Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Lymfødem er en af de hyppigste komplikationer til behandlingen af brystkræft. Forskere er i gang med at udvikle metoder, så man på forhånd kan finde de kvinder, som er disponerede for at udvikle lymfødem. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen med 450.000 kroner.
Herhjemme lever ca. 19.000 kvinder med brystkræftrelateret lymfødem (BCRL). Lymfødem er en hyppig komplikation til behandling af sygdommen. Den er en kronisk hævelse af armen, som skyldes skader på lymfesystemet.
Man ved, at flere risikofaktorer giver en øget risiko for at udvikle lymfødem. De vigtigste er overvægt, fjernelse af mange lymfeknuder i armhulen og strålebehandling. Men aktuelt kan man ikke forudsige, hvem der vil udvikle BCRL eller ej. Man ved, at de fleste kvinder får lymfødem i en periode, men for manges vedkommende forsvinder ødemet igen. 1/3 af dem, som bliver behandlet, udvikler en kronisk tilstand, der som oftest medfører betydelige fysiske og psykiske gener.
Hvilke kvinder udvikler lymfødem?
Professor, overlæge Jens Bülow fra Klinisk Fysiologisk og Nuklearmedicinsk Afdeling på Bispebjerg Hospital og Biomedicinsk Institut, Københavns Universitet er blandt andet i gang med at undersøge, hvilke kvinder der udvikler BCRL, og hvordan man evt. kan forebygge lidelsen.
-Vi ved meget om, hvordan man behandler lymfødem, men vi ved for lidt om, hvordan vi eventuelt kan forebygge, at det opstår, siger Jens Bülow.
Hans forskning går ud på at undersøge mekanismer, som har betydning for blodets strømning i armene. Der skal kigges på blodtryk og om, hvordan blodkarrene trækker sig sammen, eller hvad som skal til for at få karrene til det.
-Der er nemlig ingen tvivl om, at blodets kredsløb i armen har betydning. Man er jo bygget, som man er, og ingen kan gøre ved, at man eksempelvis har svækkede reflekser og dermed ændringer i blodgennemstrømningen. Har man det, kan man være i risikozonen for at udvikle BRCL, siger han.
Undersøge kredsløbet før operation
Hvis hypotesen er korrekt kan man finde de kvinder, som er i øget risiko for at udvikle lymfødem ved at undersøge deres kredsløb, før de bliver opereret. Derved kan man rette opmærksomheden på de kvinder, som skal i forebyggende lymfødembehandling efter operationen.
I første omgang skal man i gang med at undersøge 20 kvinder, som er opereret for brystkræft. De vil blandt andet blive ultralydsskannet og få målt armens og hudens blodgennemstrømning.
-Vi har valgt brystopererede, fordi vi derved kan sammenligne den syge og den raske arm samtidig hos den samme kvinde. Vi følger dem gennem flere måneder for at se, hvad som sker med armen i den side, hvor kvinden er opereret, forklarer Jens Bülow.
Fedtvæv, der giver bindevævsproblemer
Mange tror, at lymfødem skyldes, at man har vand i armen. Sådan er det ikke. Ifølge Jens Bülow er der altovervejende tale om fedtvæv, der så giver bindevævsproblemer.
-Ved at følge kvinderne en tid kan vi også se, hvad som sker cellulært. Alt sammen med det mål, at vi får en øget forståelse af BCRL og dermed viden, der hurtigt kan bruges i praksis, siger han.
Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg støtter forskningsprojektet med 450.000 kroner.
Behandling af lymfødem
Behandling af lymfødem kræver livslang kompressionsbehandling. Behandlingen består som regel af fysioterapi, kompressionsstrømper og hudpleje.
Behandling af lymfødem
Film: Hvad er lymfødem
Film: Lymfødembehandling
Til top
Tilbage
af informationsmedarbejder Jytte Dreier
Sidst ændret: 06-09-2011
Nøgleord på siden: