Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Receptoren uPAR virker som en lille antenne, der sidder på overfladen af kroppens celler. Her bliver den aktiveret, når bestemte molekyler binder sig til den, og når det sker, sender uPAR signaler ind i cellen. I den raske krop spiller uPAR en central rolle ved blandt andet helingen af sår og andre normale processer med vævs-omdannelse. Men det er den rolle uPAR spiller ved spredning af kræft, der har tiltrukket opmærksomheden hos en forskningsgruppe ved Finsenlaboratoriet i København.
– Vi ved allerede, at uPAR bliver kløvet, sådan at man i blodet kan finde tre former. Mængden af uPAR formerne i blodet er forhøjet hos kræftpatienter og de er stærke markører for, hvordan sygdomsforløbet vil udvikle sig. At de formentlig også kan bruges til både at stille en diagnose og til at forudsige, om en bestemt behandling virker, gør den rigtig interessant at se nærmere på, siger Tine Thurison Sørensen. Hun har netop startet et ph.d. projekt på Finsenlaboratoriet i København, hvor hun skal undersøge kløvningen af uPAR og sammenhængen med kræft .
– Vi mener, at kløvningen er nøglen til sammenhængen mellem uPAR og kræft, og vores endelige mål er at undersøge, om man kan bremse kræftspredning ved at hæmme den proces, siger Tine Thurison Sørensen.
Værdifuld ved mange slags kræft uPAR findes sjældent på kræftceller, men derimod på overfladen af de støtteceller, der ligger rundt om kræftcellerne. Forskerne ved, at der ved kræftspredning sker et samspil mellem støttecellerne og kræftcellerne, og at det på en eller anden måde involverer kløvning af uPAR. Derimod ved de ikke, om det er kløvningen af uPAR, der fremmer kræftens vækst, eller om det er de processer, der fører til kløvningen, der i sig selv er gunstige for kræften. Men der er en sammenhæng.
– uPAR har vist sig værdifuld til at forudsige sygdommens forløb i flere kræfttyper, blandt andet kræft i bryst, tyk- og endetarm, æggestok, prostata og ved ikke-småcellet lungekræft. Et af målene med dette projekt er, at bruge museforsøg til at vise, om mængden af uPAR i blodet er en god markør for, om behandling for brystkræft virker. Det giver spændende perspektiver, for det giver håb om at man ved hjælp af en blodprøve tidligt i forløbet kan se, om behandlingen virker, siger Tine Thurison Sørensen.
Første led i projektet for Tine Thurison Sørensen bliver at starte en række teknikker op i laboratoriet. Alle undersøgelser er hidtil lavet på væv fra patienter, men i det nye projekt er forskerne afhængige af forsøgsdyr så som det første skal alle analysemetoder sættes op til at fungere med mus.
Hæmning af uPAR kløvning måske en brik til fremtidens kræftbehandling Når teknikkerne virker, handler det om, at få en dybere forståelse af, hvordan uPAR bliver kløvet, og hvilke processer det påvirker. Et vigtigt spørgsmål er også, hvordan man kan hæmme kløvningen, og om det vil have en gavnlig effekt i behandlingen af kræft. Forskergruppen har allerede fremstillet meget specifikke hæmmere af de enzymer som i reagensglasset kan kløve uPAR.
– Der er generelt et stort overlap i både struktur og funktion mellem de af kroppens enzymer, der nedbryder protein, så det er vanskeligt at tro, at man kan hæmme én uden at påvirke de andre. Jeg håber dog at mit projekt vil vise om hæmning af uPAR kløvning har en effekt på kræft, siger Tine Thurison Sørensen.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Projektet udføres ved Finsenlaboratoriet, Rigshospitalet, og dets fulde titel er: Kræftinvasion og urokinase-receptor kløvning – biomarkørpotentiale af de kløvede former samt målrettet terapi mod kløvningsmekanismen.
De 1,35 mio kr er givet fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg, der i maj uddelte 76 mio. kr. til 63 kræftforskningssamarbejder.
Til top
Tilbage