-Jeg bliver ved med at spørge mig selv, om min mand ville have været i live i dag, hvis lægerne havde reageret helt anderledes effektivt, da en af min mands pigmenterede pletter på skulderen begyndte at bløde kraftigt.
 |
| Astrid Johansen: - Vi følte os meget utrygge med al den spildtid, der gik, førend diagnosen blev stillet. |
Sådan forklarer den 66-årige Astrid Johansen fra Marielyst årsagen til, at hun efter sin mands død er endt hos Patientforsikringen med sin anke over de mange kostbare uger, der gik, inden hendes mand Ib Johansen i august sidste år fik diagnosen modermærkekræft. Syv måneder senere var han død.
Forsinket diagnose -Forløbet er desværre ikke et enkeltstående tilfælde på, at ventetider eller manglende lydhørhed hos både praktiserende læger og speciallæger forsinker en hurtig diagnose og dermed forringer chancen for overlevelse, siger kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse, overlæge Janne Lehmann Knudsen.
Ifølge den nyligt offentliggjorte Barometerundersøgelse fra Kræftens Bekæmpelse, hvor 4.346 patienter har besvaret spørgsmål om deres oplevelser fra første symptom til behandling, forklarer flere end hver tiende, at deres egen læge i første omgang ikke tog dem tilstrækkeligt alvorligt, da de henvendte sig med deres symptomer. 13 pct. klager direkte over, at lægen ikke var speciel hurtig på aftrækkeren til at iværksætte yderligere undersøgelser, og 16 pct. har oplevet, at der er alt for lange ventetider hos speciallægerne. Og når det gælder patienter med modermærkekræft er det flere end hver femte, der har oplevet for lange ventetider hos speciallægen.
 |
| Ib Johansen få måneder før sin død. Han blev 67 år. |
Svært at få kontakt til lægen Det var i maj 2010, Ib Johansen opdagede den blødende pigmenterede plet på sin skulder. Da blødningen tog til, så der skulle skiftes plaster flere gange dagligt, insisterede hans kone på, at han skulle opsøge deres praktiserende læge.
-Jeg ringede uafbrudt to dage i træk, men kom aldrig igennem til lægen - noget, jeg også har oplevet tidligere. Til sidst gav jeg op og bestilte en tid over nettet, men det kan man kun en uge frem, siger Astrid Johansen og fortæller, at lægen ved konsultationen ugen efter bad Ib Johansen se tiden an i 14 dage.
Næste besøg resulterede i en henvisning til en hudspecialist, hvor første ledige tid, bl.a. på grund af sommerferien, lå to måneder fremme, d.v.s. i slutningen af august. Altså over tre måneder efter opdagelsen af den blødende pigmenterede plet.
Utryghed -Men som dagene gik, følte vi os efterhånden så utrygge, at min mand i starten af juli fik gennemtrumfet en hastekonsultation hos hudlægen lige inden dennes ferie. Her blev den blødende plet fjernet og sendt til nærmere undersøgelse, siger Astrid Johansen.
Desværre skulle der gå mere end en måned, førend ægteparret umiddelbart efter klinikkens sommerferie blev ringet op og i telefonen fik at vide, at svaret på prøven viste, at Ib Johansen havde modermærkekræft.
Derefter gik det hurtigt. Roskilde Sygehus tog over. To operationer fulgte. Efterfølgende blev Ib Johansen opfordret til at deltage i et ”blind”-forsøg på Herlev Hospital, hvor man på det tidspunkt afprøvede effekten af stoffet Ipilimumab ud fra et håb om dermed at forebygge tilbagefald. Forsøgspersonerne var opdelt i to grupper, hvor halvdelen fik placebo, resten Ipilimumab.
Forud for forsøget var skanningsresultaterne i oktober fine. Ingen tegn på tilbagefald overhovedet, men i januar 2011 vendte billedet. Nye skanninger viste, at kræften var vendt tilbage adskillige steder i kroppen. I februar startede Ib Johansen med den intensive kombinationsbehandling med Interferon og Interleukin, men døde dagen efter afslutningen af det første behandlingsforløb.
Vrede over fejl
Nu knapt et år efter står Astrid Johansen tilbage med en vrede over fejl, som hun mener, bør påtales og procedurer, som skal ændres, for at skåne fremtidige kræftpatienter for tilsvarende oplevelser.
 |
| Kvalitetschef i Kræftens Bekæmpelse, Janne Lehmann Knudsen: - Det er et kæmpeproblem, hvis praktiserende læger bliver for meget en dørvogter i stedet for patientens advokat. |
-For det første skal de praktiserende læger være til at få fat på. De bør reagere omgående ved symptomer som min mands. Hudlægen skal, når han indsender prøven til nærmere patologisk undersøgelse, klart markere, at det er en hastesag. Og så må vi fremover undgå, at svar på livsvigtige vævsprøver sendes til en ferielukket klinik. I min mands tilfælde gik der hele 25 dage, førend nogen reagerede og fortalte os om modermærkekræften., siger Astrid Johansen, der står aldeles uforstående over for, at laboratoriet ikke som en selvfølge sendte det nedslående svar på hendes mands vævsprøve direkte til Roskilde Sygehus.
-Vi kunne have sparet så megen tid, og måske havde min mand været i live i dag, understreger hun.
Utilgiveligt
Kvalitetschef Janne Lehmann Knudsen er rystet over forløbet og finder det nødvendigt med ændrede procedurer for at undgå lignende situationer.
-Det er aldeles utilgiveligt, at en praktiserende speciallæge ikke sikrer sig et beredskab for håndteringen af prøvesvar ved eksempelvis ferier eller sygdom. Samtidig er det en stor svaghed i vores sundhedssystem, at patientens egen læge bliver blokerende for øjeblikkelig handling. Der må sættes ind på begge områder, så patienterne får en hurtigere og direkte adgang til hurtig udredning, understreger Janne Lehmann Knudsen.
Læs mere:
Om modermærkekræft
Netværk Modermærkekræft
Om Barometerundersøgelsen
Til top
Tilbage