Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Når det store felt af stjerneatleter og supermotionister svømmer, cykler og løber gennem Købehavn og Nordsjælland til Challenge Copenhagen på søndag d. 14. august bliver der samtidig kæmpet for kræftsagen. Helt nye jernmænd samler penge ind til børn i sorg og tre danske verdensstjerner bruger løbet til at sætte fokus på mænd og kræft. Du kan også støtte atleternes indsamling.
De to unge københavnere, Thomas Bille og Jeremy Solomon, var – efter eget udsagn – en fast del af byens natteliv med lange fester, rosévin hele sommeren og tilfældig mad. Indtil for otte måneder siden. Da tog de en beslutning om at lægge livet helt om: Tidligt op, hård træning og sund kost. Målet er at samle penge ind til Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn ved at gennemføre triatlonstævnet Challenge Copenhagen på søndag.
 |
| Jeremy Solomon og Thomas Bille har trænet intensivt i otte måneder for at gennemføre en Ironman. - Når det gjorde ondt, tænkte vi på de børn, som har miste forældre eller søskende til kræft. Så var vores problemer ikke værd at snakke om, siger Thomas. |
- En ironman er i sig selv et decideret tåbeligt projekt, som formentlig ikke er særligt sundt at gennemføre. Men vi så en video med en dreng, som havde mistet sin mor til kræft, og så var vi solgt. Der havde vi et projekt, som det var værd at knokle for. Vi vil rigtigt gerne bidrage til, at de her børn får god hjælp med at komme videre i deres liv, forklarer Thomas Bille.
Blevet afhængige af at træne
Han og kammeraten Jeremy Solomon har begge arbejdet i natklubmiljøet i København. De trækker på alle deres kontakter i miljøet, for at samle så mange penge ind til sagen som muligt.
- Vi har fået masser af mennesker til at støtte vores indsamling, og når løbet er overstået, får vi sponsoreret en stor fest, hvor vi så kan overrække hele overskuddet til Kræftens Bekæmpelse. Vi er næsten blevet afhængige af at stå på molen i Hellerup kl. 7 om morgenen for at svømme tre km. Og når træningen har gjort ondt, skulle vi bare tænke på de børn, som har mistet. Så var vores problemer jo ikke værd at tale om længere, siger jernmands-debutanten Thomas Bille.
Verdensstjerner i stafet med kræftpatient I den anden ende af skalaen støtter tre danske verdensstjerner også Kræftens Bekæmpelse under Challenge Copenhagen. Det er den 8-dobbelte Le Mans vinder Tom Kristensen, den tredobbelte olympiske guld vinder, svømmeren Jacob Carstensen og Danmarks Ironman-stjerne Rasmus Henning.
De tre verdensstjerner vil sætte fokus på mænd og kræft gennem kampagne ’Who’s number one’ ved at gennemføre ironman distancen som et stafetløb. Jacob Carstensen tager sig af de 3,8 km svømning, Tom Kristensen skifter gaspedalen ud med cykelpedaler og kører de 180 km gennem Nordsjælland, mens Rasmus Henning løber den første halvdel af maratonløbet. De sidste 21 km bliver løbet af en tidligere kræftpatient, Jacob Pallesen, som er fundet gennem en motivationskampagne på Facebook.
Jacob Pallesen var på ungdomslandsholdet i triatlon inden han blev ramt af kræft. Efter endt behandling er han nu på vej tilbage til sporten og vil bruge Challenge Copenhagen som en markering af overgangen fra patient til sportsmand.
Alle kan støtte de forskellige projekter under Challenge Copenhagen gennem websitet betternow.dk, og Kræftens Bekæmpelse vil også være tilsted på triatlonruten inde i København.
Støt de to nye jernmænd på betternow.dk
Støt ’Who’s number one?’ indsamling på betternow.dk
Læs mere om børn og sorg
Læs mere om mænd og kræft
Læs mere om ’Who’s number one’
Læs mere om stafetløbet til Challenge Copenhagen
Læs Jacob Pallesens argument for at løbe stafet med stjernerne
Af journalist Morten Jakobsen
Sidst ændret: 11-08-2011
Nøgleord på siden: