Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Nyt hus til kræftpatienter i København

I dag åbner Københavns Kommune og Kræftens Bekæmpelse dørene i det nye hus for kræftramte i København. Et multifunktionelt og spektakulært byggeri, der giver plads til at hjælpe kræftpatienter og deres pårørende på mange fronter. Den nye adresse på Nørre Allé giver samtidig mulighed for, at kræftpatienterne kan gå direkte fra Rigshospitalet over i centret.

I dag, mandag den 26. september, åbner Center for Kræft & Sundhed København på Nørre Allé 45. Det er her Københavns Kommune fremover skal hjælpe alle de københavnske kræftpatienter, som er henvist til rehabilitering. Kræftens Bekæmpelse flytter med ind i de nye lækre lokaler og tilbyder rådgivning og forskellige aktiviteter til kræftpatienter og pårørende.

- Man har samlet en massiv faglig kompetence inden for fire vægge, og det er en kæmpe gevinst for kræftpatienterne, som kun behøver at gå ind af en dør, uanset om de har brug for fysisk eller psykisk rehabilitering. Som kræftpatient har man i forvejen så meget, man skal forholde sig til, siger Marie Lawætz, der er leder af Kræftens Bekæmpelses rådgivning i København.
Rummene i det nye hus er fordelt på bl.a. café, træningssal, foredragssal, omklædningsrum, behandlingsrum, samtalerum, grupperum, undervisningskøkken og kontorer. I midten er der et lukket gårdrum.


Det tætte samarbejdet mellem Kræftens Bekæmpelse og Københavns Kommune begyndte allerede i 2007 i Ryesgade, men et stigende aktivitetsniveau betød, at både ansatte og aktiviteter blev spredt i flere bygninger. Derfor besluttede Københavns Kommune at opføre det nye hus med kapacitet til at tilbyde rehabiliteringsforløb til 1.500 kræftpatienter årligt.

Tæt på Rigshospitalet
Mens rehabiliteringsdelen, som Københavns Kommune står for, kræver henvisning og udelukkende er for københavnere og kræftpatienter under 40 år fra Frederiksberg, så er Kræftens Bekæmpelses rådgivningsdel åben for alle. Man behøver heller ikke at bestille tid, men kan bare møde op. Det er en fordel nu hvor centeret rykker endnu tættere på Rigshospitalet:

- Vi rykker så tæt på Rigshospitalet, at personalet nærmest kan stå og pege og sige, det er det store hus henne på hjørnet. Det betyder også, at man kan slå sig ned i cafeen, mens man venter på at skulle på hospitalet, siger Marie Lawætz.
Center for Kræft & Sundhed København er tegnet af NORD Architects. Huset er bygget som en række af små huse, der er bundet sammen af et stort skulpturelt tag. 


Et åbent og levende hus
Husets hjerte bliver den store café. Den vil forhåbentlig gøre det nemmere at mødes med andre, lige som patientnetværk og eksempelvis grupper fra Cancerforum.dk får bedre muligheder for at bruge lokalerne til at mødes i. Det er også her Kræftens Bekæmpelses rådgivere vil møde mange af patienterne og de pårørende.

-Meningen med den åbne rådgivning er, at det bliver mindre klinik og mere samlingssted. Selvfølgelig kan man stadigvæk tale i enrum med en rådgiver, men behovene er forskellige. Nogle vil bare gerne høre, hvad det er for et hus, og de skal jo ikke pludselig sidde bag en lukket dør med en psykolog, siger Marie Lawætz. 

www.kraeftcenter-kbh.dk
Til top
Tilbage



Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 26-09-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen