Stråleterapi bruges hyppigt som behandling af hoved-halskræft. Og mens andre kræfttyper ofte behandles med stråleterapi som tillæg efter en operation, er formålet ofte at helbrede sygdommen hos hoved-halskræftpatienter.
Et stort problem er imidlertid, at kræftcellerne hos cirka hver tredje hoved-halskræftpatient er modstandsdygtige over for strålerne. En af årsagerne kan være et lavt iltindhold i kræftsvulsternem, som gør, at strålerne ikke kan skade kræftcellerne. Den viden ansporede for år tilbage en gruppe forskere fra Aarhus Universitetshospital til at udvikle medicinen Nimorazol, der kan modvirke det lave ilt-indhold. Idag kan man imidlertid ikke udpege hvilke patienter der har ilt-fattige, modstandsdygtige svulster, og hvilke der ikke har. Derfor tilbydes behandling med Nimorazol som standard til alle hoved-halskræftpatienter, forud for strålebehandling.
Iltmangel er et særlig hyppigt problem ved hoved-halskræft, fordi slimhindelaget som svulsterne opstår i, er tykt og med få blodkar. Kræftceller, der opstår her, trænes så at sige, helt fra starten i at vokse uden ilt.
– Vores data viser, at hos cirka en ud af tre hoved-halskræftpatienter er svulsterne iltfattige og de patienter vil have gavn af Nimorazol forud for stråleterapi. Behandlingen vil gøre, at de reagerer lige så godt på strålebehandling, som patienter med ilt-rige svulster, siger læge og ph.d. studerende Kasper Toustrup fra Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi ved Aarhus Universitetshospital.
Kan mindske overbehandling
Brugen af Nimorazol som tillægsbehandling til hoved-halskræftpatienter inden strålebehandling har gennem en årrække været standard i Danmark, og hvert år får omkring 700 patienter medicinen. Men som med meget andet medicin kan der være bivirkninger, bl.a. i form af kvalme.
Nu har forskerne fra Aarhus Universitetshospital imidlertid udpeget en gen-signatur, der kan bruges til at klassificere om svulsterne er mere eller mindre ilt-fattige. Det kan målrette behandlingen, så kun de, der har brug for det, tilbydes Nimorazol.
– Signaturen kan udpege de mest ilt-fattige svulster, som både er dem, der har den dårligste prognose og er dem, som vil have mest gavn af behandling med medicinen Nimorazol, der gør svulsterne strålingsfølsomme. Signaturen kan også udpege de patienter hvis svulster ikke mangler ilt, og som dermed kan spares for generne ved behandlingen med Nimorazol. Samtidig kan det måske gøre bivirkningerne lidt lettere at holde ud for de patienter, der har ilt-fattige svulster, hvis de ved, at medicinen forbedrer deres behandling væsentligt, siger Kasper Toustrup, der netop har præsenteret resultaterne i sin ph.d. afhandling
Kan både gavne danske og udenlandske patienter
Forskerne vurderer, at gen-signaturen kan betyde væsentlige forbedringer i behandlingen af danske hoved-halskræftpatienter. I dag, hvor alle hoved-halskræftpatienter tilbydes Nimorazol forud for stråleterapi, gavner behandlingen reelt én patient for hver 6-7, der får den. Hvis behandlingen målrettes de patienter, der har ilt-fattige svulster, vil den gavne én for hver tre, der behandles.
Også i udlandet kan resultaterne komme hoved-halskræftpatienter til gode. Her behandler man i dag ikke med Nimorazol forud for stråleterapi, men Kasper Toustrup håber, at de nye resultater vil få hans udenlandske kolleger til at overveje at bruge gen-signaturen og på den baggrund tilbyde behandlingen til patienter med ilt-fattige svulster.
Bag om forskningen
Forskerne er nået frem til gen-signaturen ved først at undersøge cellelinjer, der voksede henholdsvis med og uden ilt. Her fandt de en række gener, som var mere aktive hos de ilt-fattige kræftceller end hos de, der voksede med ilt. Forskerne gentog dernæst forsøgene på mus, og endelig analyserede de kræftvæv, der tidligere var indsamlet fra hoved-halskræftpatienter. I alle tilfældene kunne de påvise en karakteristisk signatur i form af gener, der var overaktive når kræftcellerne voksede uden ilt.
Resultaterne er præsenteret i Kasper Toustrups ph.d. afhandling, med titlen ”Development of a Hypoxia Targeted Gene Expression Classifier in Squamous Cell Carcinomas of the Head and Neck”.
Forskningen er udført på Aarhus Universitetshospital, ved Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, som ledes af professor Jens Overgaard. Kræftens Bekæmpelse støtter afdelings forskning økonomisk.
Mere om hoved-halskræft
Til top
Tilbage