Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Organisationer vil mindske risikoen for brystkræft |
|
Der er en sandsynlig sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde, men alle er enige om, at man ikke kan fjerne natarbejdet. Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse prøver nu sammen at komme med anbefalinger til, hvordan man kan forholde sig til en eventuel sammenhæng mellem natarbejde og risikoen for brystkræft samt til mulige tiltag, der kan mindske risikoen.
En undersøgelse blandt danske sygeplejersker om sammenhængen mellem natarbejde og brystkræft, herunder betydningen af forskellige typer skiftearbejde viser blandt andet, at man tilsyneladende ikke øger sin risiko for at få brystkræft, hvis man arbejder fra cirka kl. 15 til 23. Arbejder man efter midnat og det meste af natten, øges risikoen for sygdommen betydeligt.
Resultaterne af undersøgelsen er endnu en vigtig brik i det store puslespil, for at forskerne på et tidspunkt vil kunne lave en endelig konklusion på sammenhængen mellem brystkræft og natarbejde.
Faglig workshop
Danske Regioner, Dansk Sygeplejeråd og Kræftens Bekæmpelse har i fællesskab taget initiativ til at holde en faglig workshop i oktober, hvor der er inviteret nationale og internationale eksperter. Formålet er at drøfte, om man ud fra den viden, der findes i dag, kan rådgive om, hvordan man forholder sig mest hensigtsmæssigt til det nødvendige natarbejde. Eventuelle anbefalinger vil blive præsenteret i begyndelsen af 2012.
Workshoppen organiseres i et samarbejde mellem de Arbejdsmedicinske afdelinger i København og Århus samt Kræftens Bekæmpelses Institut for Cancer Epidemiologi.
Sandsynlig sammenhæng mellem natarbejde og brystkræft
Eksperter fra 10 lande gennemgik - på vegne af verdenssundhedsorganisationen WHO - i 2007 flere end 1.000 videnskabelige artikler om udbredelsen af natarbejde, dyreforsøg, biologiske mekanismer og undersøgelser af mennesker med natarbejde. Seks af otte undersøgelser af personer med natarbejde pegede på en sammenhæng med øget risiko for brystkræft, mens to undersøgelser ikke viste en sammenhæng.
Konklusionen blev: Der er sandsynlig sammenhæng mellem brystkræft og natarbejde, men der skal flere undersøgelser til, før man kan lave en endelig konklusion på sammenhængen.
Til top
Tilbage
Redaktion: Jytte Dreier
Sidst ændret: 08-09-2011
Nøgleord på siden: