I sommeren 2011 fik Danmark sit første center for forskning i stamceller. Det skete da The Danish Stem Cell Center – forkortet DanStem – slog dørene op. Centeret huser internationalt førende forskere, og målet er at skabe stamcelleforskning i verdensklasse til gavn for patienter med sukkersyge eller kræft.
Helt centralt for forskningen i kræftstamceller er den viden, at en kræftsvulst består af mange celler, der både af funktion og udseende er vidt forskellige.
– Mange behandlinger mod kræft er i dag målrettet mod et bestemt mål i en bestemt kræftform. Men på trods af gode
 |
| Professor Kristian Helin er gruppeleder ved Danmarks første center for stamcelleforskning. |
resultater, sker det alligevel ofte, at kræftcellerne bliver modstandsdygtige, eller at svulsten vender tilbage efter noget tid. Vi mener, at det skyldes, at behandlingen ikke har ramt de kræftstamceller, der så at sige er forældre til alle de andre kræftceller i svulsten. I stedet rammes de celler, der er flest af, så som støttecellerne. Men med mindre kræftstamcellerne slås ihjel, vil svulsten vokse op igen, siger Kristian Helin. Han er gruppeleder ved DanStem, foruden at være direktør for det bioteknologiske forskningscenter BRIC, og professor ved Københavns Universitet.
Forskerne hos DanStem arbejder derfor på at skabe større viden om stamceller og på bl.a. at karakterisere kræftstamcellerne i de enkelte kræftformer. Den viden åbner mange muligheder, bl.a. for at udvikle lægemidler, der rammer kræftstamcellerne eller de proteiner og signalveje, de er afhængige af, eller at udvikle behandlinger, f.eks. med genetisk modificerede stamceller.
Transplantation med stamceller kræver ekstra kontrol
I Danmark bruges stamcellebehandling i form af transplantation ved behandling af udvalgte kræftsygdomme. Behandlingen kan tilbydes patienter med bl.a. leukæmi og lymfom, og stamcellerne kan stamme fra knoglemarv eller blod fra enten en donor eller fra patienten selv. Ved denne behandling ændres der ikke på stamcellernes genetiske egenskaber, inden de gives til modtageren.
Samtidig har forskere vist, at transplantation med genetisk ændrede stamceller kan kurere mus med blodsygdommen seglcelleanæmi. Og på samme måde har modificerede stamceller vist gode resultater hos patienter, der har fået ødelagt øjets hornhinde som følge af infektioner. Her fik omkring 60 pct. af patienterne synet igen.
Alligevel vil der gå lang tid, før stamcellebehandling til f.eks. kræftpatienter bliver standard på hospitalerne. For netop med stamcelleforskning er der ekstra grund til at være på vagt, fordi det er levende materiale der bruges i behandlingen. Transplantation af modificerede stamceller kan nemlig senere i livet give kræft hos patienterne.
– Det skyldes at stamceller og kræftceller har en del fælles træk. Blandt andet bliver de ved med at vokse og dele sig. Derfor kræver det ekstra sikkerhed for, at cellerne er normale, inden de bruges i behandling. Vi skal både vise, at der ikke er fejl i stamcellernes gener og samtidig sikre, at reguleringen af hvilke gener, der er aktive, sker korrekt, forklarer Kristian Helin.
Advarer mod uafprøvede stamcellebehandlinger
Allerede i dag tilbydes behandling med stamceller i udlandet, hvor blandt andet patienter med kræft kan betale sig fra behandlinger. Men selv om det kan lyde tillokkende at komme først i køen til videnskabens nyeste landvindinger, advarer Kristian Helin mod at opsøge behandlingerne. Ifølge ham risikerer man at betale dyrt for en behandling, som ikke har en dokumenteret positiv effekt.
– Det er ikke videnskabeligt bevist, at de behandlinger med stamceller, der på det seneste har været nævnt i pressen, virker mod kræft. Det er utrolig vigtigt at holde fast i de krav, der stilles til lægemidler og behandlinger, for at de kan blive godkendt til bl.a. kræftpatienter. Blandt andet skal producenterne vise, at behandlingen både er sikker og rent faktisk forbedrer overlevelsen for patienterne i forhold til en kontrolgruppe. Det må man ikke give køb på, for de regler er opstillet for at beskytte patienterne, som er i en ekstremt sårbar situation, siger Kristian Helin.
Hans bedste råd til kræftpatienter, der ønsker behandling med stamceller, udover de godkendte knoglemarvstransplantationer, er i stedet at deltage i et klinisk forsøg, hvis det er muligt.
– Forsøgene udføres af eksperter, der sikrer grundig information om hvilke risici, der kan være ved behandlingen, og som følger patienterne tæt. Samtidig er der ingen økonomiske interesser, for patienterne betaler ikke for at deltage i forsøget. Jeg mener, at det er en langt bedre mulighed end at opsøge udokumenterede behandlinger, som man risikerer at betale større eller mindre formuer for, siger han.
Om stamceller
Stamceller er celler, der kan udvikle sig til mange forskellige celler i kroppen. I mange væv fungerer de også som en slags internt reparationssystem, hvor de ved at dele sig stort set uendeligt, kan erstatte andre celler. Når en stamcelle deler sig, kan den nye celle enten blive en stamcelle, eller en anden, mere specialiseret celle, så som muskelcelle, rød blodcelle eller hjernecelle.
Når stamceller bruges i behandling kan de være genetisk ændrede, så de danner celler, der bekæmper en bestemt sygdom (som f.eks. musene med seglcelleanæmi beskrevet i artiklen). En anden mulighed er, at bruge uændrede stamceller, som f.eks. er tilfældet ved stamcelletransplantationer, der skal behandle f.eks. leukæmi. Her slås modtagerens immunforsvar og kræftcellerne i kroppen ned med stråleterapi og kemobehandling inden transplantationen. På den måde bliver de transplanterede stamceller ophav til nye, raske celler i kroppen. Kommer stamcellerne fra en donor, har de desuden den fordel, at de kan danne nye hvide blodlegemer, der kan bekæmpe eventuelt overlevende kræftceller i modtagerens krop. (Kilde: DanStem og cancer.dk)
Om DanStem
Forskningen hos Danish Stem Cell Center – forkortet DanStem – er delt i to afdelinger. Afdelingen BasicStem har fokus på grundforskning, mens afdelingen TransStem arbejder med translationel forskning. Formålet er, at skabe en kæde fra grundforskning til udvikling af lægemidler og behandlingsmetoder, der kan komme patienter med kræft eller sukkersyge til gode. BasicStem har modtaget 350 mio kr. fra Novo Nordisk Fonden, og TransStem er støttet med 65 mio kr fra Det Strategiske Forskningsråd. Målet er, at centeret på længere sigt skal huse omkring 100 forskere.
Mere om stamcelletransplantation
DanStem
Om stamceller (på DanStems hjemmeside, på engelsk)