Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Morgenrygere har større kræftrisiko

Rygere, der tænder dagens første cigaret mindre end en halv time efter, at de har slået dynen til side, har større risiko for at få lunge- og hovedhalskræft. Også når der er taget forbehold for antallet af daglige cigaretter og antal år som ryger. Det viser to undersøgelser offentliggjort i tidsskriftet Cancer.

Rygere, som tænder dagens første cigaret inden for 30 minutter, har ca. 80 procent større risiko for at få lungekræft sammenlignet med dem, som venter i mindst en time. Tændes den første cigaret 30-60 minutter, efter man er vågnet, er risikoen øget med ca. 30 procent.
Morgenrygere er mere nikotinafhængige, og har typisk brug for mere hjælp til at stoppe, lyder det fra projektchef Per Kim Nielsen.


- Undersøgelserne viser, at rygning om morgnen kan bruges som indikator for nikotinafhængighed og røgoptag og dermed også for risikoen for kræft. Dem, der ryger deres første cigaret umiddelbart efter, at de er stået op, har væsentligt større kræftrisiko end dem, der tænder den første cigaret efter en time eller mere, siger Per Kim Nielsen, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.

For hovedhalskræft gælder samme mønster. Her er risikoen øget med ca. 60 procent hos dem, som tænder dagens første cigaret inden for 30 minutter, efter de er vågnet.

Morgenrygere er mere nikotinafhængige
Ifølge Per Kim Nielsen er det dog vigtigt at slå fast, at det ikke er tidspunktet, man ryger på, der er i sig selv er afgørende for, om man får kræft.

- Rygere, der tager en cigaret lige efter, de er vågent, er ofte rygere, der er meget nikotinafhængige. De har behov for hurtigt at få nikotinniveauet op, efter at de har sovet, så deres hjerne kan virke normalt igen. Det betyder, at denne gruppe ofte rygere mere end andre rygere, og deres større afhængighed kan også betyde, at de inhalerer dybere, hvilket er bevist fører til højere risiko for lungekræft, siger han.

Tidlig morgenrygning er altså snarere et tegn på, at man er særligt nikotinafhængig og inhalerer mere, end det i sig selv er en risikoadfærd. Derfor hjælper det heller ikke blot at udskyde den første cigaret. Men det kan være et vink til både rygerne og dem, der arbejder med rygestop.

- Oplysninger om, hvornår på dagen man tænder den første cigaret, kan bruges som et redskab i forebyggelsen. Starter man dagen med en cigaret, er det tegn på, at man er mere afhængig, og dermed har sværere ved at få succes med et rygestop. Så skal der ofte lidt mere end vilje til, for eksempel nikotinpræparater, siger Per Kim Nielsen.

Allerede i dag bliver der spurgt til morgenrygning i de fleste afhængighedstest.

Rygning og kræft
Hjælp til rygestop

Til top
Tilbage



Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 09-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen