– Rakicidin A er særlig giftigt for de kræftceller, der er tilpasset til at overleve selv om de får meget lidt ilt. Det er sjældent, for langt de fleste andre stoffer er det lige modsat, forklarer post. doc. Thomas Bjørnskov Poulsen fra Institut for Kemi ved Aarhus Universitet.
I næsten alle kræftsvulster vil der opstå områder hvor iltforsyningen er dårlig, fordi svulsterne vokser så hurtigt at kroppen ikke kan nå at danne nye blodkar, der kan bringe forsyninger af ilt og næringsstoffer til kræftcellerne. I de områder dannes der kræftceller, som kan overleve på trods af den mangelfulde iltforsyning. De hedder hypoxiske kræftceller, og de er farlige, fordi de med stor sandsynlighed er involveret i sygdommens spredning i kroppen.
– Der er stærkt brug for udvikling af kræftmedicin, som med
 |
| Kemiker Thomas Bjørnskov Poulsen fra Aarhus Universitet arbejder på at bruge et stof fra bakterier til at bekæmpe særligt modstandsdygtige kræftceller |
stadig større specificitet rammer kræftceller og ikke også slår de raske celler ihjel. Et særligt mål er de hypoxiske kræftceller, fordi de ofte er modstandsdygtige overfor kemo- og stråleterapi, siger Thomas Poulsen.
Kan bane vejen for nye typer medicin
Thomas Poulsens arbejde som kemiker er forskning med en del detektivarbejde tilsat. Han studerer biologisk aktive molekyler, som har vist en anti-kræft effekt , men som forskerne endnu ikke ved hvordan fungerer. Den kategori passer Rakicidin A fint ind i.
Selv om Rakicidin A kan bekæmpe de hårdføre kræftceller, er det dog ikke nødvendigvis som medicin, at stoffet kommer til at spille den største rolle for kræftforskningen.
– Ved at studere hvordan Rakicidin A slår hypoxiske kræftceller ihjel, kan vi får ny viden om, hvordan de celler virker. Hvilke proteiner og hvilke signalveje, der er vigtige for deres overlevelse. Når vi ved det, kan vi designe stoffer, som kan ramme de veje, siger Thomas Bjørnskov Poulsen.
Den strategi har tidligere været brugt med andre naturstoffer, med godt resultat. Det har blandt andet ført til beskrivelsen af en af de signalveje, der er helt central for at styre cellers vækst og deling.
Meget viden at hente
Rakicidin A er ikke nemt at få fat i, så den første udfordring for Thomas Bjørnskov Poulsen er at fremstille molekylet i laboratoriet. Det er nu lykkedes at finde en strategi som kan bruges til at sammensætte molekylets vanskeligste strukturelement, og således kan studierne af Rakicidin A for alvor starte. Endnu er der ikke megen viden om stoffet, ikke engang dets naturlige funktion eller 3-dimensionelle struktur er helt afklaret.
– De organismer, der danner naturstoffer, bruger dem typisk som kemisk krigsførelse og som selvforsvar mod fjender. De fleste naturstoffer har oprindeligt intet med kræft at gøre, siger Thomas Bjørnskov Poulsen.
Der er altså endnu mange ting at lære om Rakicidin A, men det er netop styrken ved forskningen.
– Forskningen i Rakicidin A er måske nok et mere chancebetonet projekt end mange andre forskningsprojekter, men det har samtidig muligheden for meget store gevinster, siger Thomas Bjørnskov Poulsen
Bag om forskningen
Kræftens Bekæmpelse har netop bevilget 900.000 kr til projektet, hvis fulde titel er ”Mekanistiske undersøgelser af Rakicidin A – et nyt hypoxi-selektivt anticancer naturstof”. Projektet ledes af post. doc. Thomas Bjørnskov Poulsen og sker i samarbejde med lektor Michael R. Horsman (Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi, Aarhus Sygehus), og professor Jan J. Enghild (Institut for Molekylærbiologi og Genetik, Aarhus Universitet).
Til top
Tilbage