Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Vi ved godt, at rygning er skyld i kræft, hjerte- og lungesygdomme. Det er heller ikke nyt, at lovgivning på tobaksområdet kan få tobaksforbruget til at falde. Men ofte er indvendingen, at gevinsterne ved mindre rygning først kan ses efter 20-30 år, fordi kræft og sygdomme i lunge og hjerte udvikler sig langsomt. Men det betaler sig at bekæmpe rygning – også på den korte bane. Det konkluderer en artikel i det i det anerkendte tidsskrift The Lancet, skrevet af professor i tobakskontrol, Stanton Glantz fra University of California.
Fald i lungekræft efter to år
Selv om det tager tid for kræft at udvikle sig, kunne Californien registrere et fald i tilfælde af lungekræft allerede to år efter, at staten strammede sin tobakslovgivning. Efter 10 år var antallet af lungekræfttilfælde 14 procent lavere, end hvis tobaksloven ikke var blevet strammet. Men lovgivningens potentiale til at forebygge kræftdødsfald er større end det. En amerikansk statusrapport over kræftområdet slår fast, at en tredjedel af alle kræftdødsfald kan undgås ved at reducere tobaksforbruget.
Bedre vejrtrækning hos børn og bartendere
De positive effekter af love om røgfri miljøer kan også måles hurtigt. I Arizona i USA faldt hospitalsindlæggelser på grund af astma med 22 procent, da det blev forbudt at ryge indendørs på offentlige steder. Og i Canada var effekten endnu bedre. Her undgik man hver tredje astmaindlæggelse. Skotland oplevede et fald i antallet af børn med astma på 13 procent kun ét år efter, at et rygeforbud trådte i kraft. Og lungefunktionen hos bartendere i Californien blev tydeligt forbedret, umiddelbart efter, at et forbud mod at ryge indendørs på caféer og barer trådte i kraft.
Tobakslove redder liv
De hurtigste effekter af rygerestriktioner ses på hjerte-karsygdomme. Risikoen for at få en blodprop i hjertet falder, så snart en ryger slukker den sidste cigaret. Efter fem år er risikoen næsten som hos en person, der aldrig har røget. Og det kan ses i statistikkerne fra lande med omfattende tobakslovgivning. Californien oplevede et fald i antallet af dødsfald forårsaget af hjerteanfald allerede et år efter at loven trådte i kraft, og efter ni år var antallet 13 procent lavere, end hvis loven ikke var blevet indført. I flere lande, bl.a. Italien, Skotland, Canada og England faldt antallet af indlæggelser efter hjerteanfald med 17 procent efter et år. Efter tre år var tallet steget til 30 procent.
Faktaboks
• Ikke-smitsomme sygdomme er betegnelsen for sygdomme som f.eks. hjerte-karsygdomme, kræft, diabetes og kroniske lungesygdomme
• Ikke-smitsomme sygdomme er skyld i 60 procent af alle dødsfald i verden
• Tobak er skyld i ét ud af seks dødsfald forårsaget af en ikke-smitsom sygdom
• Andre årsager til ikke-smitsomme sygdomme er alkohol, usund mad og for lidt motion
Tobaksbekæmpelse betaler sig
De hurtige effekter af tobakslovgivning påvirker ikke kun borgernes sundhed. De offentlige udgifter til behandling falder samtidig med risikoen for at blive syg på grund af rygning. Californien måtte punge ud med 1,4 milliarder dollar i de første 15 år af en omfattende indsats mod tobak. Samtidig tabte staten 3,1 milliarder dollar i statsafgifter, fordi der blev solgt færre cigaretter og tobak. Til gengæld sparede staten 86 milliarder dollar på udgifter til behandling og sygehusindlæggelser. Det betyder, at de penge, der blev givet ud, blev tjent ind 61 gange. Kun direkte omkostninger til behandling er taget med i regnestykket. Hvis indirekte omkostninger som tabt arbejdsfortjeneste, udgifter til sygedagpenge o.l. blev regnet med, ville gevinsten for samfundet være endnu større.
Mad i stedet for tobak
Når færre mennesker ryger, har det ikke kun positiv effekt på den offentlige økonomi. Ifølge Stanton Glantz mærker den enkelte borger også at have flere penge mellem hænderne. I den vestlige verden ryger lavtlønnede og lavtuddannede mest. De penge, de sparer ved ikke at købe tobak, kan de i stedet bruge på mad, fritidsaktiviteter, tøj til deres børn o.l, skriver han. I fattige lande kan mange familier ikke få mad på bordet og børnene kommer ikke i skole, fordi mandens løn går op i røg. En analyse viser, at hvis fattige i Bangladesh købte mad i stedet for tobak, ville 10,5 millioner færre indbyggere være underernærede og halvt så mange børn ville dø på grund af underernæring.
Kilde: The Lancet, early online publication, 29. september 2011
Verdenssundhedsorganisationen WHO anbefaler lande at regulere tobak ved hjælp af seks tiltag:
• Lovgivning om røgfri miljøer
• Højere priser på tobak
• Forbud mod reklame og markedsføring
• Oplysning og forebyggelse
• Hjælp til rygestop
• Monitorering af rygevaner og forebyggelsesinitiativer
I 2009 var kun 10 procent af verdens befolkning dækket af sådanne tiltag.