47 dage. I gennemsnit. Så lang tid tog det i 2002, fra en patient med hoved-halskræft fik stillet diagnosen, til behandlingen gik i gang. I 2010 var den ventetid næsten halveret – til 24 dage i gennemsnit.
-Der er sket gode, meget markante forbedringer af forløbet, men vi er ikke er ikke helt i mål endnu. Der er stadig en uge eller to, der kan forbedres, siger Cai Grau, professor og overlæge på Aarhus Universitetshospital, der står bag sammenligningen.
Også perioden fra første gang, en patient gik til læge med et symptom, til diagnosen blev stillet, er forkortet fra 17 dage i 2002 til 13 dage gennemsnitligt i 2010.
Det viser en sammenligning af data fra 476 danske patienter med kræft i mundhule, svælg eller strube, indsamlet i samarbejde med de danske hoved-halskræft læger.
-Vi er ved at have elimineret ventetid på diagnose og behandling som en mulig forklaring på, at det går danske patienter dårligt i internationale sammenligninger. Det vil ikke længere være en forklaring, der kan bruges, siger Cai Grau.
 |
| Ventetid på blandt andet strålebehandling mod hoved-halskræft var i 2010 kun halvt så lang i gennemsnit som i 2002. |
Flere stråleapparater og større fokus på ventetidsproblem
Han forklarer, at der er to hovedårsager til det store fald i ventetid, hvoraf det største fald skete i 2007. Dels blev der købt stort ind af stråleapparater til hospitalerne i årene efter kræftplan I fra 2001. Dels kom der massiv fokus på ventetidsproblemerne for særligt hoved-halskræft patienter, da det i 2006 kom frem, at en række patienters sager var blevet syltet i sundhedsstyrelsen, som ikke var i stand til at henvise dem til behandling i udlandet trods den alt for store ventetid i Danmark.
- Allerede i starten af 2007 var der udviklingsprojekter i gang flere steder – også hos os i Aarhus. Samtidig var stråleafdelingerne blevet udbygget, så de nu var klar til at tage imod patienterne. Meget af den viden, der er om ventetidens betydning for kræftdiagnose, stammer fra hoved-halskræftområdet. Og da forløbspakkerne for kræft blev indført i 2008, var vi godt i gang med forbedringerne, siger Cai Grau.
Tværfaglige teams sparer dage
En af de ændringer i procedurerne, der ifølge Cai Grau betyder rigtig meget er, at patienternes forskellige prøveresultater i dag mange steder vurderes i tværfaglige teams. Her er alle eksperterne til stede, så man kan blive enige om, hvad diagnosen præcis er, og hvordan patienten bør behandles. Derefter kan man så informere patienten med det samme.
Det er en stor omvæltning fra tidligere, hvor man bestilte en undersøgelse af gangen og ventede, til resultatet forelå, før man bestilte den næste. Det betød også, at der kunne gå dage, fra lægerne vidste, hvad patienten fejlede, til patienten fik det at vide, fordi man skulle være sikker på, at man havde alle svar, før patienten kom til en samtale.
-Kræftpakkerne var et opgør med den form for udredning, hvor man først bestilte en ny undersøgelse, når man havde svaret fra den første. I dag hedder det paralleludredning, og det betyder, at man bestiller de nødvendige undersøgelser samtidig. Så må vi acceptere, at vi måske kommer til at lave for mange undersøgelser på nogle patienter, men til gengæld får de, der har brug for alle undersøgelserne, virkelig gavn af, at de ikke skal vente, siger Cai Grau.
Stadig for lang ventetid på behandling
De store forbedringer betyder dog ikke, at alt nu er, som det skal være på hoved-halskræftområdet. De 24 dages gennemsnitlig ventetid, fra diagnosen stilles, til patienten kommer i behandling, er stadig cirka dobbelt så lang tid, som forløbet i kræftpakkerne beskriver. Nogle patienter skal i den periode f.eks. gennemføre en grundig tandbehandling, andre skal færdigbehandles for andre sygdomme, før de bliver klar til den hårde kræftbehandling.
-Spørgsmålet er, om vi nogensinde vil kunne få gennemsnitstiden så langt ned, som tiderne i forløbspakkerne. Men jeg tror helt klart, at det kan blive bedre end de 24 dage, siger Cai Grau.
-Kræftpakkeforløbene for både hoved-halskræft og andre kræftformer er ambitiøse. Det kan vi jo også se ved, at udlandet er interesseret i at høre om dem. Men det er også realistiske ambitioner, og det er vigtigt, at vi nu holder fast i, at ambitionerne realiseres, så kræftpatienter kan få stillet diagnose og blive behandlet uden unødig ventetid, siger Leif Vestergaard Pedersen, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse.
International interesse for danske pakkeforløb
Cai Grau præsenter resultaterne af opgørelsen og fortæller, hvordan de danske afdelinger ved hjælp af blandt andet pakkeforløbene har nået forbedringerne på årets store europæiske kræftforskningskonference, ECCO 16 i Stockholm i morgen.
-Hele konceptet omkring pakkeforløb er enestående. Der er ikke mange lande, der har så vidtgående krav og prioriteringer, der er så ambitiøse. Jeg er 100 procent sikker på, at de lande vi normalt sammenligner os med, vil komme og lære af os. Bare det, at jeg skal holde oplæg om det ved ECCO-konferencen er jo et udtryk for, at de danske pakkeforløb er en model, mange gerne vil tage ved lære af, siger Cai Grau.