Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Er det farligt at tale i mobiltelefon eller ej? Øger man risikoen for at få kræft i hjernen? Diskussionen bølger frem og tilbage, men nu slår Kræftens Bekæmpelse fast, at det ikke er tilfældet.
 |
| Kræftens Bekæmpelse anbefaler, at børn og voksne anvender de såkaldte håndfri sæt, når man snakker i mobiltelefon. |
Ingen risikoForskere fra Kræftens Bekæmpelse har fulgt 420.000 såkaldte langtidsbrugere af mobiltelefoner gennem de seneste 30 år, og der ses ingen øget risiko for, at man udvikler kræft i hjernen. Undersøgelsen er netop offentliggjort i det ansete tidsskrift, British Medical Journal.
-Det er den største undersøgelse, der nogensinde er lavet af sin art og med den længste opfølgning. Konklusionen er klar: Brug af mobiltelefoner øger ikke risikoen for kræft i hjernen, siger forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse.
Forskerne bag undersøgelsen har delt befolkningen op i to grupper. Den ene gruppe er de 420.000 danskere, der tilbage i starten af 1980’erne anskaffede sig en mobiltelefon – såkaldte langtidsbrugere. Og den anden gruppe - resten af befolkningen.
Man har fulgt de to grupper med hensyn til kræftudviklingen fra 1990 til 2007. Altså hele befolkningen. Forskerne fandt knap 11.000 tilfælde af kræft i hjernen, men man har på ingen måder kunnet finde en sammenhæng.
 |
| -Undersøgelsen er vigtig, fordi forskerne har koblet de social-økonomiske oplysninger, der findes på os hver iær, og som vil kunne have indfkydelse på kræftmønsteret, siger forskningschef Jørgen H. Olsen fra Kræftens Bekæmpelse. |
Jørgen H. Olsen præciserer, at den danske undersøgelse er vigtig, blandt andet fordi forskerne har kunnet koble de social-økonomiske oplysninger, der findes på os hver især, og som vil kunne have indflydelse på kræftmønsteret.
-Vi kender ikke årsagen, men kræft i hjernen forekommer hyppigere hos de bedre stillede. Og det var jo eksempelvis sådan, at tilbage i starten af 1980’erne var en mobiltelefon temmelig dyr. De første mobiltelefonbrugere var derfor de højt uddannede, fordi de havde råd til at købe en telefon. I dag er mobiltelefonen hver mands eje, og vi kan derfor ikke skele til hverken sociale eller økonomiske forhold, siger Jørgen H. Olsen.
Måske risiko for kræft i hjernen blandt kortidsbrugerne
Jørgen H. Olsen peger dog på, at der ses en let øget risiko for en bestemt form for hjernekræft – gliom, som er en hjernetumor, der sidder inde i selve hjernen. Man ser risikoen blandt korttidsbrugere af mobiltelefoner – et til fire års brug. Risikoen ses blandt mænd – ikke hos kvinder.
-Risikoen er statistisk set ikke holdbar, og vi kan derved ikke konkludere en evt. øget risiko, fastslår Jørgen H. Olsen.
Der skal flere undersøgelser til
Selv om undersøgelsen viser, at der ikke er nogen stærk sammenhæng mellem brug af mobiler og risiko for forskellige hjernesvulster, kan vi ikke sætte et punktum.
-Vi kan ikke afvise mistanken 100 procent. Der skal fortsat følges op, siger Jørgen H. Olsen.
Det skal man, fordi teknologien ændrer sig, og at udsættelsen for elektromagnetiske felter er lavere ved de mobiltelefoner, der findes i dag, end de telefoner, man brugte for 10 – 15 år siden. Brugen af mobiltelefon har også ændret sig fra at være noget, man talte i, til i dag, hvor den bruges i alle situationer, f.eks. på jobbet til alle former for kommunikation og søgning efter information.
-I 2010 var der flere end fem milliarder abonnenter. Forbrugsmønstrene ændrer sig hele tiden, hvilket betyder, at flere og flere mennesker vil blive udsat for mere radiofrekvent og elektromagnetisk stråling i længere og længere tid. Der er der behov for mere forskning, og der er nye danske og udenlandske undersøgelser på vej, fastslår forskningschefen.
Brug håndfri mobil
Kræftens Bekæmpelse anbefaler fortsat forsigtighedsprincippet: Børn og voksne bør anvende de såkaldte håndfri sæt, når man snakker i mobiltelefon, fordi det reducerer påvirkningen fra de elektromagnetiske felter omkring mobiltelefonen.
British Medical Journal BMJ 2011, 343:d6387
IARC: Mobiltelefoner er muligvis kræftfremkaldende
Det internationale agentur for kræftforskning IARC under WHO har i år haft en international gruppe af 31 eksperter til at gennemgå al relevant forskning om sammenhængen mellem de type elektromagnetisk stråling, der kommer fra blandt andet mobiltelefoner.
Eksperterne nåede frem til, at mobiltelefoni skal klassificeres i gruppe 2B – muligvis kræftfremkaldende for mennesker, fordi der blandt de mange undersøgelser var resultater, der tyder på en øget risiko for to former for hjernekræft.
Der kommer hele tiden nye undersøgelser og flere resultater. Kræftens Bekæmpelse forventer, at IARC laver en ny evaluering om sammenhængen i løbet af nogle år.
Use of mobile phones and risk of brain tumours: update of Danish cohort study
Tidligere nyheder om mobiltelefoner og kræft:
IARC's pressemeddelelse: Mobiltelefoner og kræft
Ingen stigning i hjernekræft pga. mobiltelefoner
10 års almindelig brug af mobil giver ikke kræft i hjernen
Til top
Tilbage