Set med kræftpatienternes øjne er der stadig plads til store forbedringer inden for det danske sundhedssystem. Det fremgår af Kræftens Bekæmpelses første store landsdækkende Barometerundersøgelse, hvor godt 4.300 kræftpatienter har svaret på over 100 detaljerede spørgsmål om deres oplevelser under forløbet fra første symptom til behandling.
Undersøgelsen, der offentliggøres i dag, tegner således et aktuelt billede af kræftbehandlingen herhjemme på godt og ondt. De positive oplevelser er i overvægt, men de kritiske røster blandt de tusinder af patienter, der for nylig har været igennem behandling for en nydiagnosticeret kræftsygdom, fortæller også om svigt på væsentlige områder lige fra manglende lydhørhed hos de praktiserende læger til håndteringen af de mange fejl og den psykisk belastende diagnosesamtale, der oftest foregår på sygehuset.
 |
| Knapt hver tredje patient var ikke blevet opfordret til at tage en pårørende med til diagnosesamtalen. |
Ukendt læge giver diagnosen Mere end halvdelen af patienterne havde eksempelvis aldrig mødt den læge, der overbragte den alvorlige besked, og knapt hver tredje var ikke på forhånd blevet opfordret til at medbringe en pårørende til samtalen. Desuden oplevede en del patienter at blive sendt hjem efter samtalen uden hverken at have fået en ny tid eller besked om, hvor de kunne henvende sig med eventuelle spørgsmål.
Dertil kommer, at 27 pct. oplever, at deres egen læge ikke blev tilstrækkeligt informeret om deres behandlingsforløb på sygehuset og derfor var ude af stand til at bistå dem og deres pårørende undervejs i forløbet. Og det på trods af, at de praktiserende læger for 85 procent af patienternes vedkommende rent faktisk har været første led i det ofte langvarige og komplicerede forløb, der fører til endelig diagnose og behandling.
Patienter venter med lægebesøg Ifølge Barometerundersøgelsen venter mange kræftpatienter med at opsøge lægen, når de døjer med diffuse symptomer såsom træthed, uforklarlige smerter, vægttab eller ændret afføringsmønster. 25 pct. af patienterne venter således to måneder eller længere. Mange sætter deres lid til, at skavankerne forsvinder af sig selv, og risikoen for at lide af en kræftsygdom har end ikke strejfet halvdelen af de 4.300 patienter, da de første gang henvender sig til lægen.
Andre frygter, at lægen vil bekræfte deres værste anelser. Men den tid, der går, inden kontakten til egen læge hører med i billedet, når halvdelen af kræftpatienterne ifølge Barometerundersøgelsen fortæller, at der gik 78 dage eller mere fra første symptom, til behandling blev igangsat. Hver fjerde har oplyst, at der gik 171 dage eller mere.
Bliver ikke taget alvorligt Samtidig har flere end hver tiende kræftpatient oplevet, at deres egen læge i første omgang ikke tog dem tilstrækkeligt alvorligt, da de henvendte sig med deres symptomer. 13 pct. klager direkte over, at lægen ikke var speciel hurtig på aftrækkeren til at iværksætte yderligere undersøgelser. Heller ikke når de konkret bad om det.
Flere patienter nævner ligeledes, at de selv måtte efterlyse svar på prøver eller så sig nødsaget til at opsøge et privathospital, fordi den praktiserende læge ikke tog initiativ til videre udredning. Andre har oplevet administrative svigt, som førte til ugers forsinkelser under udredningsforløbet. Eksempelvis forsvundne henvisninger eller svar på biopsier, der er blevet sendt til en sommerferielukket konsultation.
De kritiske røster rammer også de praktiserende speciallæger. Ydermere påpeger 16 pct., at der er alt for lange ventetider hos speciallægerne.
Mange fejl Generelt har patienterne stor tillid til de ansatte i sundhedsvæsenet, men vurderer samtidig sygehuspersonalets indsats i behandlingsforløbet højere end indsatsen fra de praktiserende læger og speciallæger i udredningsforløbet.
Ikke desto mindre fortæller 25 pct. af de godt 4.300 deltagere i undersøgelsen, at de har oplevet fejl på sygehusene i forbindelse med behandlingen for deres kræftsygdom. Hver femte fik ikke en gang mulighed for en opfølgende samtale med personalet om, hvad der gik galt. Over en fjerdedel nævner selv, at fejl hyppigst er sket i forbindelse med operationen. Ofte i form af komplikationer, som de ikke på forhånd var orienteret om. Eksempelvis impotens.
Mange fejl sker også ved behandling med kemoterapi eller ved skiftet til et andet hospital eller en anden afdeling. Et problem er også, at det kniber gevaldigt med kommunikationen. Både mellem de forskellige afdelinger og til patienterne. En patient angiver således at have mødt 13 læger på tre måneder. En understregning af, hvordan det halter med at tilbyde det sammenhængende forløb, en kræftpatient har brug for.
Holder selv styr på forløbet Omkring hver femte patient har ikke haft en klar fornemmelse af, at der forelå en konkret plan for det samlede behandlingsforløb. Mange af dem står derfor tilbage med en følelse af, at enten de selv eller deres pårørende har måttet holde styr på, at der er blevet indkaldt til undersøgelser og behandlinger hurtigt og korrekt.
 |
| Halvdelen af de adspurgte 4.300 kræftpatienter har ikke fået den psykosociale støtte, de har haft brug for. |
Stor mangel på psykosocial støtte
Og netop de pårørende er en gruppe, der ofte føler sig ladt i stikken af personalet, alt imens de også skal have overskud til at støtte den kræftsyge. Samtidig beretter omkring halvdelen af de kræftpatienter, der efterlyste psykosocial støtte og omsorg, at de slet ikke har fået deres behov dækket, hvad enten det gjaldt psykologsamtale, rådgivning om arbejdsliv og uddannelse samt muligheden for at tale med andre patienter i samme situation.
Barometerundersøgelsen, der er iværksat af Kræftens Bekæmpelses hovedbestyrelse, er den hidtil mest omfattende af sin art. Fremover vil tilsvarende undersøgelser blive gennemført med jævne mellemrum. Men inden da er Kræftens Bekæmpelse klar med en opfølgning på, hvordan det så er gået de godt 4.300 kræftpatienter, når det gælder kontrolforløb og rehabilitering.
Utryghed
Allerede nu kan dog røbes, at 37 pct. har oplevet en vis grad af utryghed efter afsluttet behandling, selv om hovedparten har fået tilbud om at komme til regelmæssige kontrolbesøg.
Men heller ikke alle føler sig trygge ved kontrolforløbet, og når det gælder fysisk genoptræning er der et godt stykke vej, til kræftpatienterne får den hjælp, de selv mener at have brug for.
De kræftpatienter, der medvirker i Barometerundersøgelsen, fik alle konstateret kræft i perioden maj-august 2010.
Læs hele Barometerundersøgelsen her:
Kræftpatienters oplevelser med sundhedsvæsenet gennem udredning og behandling (pdf 2MB)
Til top
Tilbage