Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Flertal for gratis HPV-vaccine op til 26 år |
|
Et flertal i Folketinget vil arbejde for at alle kvinder under 26 år skal tilbydes gratis vaccine mod livmoderhalskræft. Det mål har længe været et stærkt ønske hos Kræftens Bekæmpelse. Vaccinen vil nemlig kunne forebygge mere end 2.000 tilfælde af livmoderhalskræft og mere end 28.000 kegleoperationer af forstadier.
Hvis det står til et flertal i Folketinget, skal 90.000 kvinder under 26 år have tilbudt gratis HPV-vaccine, der beskytter mod livmoderhalskræft og en række andre kræftformer. Det skriver Berlingske Tidende idag.
-Vi er glade for, at regeringen har prioriteret en så vigtig sag, og vi vil gerne slå fast, at vaccinetilbuddet skal gælde til alle kvinder op til 26 år, siger Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Petersen
Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder lover sammen med Dansk Folkeparti at arbejde for at finde penge til at sætte aldersgrænsen for gratis kræftvaccine op. Pengene skal imidlertid først findes under efterårets forhandlinger om finansloven.
 |
| Kræftens Bekæmpelses direktør Leif Vestergaard Pedersen håber, at HPV-vaccinen nu bliver gratis op til 26 år. Det vil redde liv og livskvalitet. |
-Der er grund til at rose initiativet om at gøre HPV-vaccinen gratis op til 26 år. Hvis det bliver gennemført, vil det redde liv og livskvalitet. Alene hvis alle kvinder i alderen 18-26 år lader sig vaccinere, vil vi kunne forebygge mere end 2.000 tilfælde af livmoderhalskræft, siger Leif Vestergaard Pedersen.
I dag er mange unge kvinder tilbageholdende med at lade sig vaccinere, først og fremmest fordi prisen er for høj. Fire ud af fem kvinder mellem 19 og 22 år er således ikke blevet vaccineret mod den seksuelt overførte HPV-virus.
Livmoderhalskræft kan undgås
Danmark har med ca. 400 årlige tilfælde en af de højeste forekomster af livmoderhalskræft i Europa. Det er unødvendigt mange, da livmoderhalskræft er en af de kræftsygdomme, der kan forebygges mest effektivt med vaccination og screening.
-Det er dejligt, at politikerne har lyttet til alle de gode argumenter. Nu har vi chancen for at sætte kræfterne ind på at få udryddet den her kræftsygdom og Kræftens Bekæmpelse vil gå efter at få verdens højeste vaccinationsgrad, siger Leif Vestergaard Pedersen.
Vaccinen beskytter mod infektion med HPV type 16 og 18, som er skyld i 70 pct. af alle livmoderhalskræfttilfælde. Samtidig mindsker den formentlig også risikoen for andre HPV-relaterede kræftsygdomme.
Tidligere artikler:
Høj pris får unge kvinder til at vælge HPV-vaccine fraKun de rige bliver vaccineret mod livmoderhalskræftTil top Tilbage
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 13-07-2011
Nøgleord på siden: