Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Mænd bliver skuffede efter prostatakræftoperation

Rejsningsevnen er ikke så god, som mange mænd havde håbet og forventet, når de er blevet opereret for prostatakræft. Det viser en amerikansk undersøgelse. Måske fordi det er svært at give individuelle skøn inden operationen.

Knap halvdelen af de mænd, som bliver opereret for prostatakræft, har flere bivirkninger et år efter operationen, end de havde forventet. Det er resultatet af en undersøgelse blandt 152 amerikanske mænd, som netop er offentliggjort i Journal of Urology.

Mændene blev spurgt til deres forventninger inden operationen og igen om deres bivirkninger et år efter. 44 procent af mændene oplevede, at deres seksuelle formåen var dårligere, end de havde forventet.

Svært at spå om rejsningsevne
- Når vi rådgiver patienterne inden operation, kan vi kun gøre det i form af overordnede statistikker. Vi kan ikke forudsige, hvordan det vil gå for den enkelte. Og hvis man er i tvivl, vil mange være håbefulde og optimistiske – måske endda overoptimistiske, siger forfatteren til undersøgelsen Daniela Wittmann, University of Michigan, i en pressemeddelelse.

Udover rejsningsevnen blev ca. halvdelen af mændene også skuffede, når det gjaldt problemer med vandladningen. Derimod fungerede fordøjelsen som forventet et år efter operationen.

Flere forhold har betydning
Hvorvidt rejsningevnen kan bevares efter en operation afhænger af flere forhold. Blandt andet typen af operationsteknik, som igen afhænger af størrelsen på kræftknuden. Er knuden lille, kan kirurgen spare begge de erektionsnerver, som løber helt tæt på begge sider af prostata.

Ifølge professor og overlæge Michael Borre, Skejby Sygehus, er det erfaringen, at mindst halvdelen af disse patienter genvinder en tilfredsstillende rejsningsevne – oftest med hjælp fra potenspiller. Kan man kun spare nerven på den ene side af prostata, når knuden skæres væk, er det færre af patienterne, som kan få rejsning bagefter.

Endelig er der robotoperationer, som formentlig giver færre bivirkninger på potensen end åben kirurgi, men det er ikke bevist endnu.

Uanset hvilken operation, der er tale om, har mandens alder og rejsningsevne før operationen afgørende betydning. Derudover er der en række andre forhold, som uafhængigt af behandlingen kan svække rejsningsevnen. Det gælder primært rygning, sukkersyge og medicinsk behandling af f.eks. forhøjet blodtryk.


I denne video fra Kræftens Bekæmpelse diskuterer seks mænd, der alle er behandlet for prostatakræft, seksuelle problemer og løsninger.  
Se film om prostatakræft og seksualitet


Kræft og seksualitet
Til top
Tilbage


Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 10-08-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen