftramte kvinder for hver brystkræftpatient. På den måde skulle der gerne komme et tydeligere billede af, hvilke sygdomme, der er særlige – eller særligt hyppige – for kvinder, der har været igennem behandling for brystkræft tidligere i livet.
Ny viden til kontrolforløb
-Det bliver interessant at se, om kvinder får følgevirkninger af behandlingen mod brystkræft i stor stil. Hvis vi kan se, at de f.eks. får større risiko for at udvikle en bestemt lidelse syv – otte år efter, de blev behandlet for brystkræft, så kan vi sørge for, at det bliver tænkt ind i opfølgningsprogrammerne – enten ved kontrolbesøgene på hospitalet eller ved at oplyse deres egen læge om, at der er noget, man skal være særlig opmærksom på, siger Mie-Ran Yoon.
Knogleskørhed og lavt stofskifte
Som eksempel giver hun knogleskørhed. Mange brystkræftpatienter kommer i kunstig tidlig overgangsalder. Overgangsalder betyder, at knogletætheden falder, og så kunne man forestille sig, at risikoen for knogleskørhed stiger, eftersom kvinderne lever i flere år efter overgangsalderen.
Et andet eksempel er stofskiftesygdomme.
-I Norge får mange kvinder problemer med lavt stofskifte efter strålebehandling. Så der anbefaler man en årlig blodprøve efter strålebehandling. Men måske ser situationen anderledes ud i Danmark. Måske giver vi strålebehandlingen på en anderledes måde, og vi vil gerne kunne be- eller afkræfte, at situationen ser ligesådan ud i Danmark. Det er jo temmelig hårdt at dømme både kvinderne og sundhedssystemet til en årlig blodprøve, før vi ved, hvordan det rent faktisk ser ud i Danmark, siger Marianne Ewertz.
Måske kan kilden til senfølgerne findes
Det kan lade sig gøre, fordi der i DBCGs database er meget detaljerede oplysninger om alle kvindernes behandling. Derfor er det også muligt at se nærmere på, hvilken del af behandlingen, der kan være skyld i særlige senfølger.
- Vi vil kunne se på, hvem der har de forskellige senfølger. Kan vi se et mønster i gruppen? Et af målene med undersøgelsen er også at optimere behandlingen, og hvis vi kan finde en kilde til specielle senfølger, så kan det måske føre til forslag om at ændre på netop den behandlingsmetode, siger Mie-Ran Yoon.
Forskningsprojektet er så småt gået i gang, og resultaterne ventes at være klar i løbet af 2013.