Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

En kæp i hjulet for kræftens spredning

Et nyt forskningsprojekt vil hindre kræftceller i at sprede sig. Det skal ske ved at hæmme de enzymer, som kræftcellerne udskiller, for at kunne bane sig vej gennem det normale væv. Det er forsøgt før men uden held, fordi hæmmerne har været for upræcise, men det nye forskningsprojekt vil nå målet, blandt andet takket være højpræcise hæmmere, der skal udvælges på baggrund af evnen til at genkende det enkelte enzym. Forskningen støttes økonomisk af Kræftens Bekæmpelse med 1,8 mio. kr.

For at kræftceller kan spredes i kroppen, må de bane sig vej gennem det normale væv, der ligger tæt rundt om dem. Målet er at nå blod- eller lymfekar, som kræftcellerne kan bruge til at nå andre dele af kroppen. De normale celler er imidlertid bundet tæt sammen – lidt som mursten, der sidder sammen med mørtel. Et af de midler, kræftceller bruger for at sprede sig i kroppen, er at udskille protein-nedbrydende enzymer, der så at sige kan fjerne mørtlen mellem murstenene, så kræftcellerne kan bane sig vej. En særlig vigtig type enzymer i forhold til dette, er en familie af enzymer, der hedder metalloproteaser.

Kræftforskere har gennem flere år forsøgt at hæmme metalloproteasernes vævs-nedbrydende virkning. Hidtil er det imidlertid slået fejl, fordi hæmmerne ikke har været præcise nok og derfor har givet for mange bivirkninger.

Nu har ph.d. studerende Kenneth Alrø Bøtkjær fra

Kenneth Alrø Bøtkjær fra Aarhus Universitet samarbejder med engelske forskere for at designe ultrapræcise hæmmere, der kan hindre kræftceller i at sprede sig
Molekylærbiologisk Institut ved Aarhus Universitet imidlertid slået sig sammen med engelske kolleger om at angribe problemet på en ny måde. Forskerne vil bruge en nyere teknik til at lave hæmmere, som med høj præcision kan blokere metalloproteaserne. Præcisionen er mulig takket være teknikken bag fremstillingen, og hæmmerne designes til at genkende bestemte områder af enzymerne, således at den ønskede virkning opnås.


Ultra præcise hæmmere
Foruden at være et middel for kræftcellers spredning har metalloproteaserne mange naturlige og vigtige funktioner i kroppen. Desuden virker nogle af dem som forsvar mod kræftens spredning. For at undgå bivirkninger eller ligefrem at fremme kræftens vækst, er det derfor vigtigt, at hæmmere mod disse enzymer er præcise, så kun de metalloproteaser, som fremmer kræftspredningen rammes. Tidligere har man forsøgt at bruge små, kemiske hæmmere, men netop fordi de er ret uspecifikke, har det givet store bivirkninger, forklarer Kenneth Alrø Bøtkjær.

Forskerholdet har nu udset sig én metalloprotease, som har vist sig at være særlig vigtig for kræftcellernes spredning. Den hedder MT1-MMP. For at opnå en højere specificitet bruger de en ny molekylærbiologisk teknik, hvor hæmmeren special designes til at binde sig til MT1-MMP med meget høj præcision. Ud over designet, oplæres hæmmeren efterfølgende gennem en række trin, så den til sidst helt præcist kan genkende MT1-MMP.

Som et af de få steder i verden er forskere ved Cambridge universitetet i England eksperter i disse teknikker, og derfor har Kenneth Alrø Bøtkjær planlagt at udføre en del af sin forskning der. Første skridt for forskerne er at afprøve MT1-MMP hæmmere på forsøgsdyr, for at finde de mest præcise.

Fremtidens behandling rammer kræften på flere punkter
Selv om det nok endnu er flere år ude i fremtiden, før teknikkerne resulterer i medicin til kræftpatienter, har Kenneth Alrø Bøtkjær store forhåbninger om, at de højspecifikke hæmmere kombineret med nye antistoffer, vil blive et værdifuldt våben i fremtidens kamp mod kræften.

– Teknikken kan i princippet bruges til alle kræftformer hvor MT1-MMP spiller en rolle. En mulighed kunne være, at man i fremtiden analyserer en patients kræftknude, for at se hvilke enzymer den udskiller. Dernæst kan man fremstille en cocktail af hæmmere, som bekæmper netop den svulst. På den måde vil man kunne designe medicin-cocktail’en, så den rammer kræften på flere punkter samtidig – både kræftcellernes evne til at dele sig uhæmmet, samt de enzymer som de udskiller for at sprede sig rundt i kroppen, siger Kenneth Alrø Bøtkjær.



Af informationsmedarbejder Mette Vinter Weber

Sidst ændret: 30-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen