Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Lavt PSA-tal betyder minimal risiko for prostatakræft i 10 år

Gamle blodprøver fra 4.383 danske mænd viser, at et lavt PSA-tal er lig med en meget lille risiko for at få og evt. dø af prostatakræft i mindst 10 år. Det burde berolige de fleste, for ni ud af ti mænd i den danske undersøgelse havde et lavt PSA-tal. Resultaterne blev præsenteret for læger og sygeplejersker fra hele verden på den største europæiske kræftforskningskonference i weekenden.

PSA-test er en simpel blodprøve, som kan give en indikation af, om en patient har prostatakræft
Foto: Colorbox
I 1981 fik 4.383 mænd mellem 20 og 94 år taget en blodprøve i den såkaldte Østerbroundersøgelse. Næsten 30 år senere blev prøverne taget frem, og mændenes PSA-tal målt. Prostata Specifikt Antigen, PSA er et tegn på, at man kan have prostatakræft. Derefter blev det tjekket, om de havde fået konstateret og evt. var døde af prostatakræft.

 
Kan måske mindske overbehandling
Forskerne kunne da tydeligt se, at kun ganske få af de mænd, der havde et PSA-tal på to eller derunder, havde fået prostatatkræft – uanset hvor gamle, de var, da prøven blev taget. Det gjaldt for 90 procent af mændene. Men for de resterende 10 procent var det tydeligt, at jo højere PSA-tallet var, jo flere af mændene i den gruppe havde fået sygdommen.

- Vores resultater viser, at den første test kan bruges til at forudsige deres risiko for at få og evt. dø af prostatakræft. Det vigtige er, at de 90 procent har en meget lav risiko. Det vil kunne berolige mange og måske mindske det nuværende overforbrug af PSA-test og efterfølgende biopsier, fordi man kan fokusere på dem, der har en højere værdi ved første PSA-test. Måske vil det også kunne mindske overbehandlingen af prostatakræft, sagde David Ørsted, læge og Ph.d. studerende på Klinisk biokemisk afdeling på Herlev Hospital.

Sammenhæng mellem forstørret prostata og prostatakræft David Ørsted og afdelingslæge Stig Bojesen ligeledes fra Herlev Hospital stod også bag en anden iøjnefaldende undersøgelse, der blev præsenteret på konferencen. Den viste en sammenhæng mellem den godartede lidelse forstørret prostata og prostatakræft.

Forstørret prostata er en udbredt tilstand, som omkring 70 procent af alle mænd over 70 år menes at lide af, uden nødvendigvis at have fået stillet diagnosen. En mulig sammenhæng mellem forstørret prostata og prostatakræft er et kontroversielt emne ligesom PSA-målinger, men de nye danske forskningsresultater er svære at se bort fra, fordi de baseres på data fra alle mænd i Danmark i perioden 1980 til 2006 – i alt over 3.000.000 mænd.

Ud af alle disse havde:

  • 187.591 været indlagt på grund af forstørret prostata.
  • 77.698 gennemgået operation for forstørret prostata.
  • 53.315 fået konstateret prostatakræft.
  • 25.459 dødsårsagen prostatakræft.

Dem med forstørret prostata havde lidt mere end dobbelt så høj risiko for at få prostatakræft som dem, der ikke havde forstørret prostata. De, der havde været indlagt for forstørret prostata, havde dobbelt så høj risiko for at dø af prostatakræft, og de, der var blevet opereret for forstørret prostata, havde otte gange så høj risiko for at dø af prostatakræft.

-Det viser, at der er en sammenhæng mellem de to sygdomme. Vi ved ikke, om en forstørret prostata ligefrem er årsag til prostatakræft, eller om måske en tredje faktor har indflydelse på både forstørret prostata og prostatakræft, og det er jo langt fra sådan, at alle mænd med forstørret prostata får prostatakræft. Men en mulig effekt af vores resultater kunne være, at læger, der behandler mænd for forstørret prostata, følger disse mænd jævnligt, for at sikre en tidlig diagnose og behandling, hvis de skulle vise sig at få prostatakræft, sagde Stig Bojesen.

Begge studier fremlægger dermed resultater, der hjælper til at fokusere lægers arbejde på de mænd, der faktisk har gavn af udredning og behandling af prostatakræft.

Kilde: European Multidisciplinary Cancer Congress 2011, abstracts nr. 7100 og 7102

Læs mere om prostatakræft



Af journalist Helle Falborg

Sidst ændret: 26-09-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen