- 04-01-2012
Regionerne vil indføre en ny hotline, der skal sikre effektiv behandling på tværs af regionerne. Kræftens Bekæmpelse roser initiativet, men det er langt fra nok. Kræftpatienter skal som udgangspunkt ikke sendes til den anden ende af landet for at få rettidig behandling. Der må omorganiseres, og så skal der sikres bedre overblik over, hvordan det går med ventetiderne.
- 03-01-2012
Selv om man lever i parforhold, er det ikke ensbetydende med, at man deler sorger og bekymringer med hinanden, når en af parterne får kræft. Få eventuelt en ven eller sundhedsprofessionel til at hjælpe, hvis man har et stort behov for at tale.
- 02-01-2012
At man har rundet 70 år behøver ikke længere at være nogen hindring for at få en transplantation med stamceller, hvis man er ramt af kræft i blodet. Ifølge en international undersøgelse overlever lige så mange ældre som de lidt yngre efter en såkaldt minitransplantation. I dag har antallet af minitransplantationer overhalet de traditionelle og mere barske stamcelletransplantationer i Danmark.
- 02-01-2012
Alt for få danskere skriver testamente. Dermed risikerer de, at deres arv går i de forkerte lommer. Staten arver omkring 60 millioner kroner om året, fordi der ikke er andre arvinger at give pengene til. Kræftens Bekæmpelse starter i dag en kampagne for at få folk til at tage stilling til deres arv. Arv er en meget vigtig indtægtskilde i kampen mod kræft.
- 30-12-2011
Selv om 140.000 danskere er blevet eks-rygere i løbet af det seneste år, var der lige så mange, der røg i 2011, som året før. Det viser en ny undersøgelse af danskernes rygevaner, som Epinion har lavet for Sundhedsstyrelsen, Hjerteforeningen, Kræftens Bekæmpelse og Danmarks Lungeforening. Det skyldes dels, at nye rygere er kommet til, men også at mange fejlagtigt opfatter sig som ikke-rygere, fordi de ikke ryger dagligt.
- 29-12-2011
Kostbar tid gik til spilde, inden den 67-årige Ib Johansen sidste år fik diagnosen modermærkekræft. - Vi er nødt til at få et langt mere effektivt sundhedssystem, hvor vi ikke løber panden mod en mur hos egen læge og oplever, at speciallægen har sommerlukket i ugevis, siger den efterladte hustru. I dag er forløbet indbragt for Patientforsikringen.
- 28-12-2011
Det er velkendt i forskningsverdenen, at alkohol øger risikoen for brystkræft hos kvinder efter overgangsalderen. Nu har en forsker fra DTU i samarbejde med Kræftens Bekæmpelse lokaliseret det gen, som er årsag til sammenhængen. 70 procent af kvinderne har den genvariant, som får alkohol til at øge risikoen for brystkræft efter overgangsalderen.
- 26-12-2011
Patienter med kræft i bugspytkirtlen, spiserøret og æggestokkene venter alt for længe på operation. Både løfterne i de såkaldte kræftpakker og loven om maksimal ventetid bliver brudt. Kræftens Bekæmpelse er meget kritisk overfor den manglende handling på området og har bedt Sundhedsstyrelsen om en reaktion på de lange ventetider.
- 23-12-2011
På Vejle Sygehus tilbyder man forsøgsbehandlingen ’watchful waiting’, hvor man undersøger, om patienter med kræft i endetarmen helt kan undgå operation efter kemoterapi og strålebehandling.
- 22-12-2011
Omkring hver tredje kræftpatient har smerter på det tidspunkt, de får deres kræftdiagnose, og 70-90 pct af patienterne med fremskreden sygdom har så stærke smerter, at det kræver særlig behandling. Men selv om der tilsyneladende udskrives relevant smertestillende medicin til disse patienter, er det uvist om det udskrives i tilstrækkelige mængder, og desværre er kroniske smerter stadig dagligdag for mange kræftpatienter.
- 21-12-2011
To patienter er døde af en sjælden kræftsygdom, efter de har fået transplanteret organer fra en donor, som viste sig at have kræftsygdommen. – Det er en dybt tragisk historie, hvor vi har den dybeste medfølelse med de familier, som er blevet ramt. Men det er et uhyre sjældent tilfælde, som ikke skal få folk til at afstå fra nødvendige transplantationer, siger overlæge Niels Ebbe Hansen fra Kræftens Bekæmpelse.
- 21-12-2011
Selvom kemoterapi og strålebehandling kan medføre ændringer i menneskets arvemateriale, DNA, gives eventuelle skader ikke videre til kræftoverleveres børn. Det viser to nye, store undersøgelser fra henholdsvis Danmark og USA.
- 20-12-2011
En af Kræftens Bekæmpelses talentfulde unge forskere, Petra Hamerlik, har netop modtaget den prestigefyldte pris, ’Sapere Aude DFF - Ung Eliteforsker’, fra Det Frie Forskningsråd. Prisen gives til unge eliteforskere, som ønsker at gøre karriere inden for forskning, og som bidrager til at udføre dansk forskning i verdensklasse.
- 19-12-2011
4.300 kræftpatienter udpeger de ømme punkter i vores sundhedssystem. Ifølge halvdelen gik der 78 dage eller mere, fra de selv mærkede første symptom, til behandling blev igangsat. 25 pct. af patienterne har oplyst, at der gik omkring et halvt år eller endnu længere. Mange angiver at have oplevet manglende lydhørhed hos deres egen læge, og 16 pct. synes, at ventetiden til undersøgelse hos den praktiserende speciallæge har været for lang.
- 16-12-2011
På ti år er antallet af danske dagligrygere gået fra 31 procent til 19 procent af befolkningen. Faldet er så stort, at det kun overgås af ét andet land ud af i alt 34 OECD lande. Danskerne drikker også mindre alkohol end for ti år siden. Til gengæld er antallet af svært overvægtige mere end fordoblet på ca. 20 år. Det er bare nogle af oplysningerne i en ny OECD rapport, der sammenligner sundhedsdata i OECD landene.
- 15-12-2011
Ny forskning arbejder på bedre strålebehandling af kræftsvulster, der bevæger sig. Metoden kan for eksempel bruges mod svulster, der sidder i lungerne og flytter sig, når patienten trækker vejret. Når teknikken kommer i brug, vil læger kunne bestråle svulsterne langt mere effektivt og med færre bivirkninger, end man kan i dag. Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen økonomisk med 1,35 mio kr.
- 14-12-2011
Kræftens Bekæmpelse støtter 12 videnskabelige projekter indenfor psykosocial kræftforskning. Projekterne har det til fælles, at de vil klarlægge de psykiske og sociale problemer, som kræftpatienter oplever i relation til deres sygdom. I et felt af 56 ansøgninger modtog de udvalgte ansøgere i alt 5 mio. kr.
- 13-12-2011
Kræftens Bekæmpelses forskning rangeres i den absolutte verdenselite. Nemlig som nummer 29 ud af 3.042 af verdens førende universiteter og forskningsinstitutter.
- 13-12-2011
35.563 danskere fik konstateret kræft i 2010. Det viser tal fra Cancerregisteret, som Sundhedsstyrelsen netop har offentliggjort. Dermed fik lidt færre danskere kræft i 2010 sammenlignet med i 2009. Faldet skyldes først og fremmest, at der bliver konstateret færre tilfælde af bryst- og prostatakræft.
- 12-12-2011
Et-års overlevelsen efter kræft er samlet set steget med tre procentpoint for patienter, der blev syge i perioden 2007-2009. Det viser en sammenligning af overlevelsestallene, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget. Stigningen tyder på, at kræftpakkerne, der blev indført i 2008, har en betydning.
- 09-12-2011
Antallet af danskere, der går i solarium er faldet betydeligt. Men det gælder ikke for de 8-14-årige børn. Der er stadigvæk børn helt ned til otte år, som går i solarium, og blandt de 13-14-årige er det 11 procent, der har brugt solarium inden for de seneste 12 måneder. Det viser en ny undersøgelse, der specifikt har undersøgt børn og unges solarievaner.
- 08-12-2011
Det lykkedes ikke for en fynsk eksryger at få landsrettens ord for, at tobaksproducenten havde forholdt ham oplysninger om, at cigaretterne var mere afhængighedsskabende, end han troede. Retssagen blotlagde et bydende behov for regler for og kontrol med, hvad der tilsættes cigaretterne, mener Kræftens Bekæmpelse.
- 07-12-2011
Mænd har en dårligere kræftoverlevelse end kvinder, men når de bliver spurgt, svarer de selv, at det går meget godt. Mange mænd synes, at deres sundhed er deres egen sag, og bekymringer skubbes væk. Derfor skal man også gå mere nøgternt frem, når patienten overfor er en mand. Det fremgik på en konference på Rigshospitalet i går, hvor fem forskningsprojekter om at kommunikere med kræftpatienter, blev præsenteret.
- 07-12-2011
Mordgåden på Facebook er opklaret! ”Hvorfor Døde Katrine?” er en historie, som de sidste to uger har udfoldet sig på Facebook. Hundredetusinder af unge mellem 15 og 30 år har involveret sig i at opklare mysteriet, som har udspillet sig på tværs af en række kendtes Facebook-sider.
- 06-12-2011
Danmark ligger helt i top, når det gælder dødelighed blandt både kvinder og mænd på grund af Kronisk Obstruktiv Lungesygdom (KOL) og lungekræft. Nu skal et nyt professorat i forebyggelse af de to sygdomme bidrage til at ændre denne triste statistik. Peter Lange hedder Danmarks nye professor i forebyggelse af lungesygdommene KOL og lungekræft.
- 05-12-2011
Mellem jul og nytår optræder landets bedste stand up’ere til fordel for Kræftens Bekæmpelses arbejde med børn og unge. Carsten Bang og Geo er værter på de humørfyldte shows COMEDY AID, som de sidste par år har spillet for fulde huse til fordel for børn og unge med kræft tæt inde på livet.
- 02-12-2011
Hvert år mister ca. 2500 børn og unge under 18 år i Danmark en forælder. En voldsom oplevelse for børnene. Kræftens Bekæmpelse har sorggrupper, hvor børnene kan møde andre i samme situation. Nu udgiver Kræftens Bekæmpelse i Nordjylland en CD med tekster om det at miste en man elsker og holder af. Sange og musik er skrevet af professionelle musikere ud fra børnenes fortællinger.
- 02-12-2011
På cancer.dk kan man finde stort set alt, man har brug for at vide om kræft, og nu skulle det gerne blive endnu nemmere at finde det. Knebet hedder brugertagging. Det går ud på, at brugerne ved at sætte deres egne nøgleord - tags - på teksterne, gør det nemmere for andre at finde frem til de rigtige sider.
- 01-12-2011
Stor tilfredshed med forsøg på Universitetshospitalet i Odense, hvor sygeplejerske i særlig hjælpefunktion tager hånd om kvinder mistænkt for kræft, mens de venter på behandling. - Men de kræftramte har mindst lige så stort behov for samme intensive opmærksomhed i ugerne efter operationen, fastslår Marianne K. Thygesen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om projektet.
- 30-11-2011
Kræftens Bekæmpelse har mange frivillige, men vil gerne have endnu flere. Til at hjælpe med at lede og organisere flere frivillige har Kræftens Bekæmpelse netop uddannet 25 frivilligledere i Region Midtjylland.
- 29-11-2011
Pilen peger opad, når det gælder overlevelsen af otte store kræftsygdomme. Eksempelvis er 1-års overlevelsen efter mange kræftformer steget fra 1998 til 2009. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. –Det er glædeligt, men tallene viser ikke, om Danmark nu er kommet tættere på den overlevelse, der ses i eksempelvis Sverige. Det er vi i gang med at undersøge, siger Hans Storm, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
- 28-11-2011
Når tobaksafgiften stiger med gennemsnitligt tre kroner pr. pakke, skal det ikke være muligt for tobaksfirmaerne at modgå prisstigning ved at pille en cigaret eller to ud af pakkerne. Fremover skal der mindst være 20 cigaretter i en pakke, hvis det står til regeringen.
- 25-11-2011
Mange over 70, der får konstateret kræft, har inden diagnosen haft en periode, hvor de har fået flere forskellige nye former for medicin. Stigningen i gennemsnitlig medicinforbrug et halvt år før en kræftdiagnose er så kraftig, at det måske kan bruges som et advarselsflag for praktiserende læger.
- 24-11-2011
Hvis kræftceller vokser ind i blod- eller lymfebanen, kan de sprede sig i kroppen. Sker det, bliver behandlingen ekstra vanskelig, og derfor arbejder forskere fra Kræftens Bekæmpelse på at aflure de processer, der ligger bag kræftcellernes spredning. Resultaterne kan forhåbentlig både bruges til bedre planlægning af behandlingen og måske til at udvikle medicin, der rammer de molekyler, der sætter gang i spredningen.
- 23-11-2011
To ud af ti kvinder med kræft i æggestokkene, har ingen gavn – kun bivirkninger – af den kemoterapi, de får efter operationen. Ny dansk forskning giver håb om, at en blodprøve vil kunne forudse, om kemoterapien virker.
- 22-11-2011
På fire år er antallet af danskere, der bruger solarium, næsten halveret. Fra 28 procent i 2006 til 15 procent i 2010. Det viser en ny rapport om danskernes solarievaner. Den afslører også, at særligt de unge kvinder dropper solariet. Kræftens Bekæmpelse advarer mod, at de nye tal bliver en sovepude for politikerne, da næsten hver femte kvinde mellem 15 og 19 år fortsat bruger solarium.
- 22-11-2011
TV2 Charlies nye koncept, ’Charlie Charity’ giver Kræftens Bekæmpelse værdifuld reklameplads på TV2 Charlie – helt gratis. De gratis reklametider bliver brugt til at gøre opmærksom på bl.a. Julelotteriet og til at hverve nye medlemmer.
- 21-11-2011
Der går stadig alt for lang tid, inden patienter med uspecifikke symptomer får diagnosen kræft. Nye landsdækkende tal viser, at hele 25 pct. venter i mere end tre måneder. En særlig kræftpakke for denne meget store gruppe patienter er lige på trapperne. - Derfor må der nu sættes turbo på etableringen af højt specialiserede diagnostiske centre landet over, fastslår direktør i Kræftens Bekæmpelse Leif Vestergaard Pedersen og foreslår en tidsfrist for, hvornår regionerne skal være klar med de nye centre.
- 21-11-2011
Over halvdelen af danskerne mener, det er uansvarligt at ryge indendørs, viser ny undersøgelse. Alligevel bliver mange stadig udsat for tobaksrøg i hjemmet, på arbejdet, offentlige steder og f.eks. i bilen.
- 18-11-2011
Kræftforskningen i Danmark er af høj international klasse, mens kræftoverlevelsen ligger i bund i Europa. Det er et af de problemer i kræftbehandlingen, der gør, at Kræftens Bekæmpelse ønsker et nationalt kræftinstitut med en stærk direktør i spidsen. Et sådan institut skal sikre bedre forskning og en bedre implementering af indsatsen på kræftområdet.
- 17-11-2011
Regeringens planer om kun at hæve afgiften på en pakke cigaretter med tre kroner, vil stort set ikke hjælpe på forekomsten af lungekræft. Det viser en fremskrivning, som Kræftens Bekæmpelse har været med til at lave. Gentagende begrænsede afgiftsstigninger vil kun reducere antallet af lungekræfttilfælde med 21 procent over de næste 40 år. Prisen på en pakke cigaretter bør hæves til 50 kr., mener Kræftens Bekæmpelse.
- 17-11-2011
Hver femte lungekræftpatient venter op til et halvt år, før de går til lægen med symptomer. Det viser en rundspørge blandt Patientforeningen Lungekræfts medlemmer. Specielt rygere og tidligere rygere skal være meget opmærksomme på signaler fra deres krop, opfordrer en lungekræftspecialist.
- 16-11-2011
Selv om afgiften på tobak blev sat op to gange sidste år, betaler mange i dag mindre for deres cigaretter. Nu koster de mest solgte cigaretter 158 øre stykket mod 165 øre stykket i efteråret 2009. Når afgiften sættes op, vælger mange billigere cigaretmærker. Hvis man vil bruge prisskruen til effektivt at modvirke rygning hos især unge, skal der altså meget mere til end de 3 kroners afgiftsstigning, som regeringen har spillet ud med i sit finanslovsforslag, mener Kræftens Bekæmpelse.
- 15-11-2011
Det er urimeligt, at forældrene fortsat straffes økonomisk, hvis deres barn får kræft. Det mener Kræftens Bekæmpelse, som en reaktion på forliget mandag formiddag på Christiansborg. Grænsen for hvor meget man kan få i kompensation for tabt arbejdsfortjeneste skal nu være 27.500 pr. måned. Det vil betyde en betragtelig økonomisk lussing til mere end halvdelen af de familier, hvor et barn får kræft.
- 15-11-2011
Med en stor donation fra Kræftens Bekæmpelse går Center for Interventionsforskning på Syddansk Universitet nu i gang med at forske i hvilke typer af forebyggelse, der gør en forskel for befolkningens sundhed.
- 14-11-2011
I mere end tre år har det været forbudt at sælge tobak til unge under 18, alligevel er det fortsat ikke noget problem for 15-16-årige at købe cigaretter. Det viser en ny undersøgelse blandt efterskoleelever, som Kræftens Bekæmpelse har foretaget.
- 11-11-2011
Det er fuldkorn der gør forskellen, i hvert fald når det gælder tarmkræft. Det viser en ny undersøgelse, der har gennemgået al dokumentation på området. Fibre fra kornprodukter har en markant beskyttende effekt, mens der ikke ses effekt af fibre fra frugt og grøntsager. Og når man ser på fuldkornsprodukter – altså de fødevarer hvor hele kornet indgår - ser den beskyttende effekt ud til at være endnu stærkere.
- 11-11-2011
En kost med ekstra meget fuldkorns-rug kombineret med hård fysisk træning ser ud til at kunne holde prostatakræft i ro hos patienter, som har sygdommen i et tidligt stadie. Det betyder at de formentlig kan slippe for en behandling, som ofte give mange bivirkninger. Det er den foreløbige konklusion på et pilotstudie, som Kræftens Bekæmpelse gennemfører sammen med Århus Universitet og Skejby Sygehus.
- 10-11-2011
Intet sted i verden er andelen af unge kvinder, der bliver ramt af modermærkekræft, større end i Danmark. Selv solbeskinnede lande som Australien og New Zealand bliver nu overhalet af de danske kvinder. Det viser en opgørelse over de nyeste tal fra WHOs kræftdatabase, GLOBOCAN.
- 09-11-2011
26.000 danske kvinder i alderen 18 til 45 år modtager i disse dage et brev fra Kræftens Bekæmpelse, hvor de bliver spurgt, om de vil deltage i en spørgeskemaundersøgelse kaldet Freja. Hovedformålet med undersøgelsen er at se, hvordan forskellige livsstilsvaner indvirker på risikoen for at få livmoderhalskræft.
- 07-11-2011
Regeringen lægger i sit finanslovsforslag op til, at loftet over lønkompensation til forældre til handikappede eller alvorligt syge børn skal hæves. Glædeligt med nye toner, mener Kræftens Bekæmpelse, der foreslår, at loftet helt fjernes, når det gælder børn i kræftbehandling, fordi der ikke er noget alternativ til, at forældrene holder orlov for at passe børnene.
- 07-11-2011
32 gange strålebehandling gav Per Grønning så mange smerter, at han frygtede, han ikke ville komme igennem det. 38 års rygning havde givet ham kræft på stemmelæberne. Nu er han en del af Sundhedsstyrelsens rygestopkampagne ”Hver eneste cigaret skader dig”, for han håber, at hans historie kan skræmme andre fra at ryge.
- 04-11-2011
Der er givet grønt lys for et nyt middel mod prostatakræft med spredning. Det er det første nye middel, der virker mod den fremskredne kræft, når almindelig kemoterapi ikke virker længere. Sundhedsstyrelsen anbefaler nu, at det tages i brug over hele landet.
- 03-11-2011
Alkohol øger risikoen for brystkræft. Det viser en stor undersøgelse blandt mere end 100.000 amerikanske sygeplejersker. Den bekræfter dermed, hvad andre undersøgelser også har vist. Samtidig slår den fast, at selv få genstande om ugen øger risikoen for brystkræft, og at det er den samlede mængde over mange år, der betyder mest.
- 02-11-2011
For at nedsætte kræftdødeligheden herhjemme skal danskerne næste år på skolebænken for at lære, hvilke symptomer der kan være tegn på den livstruende sygdom. Omkring hver fjerde af de 33.000, der hvert år får en kræftdiagnose, venter nemlig i op til flere måneder, inden de opsøger lægen med deres symptomer.
- 02-11-2011
20 kræftsyge nordjyder er i disse dage på rejse gennem Kræftland til Nybyggerliv. Et kursus, som er arrangeret af Kræftens Bekæmpelse.
- 01-11-2011
Kræft i huden er i voldsom stigning blandt unge. Hvert år rammes 376 unge danskere mellem 15 og 34 år af kræft i huden. Det er baggrunden for, at Kræftens Bekæmpelse og TrygFonden i hele november måned sætter fokus på solariers skadelige virkning med kampagnen Sluk Solariet: Din hud glemmer aldrig.
- 01-11-2011
Som en del af den kommende finanslov, vil unge kvinder i alderen 19-26 år i løbet af 2012 og 2013 kunne blive vaccineret gratis mod HPV-virus. Der er dermed taget et vigtigt skridt mod at få udryddet livmoderhalskræft, som årligt rammer ca. 400 danske kvinder. Beslutningen vækker glæde i Kræftens Bekæmpelse.
- 30-10-2011
Kræftens Bekæmpelses Støt Brysterne kampagne kulminerede lørdag den 29. oktober med det store indsamlingsshow BrystGalla. Ved afslutningen af showet havde kampagnen indsamlet 22,5 millioner kroner mod 21,2 millioner kroner i 2010. Konkurrencerne og auktionerne slutter mandag den 31. oktober kl. 12.00.
- 31-10-2011
I dag fylder Jiri Lukas, leder af Center for Genotoxisk Stress ved Kræftens Bekæmpelse, 50 år. Jiri Lukas er en af verdens førende kræftforskere, og han har blandt andet været med til at vise, at alle celler har et indbygget alarmberedskab mod kræft. Den opdagelse var så revolutionerende, at den blev præsenteret på forsiden af verdens mest ansete videnskabelige tidsskrift, Nature.
- 28-10-2011
Mænd får lige så hyppigt kræft som kvinder. Men de klarer sig gennemsnitligt dårligere: Mændenes overlevelse er lavere og flere overlever i kortere tid. Det hænger ofte sammen med, at mænd går for sent til lægen med symptomer. Derfor starter Kræftens Bekæmpelse nu kampagnen 'Ikke kun for skæg', som både skal øge mændenes opmærksomhed og samle penge ind til at bekæmpe kræft blandt mænd.
- 28-10-2011
Der arbejdes i disse timer på højtryk for at få de sidste detaljer på plads, inden TV3 blænder op for Kræftens Bekæmpelses store indsamlingsshow BrystGalla i morgen lørdag den 29. oktober. Stil ind på kanalen kl. 21.00 og oplev fire kendte ansigter, der vil styre os igennem en både underholdende og bevægende aften.
- 27-10-2011
Dendritcellevaccination er blot en af flere typer af kræftbehandlinger, hvor man udnytter patientens eget immunforsvar. I Danmark har behandlingen primært været afprøvet på modermærkekræft, nyrekræft og brystkræft, men nu bliver en forsøgsbehandling mod prostatakræft sat i gang på Herlev hospital.
- 26-10-2011
International Agency for Research on Cancer (IARC) under WHO har netop vurderet risikoen for lungekræft ved forskellige typer arbejde med asfalt. Arbejde med en særlig type asfalt ved tagdækning er nu klassificeret som ’sandsynligvis kræftfremkaldende for mennesker’. Det åbner mulighed for arbejdsskadeerstatning.
- 25-10-2011
Bjarne Riis, som ejer cykelholdet Team Saxo Bank-SunGard, er en af ambassadørerne i front for en ny kampagne, som dels skal få danskerne op på cyklen og dels skal samle penge ind til Kræftens Bekæmpelse. Målet med kampagnen er at få 50.000 danskere til at deltage i motionscykelløb næste år gennem landets cykelklubber og at sende 300 erhvervsledere op ad Alpe d’Huez.
- 24-10-2011
Et protein, en såkaldt receptor, der sidder på overfladen af kroppens celler er normalt vigtig for helingen af sår. Men receptoren spiller højst sandsynligt også en stor rolle ved spredning af kræft. Et nyt forskningsprojekt vil bruge receptoren som en markør, der kan afsløre kræft på et tidligt stadie og formentlig også både forudsige sygdommens forløb og vise lægerne, om behandlingen virker. Kræftens Bekæmpelse støtter arbejdet med 1,35 mio kr.
- 21-10-2011
Kræftens Bekæmpelse fastslår i verdens største undersøgelse: Langtidsbrug af mobiltelefoner i op til 30 år øger ikke risikoen for kræft i hjernen.
- 20-10-2011
På Rigshospitalets Brystkirurgiske klinik skal sygeplejerskerne være ekstra opmærksomme på patienternes mænd og kærester. En undersøgelse af pårørendes behov viste nemlig, at selv om behovene er få og beskedne, så er det ikke alle, der får dem mødt. Så nu skal mændene og deres reaktion f.eks. registreres i den elektroniske patientjournal, ligesom afdelingens informationsmateriale er rettet til.
- 19-10-2011
Når et land forbyder rygning på offentlige steder eller sætter prisen på tobak op, kan virkningen ses allerede efter få år. Både på sundhed og økonomi. Tobaksekspert dokumenterer i tidsskriftet The Lancet, hvorfor det betaler sig at bekæmpe rygning.
- 18-10-2011
Professor, dr. med Christoffer Johansen har fået en international pris for sin psykosociale kræftforskning, der blandt andet har vist, at psykologiske faktorer som stress og sorg ikke er kræftfremkaldende.
- 17-10-2011
I seks ud af ti danske hjem bliver der aldrig røget indendørs. Det viser en ny undersøgelse af danskernes holdning til tobaksforurenet luft. Blandt de yngste mellem 20 og 29 år må der kun ryges i hvert fjerde hjem. Glædeligt, at det er blevet normen, at tobaksrøg ikke hører til inden døre, mener Kræftens Bekæmpelse.
- 14-10-2011
Antihormonbehandling med letrozol (Femar) frem for tamoxifen til brystkræftpatienter efter overgangsalderen forbedrer chancen for at overleve. Det viser opdaterede data fra en stor undersøgelse, der allerede for seks år siden viste så gode resultater, at letrozol blev standardbehandling til den gruppe kvinder.
- 13-10-2011
På ganske få måneder er det lykkedes en håndfuld efterladte, pårørende og patienter med hjernesvulster at få stablet et helt nyt netværk på benene. - Behovet for hjælp, faktuel viden og kontakt med andre i samme situation er ufattelig stort, siger fysioterapeut Karen Risgaard fra Nordjylland. Hendes 61-årige mand døde for få måneder siden af en ondartet hjernesvulst.
- 13-10-2011
Den 15. oktober indvies 12 kilometer nyasfalteret bevægelsesrute på Vestvolden. Ruten, der gør det både nemt og sikkert for borgerne at bevæge sig langs Vestvolden, er blevet til i samarbejde mellem Kræftens Bekæmpelse og Rødovre, Brøndby, Hvidovre og Københavns Kommune.
- 12-10-2011
På Vejle Sygehus går man nu i gang med at kortlægge arvelig æggestokkræft med de såkaldte BRCA mutationer (genfejl), for at finde ud af, hvor mange tilfælde der rent faktisk er af arvelig æggestokkræft i Danmark. Samtidig er Vejle Sygehus klar med en ny forsøgsbehandling til kvinder med den arvelige kræft. KIU – Patientforeningen Kræft I Underlivet og Vejle Sygehus holder symposium om emnet i dag onsdag den 12. oktober.
- 11-10-2011
Hele og halve år med barske behandlinger, indlæggelser og uden muligheden for at leve et normalt liv. Det er virkeligheden for de ca. 200 børn, der hvert år rammes af kræft. I en ny bog fra Kræftens Bekæmpelse får pædagoger gode råd til, hvordan de kan håndtere børns kræftsygdom, så barnet stadigvæk har kontakt med kammeraterne og ikke føler sig glemt.
- 10-10-2011
Antallet af rapporter om fejl og utilsigtede hændelser inden for det danske sundhedsvæsen er kraftigt stigende. Hvor de ansatte sidste år rapporterede om 35.000 hændelser, ventes tallet i år at nå helt op omkring 50.000. Også patienter kan nu rapportere om utilsigtede hændelser. -Vi håber, initiativet kan være med til at forbedre patientsikkerheden, men har fortsat brug for at indsamle viden om kræftpatienternes oplevelser for at sikre bedre kvalitet i behandlingen, siger chefkonsulent i Kræftens Bekæmpelse, Aase Nissen.
- 07-10-2011
I Danmarks første center for forskning i stamceller knokler førende danske og udenlandske eksperter for at skabe resultater i det felt, de både håber og tror, vil skabe afgørende fremskridt indenfor behandlingen af kræft. Blandt andet ved at karakterisere kræftens egne stamceller. Samtidig advarer centerets førende kræftekspert imod, at kræftpatienter lader sig lokke af de udokumenterede behandlingstilbud med stamceller, der allerede tilbydes i udlandet.
- 07-10-2011
164 kampagneledere og en lang række frivillige knokler med at få de sidste ting på plads, så 104 byer i morgen lørdag den 8. oktober står klar til et af efterårets store begivenheder, nemlig Lyserød Lørdag. Et utal af forskellige arrangementer finder sted, men med samme mål: At indsamle penge til brystkræftsagen.
- 06-10-2011
Brystkræftscreening betyder, at flere kvinder vil overleve brystkræft, og at flere kan nøjes med en brystbevarende operation. Det medfører desværre også, at nogle vil blive behandlet, selv om kræften aldrig ville have udviklet sig - man ved bare ikke hvem. Derfor er brystkræftscreening stadigvæk det bedste tilbud.
- 05-10-2011
Tobaksindustriens løfter om social ansvarlighed handler ikke kun om anstændig opførsel eller imagepleje. Stor undersøgelse viser, at de gode hensigtserklæringer er redskab til at opnå politisk indflydelse, der sikrer tobaksproducenternes interesser.
- 03-10-2011
Kræftens Bekæmpelse roser den nye regering for et kraftigt fokus på forbedret kræftbehandling og på planerne om en systematisk forebyggelsesindsats i det nye regeringsgrundlag. – Der vil blive reddet mange liv ved at sætte yderligere skub i hurtig diagnostik og behandling på kræftområdet og ved at sætte markant ind mod rygningen. Der er generelt mange ambitiøse takter i regeringens sundhedsplaner, siger Kræftens Bekæmpelses formand Frede Olesen.
- 03-10-2011
Hver 9. kvinde i Danmark bliver ramt af brystkræft. Forskningen har heldigvis betydet at flere overlever. Og hos de kvinder, som bliver ramt af sygdommen, er der en stor kampgejst. Det konstaterede Grevinde Alexandra, da hun lørdag eftermiddag, d. 1. oktober, stod for den officielle åbning af Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne 2011.
- 03-10-2011
Støt Brysterne er klar med en mobilapplikation, som kan hentes gratis i App Store og i Android market. Applikationen er Kræftens Bekæmpelses første. Erfaringer skal bruges i arbejdet med den næste app, som er direkte rettet mod patienterne.