Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
3.000 danskere testet for viden om kræftsymptomer |
|
For at nedsætte kræftdødeligheden herhjemme skal danskerne næste år på skolebænken for at lære, hvilke symptomer der kan være tegn på den livstruende sygdom. Omkring hver fjerde af de 33.000, der hvert år får en kræftdiagnose, venter nemlig i op til flere måneder, inden de opsøger lægen med deres symptomer.
Hvor lang tid vil der gå, før du går til læge, hvis du har længerevarende hoste?
Tror du, at en uforklarlig knude eller hævelse kan være et tegn på kræft?
Hvor mange ud af 10 personer, som får konstateret tarmkræft, tror du, vil være i live fem år senere?
 |
| Professor Peter Vedsted er chef for CaP. Kræftens Bekæmpelse og Novo Nordisk Fonden har hver bevilget 15 mill. kr. til at få belyst, hvordan en mistanke om kræft tidligst, bedst og hurtigt bliver afklaret. Undersøgelsen af danskernes viden om symptomer på kræft er finansieret af Sundhedsstyrelsen. |
Sådan lyder bare nogle få af de mange spørgsmål, 3.000 danskere er blevet bedt om at besvare for at få belyst omfanget af deres viden og forestillinger om kræft. Baggrunden for den omfattende undersøgelse, der foretages af Center for Forskning i Cancerdiagnostik på Aarhus Universitet i samarbejde med Sundhedsstyrelsen, er et håb om at få danskernes alarmklokker til at ringe, når de mærker gener, der kan være tegn på kræft.
I dag er situationen den, at omkring 90 pct. af de 33.000, der hvert år får en kræftdiagnose, selv har opsøgt lægen med symptomer på sygdommen. Men tidligere undersøgelser fra Aarhus Universitet viser desværre også, at omkring hver fjerde ventede i mere end to måneder med at gå til lægen med den risiko, det indebærer for, at kræften har nået at brede sig.
-Især når det drejer sig om de mere diffuse symptomer, vægrer mange sig ved at forstyrre lægen, siger professor Peter Vedsted, leder af det århusianske forskningscenter CaP. Frygten for at blive opfattet som en hypokonder, der render lægen på dørene, kan også få nogle til at se tiden an.
Deltagere fra 30+
Den nye undersøgelse, der kortlægger omfanget af danskernes viden om bl.a. symptomer på kræft omfatter 1.000 deltagere i alderen fra 30 til 49 og 2.000 på 50 og derover. Hensigten er, at resultaterne skal danne basis for en målrettet informationsindsats fra Sundhedsstyrelsen, sådan som der er lagt op til i Kræftplan III.
Informationskampagnen bliver iværksat i løbet af næste år.
 |
| Line Hvidbergs ph.d.-projekt, der baserer sig på interviewene med de 3.000 danskere, har bl.a. til formål at undersøge, om der er sociale forskelle i befolkningens viden og forestillinger om kræft. Desuden vil hun analysere, om der er forskel på danskernes og svenskernes viden og forestillinger om kræft. |
-Vi ved fra flere internationale undersøgelser, at personers viden og forestillinger om kræft kan have betydning både for deres overvejelser forud for et besøg hos lægen og for deres holdning til at deltage i screeninger for kræft. Derfor er det vigtigt, at vi får belyst dette i Danmark, så vi kan få identificeret særlige fokusområder og målgrupper for informationsindsatsen, siger ph.d.-studerende og kandidat i folkesundhedsvidenskab, Line Hvidberg fra Forskningscentret i Aarhus.
Fokus på udsatte grupper
Samtidig tyder de første hovedresultater, der inden længe vil havne på Sundhedsstyrelsens bord, på, at der virkelig er behov for at sætte ind med information, der har til formål at øge den reelle viden om kræft og dermed gøre op med nogle af de uhensigtsmæssige negative forestillinger, nogle danskere går rundt med.
-Vi ved, at der for næsten alle kræftformer i Danmark er en forringet overlevelse hos personer med kort uddannelse og lav indkomst. Det bliver derfor interessant at se, om vi i undersøgelsen også vil finde, at der er denne gruppe, der har begrænset viden om symptomer på kræft samt mere negative forestillinger om kræft, siger ph.d.-studerende Line Hvidberg.
Internationalt samarbejde
Center for Forskning i Cancerdiagnostik i Praksis deltager i et internationalt projekt (ICBP), der skal undersøge, hvordan og hvorfor overlevelsen af kræft varierer mellem ellers sammenlignelige lande som bl.a. England, Canada, Australien, Norge og Sverige.
Det endelige formål er at afkorte forløbet fra første symptom opstår, til behandling kan iværksættes for at forbedre patientens prognose.
Projektet er delt op i flere moduler:
- Den relative overlevelse af kræft
- Befolkningernes kendskab til og forestillinger om kræft
- Diagnostisk strategi i almen praksis
- Ventetider fra første symptom til diagnose
Til top
Tilbage
Af journalist Lone Zilstorff
Sidst ændret: 02-11-2011
Nøgleord på siden: