Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
WHO’s rammekonvention om tobakskontrol er den eneste internationale konvention på sundhedsrådet. De godt 140 lande, som har valgt at underskrive, har forpligtet sig til sammen at arbejde med de mest effektive instrumenter for at begrænse brugen af tobak.
Det betyder, at de skal iværksætte en bred og flerstrenget indsats. Den indsats har vi stadig til gode at se foldet ud i praksis, mener de otte foreninger, som består af Danmarks Lungeforening, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse, Jordemoderforeningen, Tandlægeforeningen, Diabetesforeningen, Dansk Sygeplejeråd og Astma-Allergi Danmark.
Hvert land skal blandt andet sikre høje priser på tobaksvarer, gennemføre oplysningsvirksomhed om tobaks sundhedsmæssige og afhængighedsskabende konsekvenser, fastsætte og håndhæve aldersgrænser for køb af tobak, lave omfattende forbud mod tobaksreklamer, tilbyde rygere hjælp til at holde op og sikre, at ingen udsættes for tobaksforurenet luft.
 |
| Det manglende fokus på at forebygge rygning giver danskerne dårligere sundhed sammenlignet med de andre nordiske lande, lyder det fra Niels Them Kjær. |
- På en lang række områder er der intet sket i Danmark, siden vi tiltrådte konventionen. Den er simpelthen blevet glemt. Der er for eksempel stadig undtagelser i loven, som forbyder tobaksreklamer. Det betyder, at man ikke kan handle i en kiosk eller et supermarked i dag, uden at der er tobaksvarer bagved, ved siden af og endda over kassedamen. Cigaretter ligger også lige ved siden af slik, så det er let for teenagere at skifte, siger Niels Them Kjær, der er projektchef i Kræftens Bekæmpelse.
Manglende national strategi og plan En gennemgang af WHO’s rammekonvention viser, at Danmark fortsat ikke lever op til forpligtelserne i konventionen, som Danmark officielt tiltrådte 14. juni 2004. Det alvorligste er, at Danmark mangler en samlet national handleplan mod tobak.
I konventionen står blandt andet, at ”Alle parter skal udvikle, gennemføre og regelmæssigt opdatere og revidere omfattende tværsektorielle nationale strategier, planer og programmer til tobakskontrol.”
Danmark fik i forbindelse med Sundhedspakken fra 2009 en national handlingsplan for forebyggelse, men den rummer kun et konkret forslag, som kan begrænse forbruget af tobak, nemlig billedadvarsler på cigaretpakkerne. Planen kan derfor næppe betegnes som en omfattende national strategi for tobakskontrol. Samtidig ignoreres syv ud af otte af Forebyggelseskommissionens konkrete forslag for at begrænse rygning. Derfor er der også sket alt for få forbedringer i danskernes sundhed, mener Niels Them Kjær:
- Vi ryger fortsat mere end de øvrige nordiske lande. Det er ærgerligt, for det giver både sundhed og livskvalitet at blive røgfri. Manglende politisk fokus på emnet medvirker til, at kræft er så hyppig en sygdom i Danmark, og at patienterne klarer sig dårlige end vores nabolande.
Også på en række andre punkter fejler Danmark, mener de otte organisationer. Der er huller i beskyttelsen mod passiv rygning, huller i forbuddet mod tobaksreklamer, salgsfremme og sponsorering ligesom der er mangler i indsatsen mod afhængighed af tobak.
Forebyggelseskommissionens otte forslag om rygning fra 2009:
Regulering:
1. Tobaksafgiften fordobles i forhold til niveauet i 2009 gennem forhøjelse af stykafgiften, så prisen for en pakke cigaretter bliver ca. 50. Kr. Tobaksafgiften pristalsreguleres løbende.
2. Rygning forbydes indendørs, bort set fra i eget hjem.
3. På alle uddannelsesinstitutioner forbydes rygning på institutionernes område.
4. Der indføres forbud mod synlighed af tobaksvarer på salgssteder.
5. Håndhævelsen af det eksisterende forbud mod salg af tobak til personer under 18 år skærpes.
6. Der indføres billedadvarselsmærkning på tobakspakker.
Forebyggelsestilbud:
7. Rygestopkurser tilbydes af alle kommuner. Der lægges ekstra vægt på rekruttering af ressourcesvage og unge. Der udvikles effektive rygestoptilbud, der kan mindske barrierer for at rekruttere disse grupper.
8. Centrale aktører som almen praksis, sygehuse og arbejdspladser tilskyndes til at motivere og henvise til rygestopkurser.
Til top Tilbage