Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Sæt dit liv i bevægelse på Dallund

Fra uge 38 og resten af året kan kræftpatienter få et rehabiliteringsophold på Kræftens Bekæmpelses RehabiliteringsCenter Dallund betalt af Kræftens Bekæmpelse. Kræftpatienter skal dog fortsat henvises fra en læge på hospitalet eller egen praktiserende læge.

-Rekrutteringen til kurserne foregår efter ’først til mølle-princippet’, og flere er de kurser, vi tilbyder i efteråret, er så småt ved at være fyldt op, lyder det fra Susanne Juul, som er centerleder på Dallund.

Dallund slot liggger i skønne omgivelser på Fyn.

Det er sådan, at fra uge 38 og resten af året kan kræftpatienter fra hele landet få et rehabiliteringsophold betalt af Kræftens Bekæmpelse. Kurserne henvender sig primært til kræftramte, som ikke tidligere har været på Dallund. Man skal fortsat henvises fra egen læge eller en læge på hospitalet.

En del af de kurser, der tilbydes resten af året, er projekt- og udviklingskurser, for at Kræftens Bekæmpelse kan finde ud af, hvilke typer kurser stedet fremover skal tilbyde.

Hvem har gavn af rehabilitering?
Kræftens Bekæmpelse har også fokus på at udvikle samarbejdet med de store kræfthospitaler for at finde ud, hvilke patientgrupper der har mest gavn af ’skræddersyet’ kræftrehabilitering. For den rehabilitering, som fremover skal finde sted på Dallund, skal henvende sig til kræftpatienter, der har brug for specialiseret rehabilitering.

Nye visitationsregler
Samarbejdet med hospitalerne har blandt andet ført til, at Dallund fra nu af ændrer sine visitationsregler, hvilket betyder, at man ikke længere skal være færdigbehandlet for at komme på et rehabiliteringsophold. Dog er kravene, at man skal være selvhjulpen og have det så nogenlunde rent fysisk.

-For nogle kræftpatienter gælder det jo, at behandlingen kan tage flere år. Derfor kan mange have behov for et rehabiliteringsophold mellem de forskellige faser i behandlingsforløbet, siger Susanne Juul.

Særlige kurser for kvinder med brystkræft med BMI > 30
Det er dokumenteret, at overvægt er en risikofaktor for brystkræft, også når vi taler om tilbagefald af sygdommen.

Det er baggrunden for, at Dallund i uge 39 og 40 tilbyder kurser til kvinder med brystkræft med BMI > 30 med fokus på vægtreduktion. Kvinderne skal deltage i et seks dages ophold og igen 1½ måned senere i to dage for at følge op på de handleplaner, som kvinderne får med sig hjem efter det første ophold.

Dallund på finansloven
Fra 2012 kommer Dallund på finansloven, og p.t. drøfter Indenrigs- og Sundhedsministeriet og Kræftens Bekæmpelse rammerne for udviklingen af kræftrehabiliteringsindsatsen herhjemme.

Læs om Dallund



af informationsmedarbejder Jytte Dreier

Sidst ændret: 29-07-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen