Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Behov for ekstra støtte til kvinder med kræft i underlivet |
|
Stor tilfredshed med forsøg på Universitetshospitalet i Odense, hvor sygeplejerske i særlig hjælpefunktion tager hånd om kvinder mistænkt for kræft, mens de venter på behandling. - Men de kræftramte har mindst lige så stort behov for samme intensive opmærksomhed i ugerne efter operationen, fastslår Marianne K. Thygesen, der netop har forsvaret sin ph.d.-afhandling om projektet.
”Så starter Cirkus Sygehus. Intet går, som det burde. Ingen tider passer. Jeg håber ikke, de falder over hinanden. Det er helt ok, at min egen praktiserende læge har travlt, men det er fandeme ikke i orden, at han ikke en gang ringer og siger … hvis du behøver mig, så er jeg her. Det er skræmmende”.
(36-årig kvinde, opereret for kræft i livmoderhalsen)
 |
| Marianne K. Thygesen: - Uheldige signaler fra sundhedspersonalet kan sætte patienternes tillid over styr. |
Med sådanne oplevelser i baghovedet betænkte denne kræftpatient sig derfor ikke et sekund, da hun blev ringet op fra OUHs gynækologiske afdeling og fik tilbud om at få tilknyttet sin helt egen sygeplejerske, en såkaldt sygepleje-navigator. Opringningen fulgte umiddelbart efter, at hun var henvist til hospitalet på grund af mistanke om kræft i underlivet. Tilbuddet indebar, at den 36-årige kvinde kunne få ekstra bistand i tiden frem til indlæggelse.
Forsøget med den særlige støtte til de kræftramte kvinder har efterfølgende dannet baggrund for en ph.d.-afhandling, som cand.scient.san, sygeplejerske Marianne K. Thygesen nyligt har forsvaret.
Børns reaktion på mors sygdom
-Sygepleje-navigering er en de luxe-udgave af det arbejde, der i dag udføres af forløbskoordinatorerne. Så ud over det rent praktiske arbejde med at koordinere kræftpatientens mødetider til diverse undersøgelser og lægesamtaler, tager sygepleje-navigatoren sig god tid til den enkelte. Det kan være i form af åbenhjertig snak om, hvad der optager patienten i forhold til kræft. Eksempelvis råd og sparring til, hvordan kvinden bedst kan fortælle sine børn, at hun har kræft, fortæller Marianne K. Thygesen.
Men det kan også være på det mere praktiske plan. Nogle kvinder har behov for psykologisk rådgivning, andre for møder med en socialrådgiver.
Skubber angsten fra sig
-I perioden frem til den endelige diagnose kan stilles, hvor kræftpatienter venter på at blive opereret eller på at starte en anden form for behandling, kan de bruge utrolig mange kræfter på at skubbe alle tanker om sygdom og død fra sig. De tænker først og fremmest på at få hverdagslivet til at fungere, og dér kan sygepleje-navigatoren blive til en fortrolig samtalepartner og en effektiv hjælper, siger Marianne K. Thygesen.
Skuffede patienter
Ph.d-projektet viser, at de kvinder, der takkede ja til tilbuddet om at få deres egen sygepleje-navigator, alle tidligere havde haft skuffende oplevelser med sundhedsvæsenet.
Måske netop derfor knyttede de sig stærkt til deres hjælper og oplevede et tomrum, da det tidsbegrænsede tilbud om hjælp fra sygepleje-navigatoren udløb.
-Der er ingen tvivl om, at den optimale løsning for nogle kræftramte kvinder kan være en ordning, hvor de har mulighed for at få støtte fra deres sygepleje-navigator i op til en måned efter, at de er blevet opereret, fastslår Marianne K. Thygesen, der under arbejdet med sin afhandling har fået øjnene yderligere op for, hvor stor betydning de sundhedsprofessionelles fremtoning, især lægernes, har i forhold til patienternes tillid til behandlere og hjælp fra sundhedssystemet.
Forfejlet kommunikation
-Ét er, at sundhedsprofessionelle af og til kommer til at udtrykke sig på en måde, der kan virke overfladisk. Men næsten værre er et kropssprog, der kan mangle nærvær. Eksempelvis en læge, der vender ryggen til sin patient og i rask tempo er på vej ud ad døren, mens han taler.
Og denne karakteristik gælder ikke kun de sundhedsprofessionelle på sygehusene, men også de praktiserende læger, der ifølge Marianne K. Thygesens interviews med kræftpatienterne, kan risikere at sætte patienternes tillid til dem over styr på grund af uheldige signaler.
Permanent tilbud
På OUHs gynækologiske afdeling har projektet netop ført til, at der nu er ansat to forløbskoordinatorer, som skal uddannes til sygepleje-navitatorer med henblik på at gøre tilbuddet permanent.
Kiu - Kræft i underlivet
Patientnetværket for livmoderhalskræft
Til top
Tilbage
Af journalist Lone Zilstorff
Sidst ændret: 01-12-2011
Nøgleord på siden: