Når kræftsvulster behandles med stråleterapi, er formålet at ramme kræftvævet så præcist som muligt. Selv om normalt væv er bedre end kræftvæv til at reparere skaderne fra strålebehandling, giver det alligevel bivirkninger, hvis det normale væv rammes.
Derfor forsøger lægerne at undgå, at det raske væv rammes. Det kan være en særlig udfordring, hvis svulsten sidder et sted i kroppen, hvor den bevæger sig meget. Svulsten kan flytte sig flere centimeter, hvis den f.eks. sidder i lungen eller leveren, hvor den bevæger sig, hver gang patienten trækker vejret, eller i blæren, prostata eller tarmen. Usikkerheden gør, at man er nødt til at bestråle et område, som både dækker svulsten og dens forventede bevægelse. Det betyder øget bestråling af normalt væv, og man kan derfor blive nødt til at skrue ned for stråledosis af hensyn til det normale væv.
 |
| Hospitalsfysiker Per Rugård Poulsen står i spidsen for de nye forsøg, der skal gøre strålebehandlingen bedre |
Et forskerhold fra Aarhus Universitetshospital arbejder imidlertid nu på at gøre bestrålingen af selv de meget bevægelige svulster væsentligt mere præcis, end den er i dag. Metoden går ud på at følge svulstens placering under strålebehandlingen og med tiende-dele sekunders varsel flytte strålefeltet, så behandlingen hele tiden med ultrahøj præcision rammer kræftsvulsten.
Guldmarkører
I dag planlægger lægerne strålebehandlingen ved at scanne det område af kroppen, der skal bestråles, for derved at få et billede af svulstens størrelse og placering. Dertil lægger man en sikkerhedsmargin, som også bliver bestrålet, for at sikre at svulsten stadig bliver ramt, selv om den flytter sig lidt. Hvis det står til de århusianske forskere, kan den sikkerhedsmargin i fremtiden blive væsentligt mindre.
Forskerne arbejder med to teknikker for bedre at kunne følge svulstens præcise placering under strålebehandlingen. Den ene metode går ud på at indoperere en guldmarkør i svulsten, som derved bliver synlig på et røntgenbillede. Markøren spores under behandlingen ved serier af røntgenbilleder, som via avanceret computerudstyr kan fortælle strålekanonen, hvor den skal ramme.
– Metoden med at indoperere guldmarkører er velkendt, men den har ikke tidligere været brugt til at spore og følge de bevægelige svulster under selve strålebehandlingen. Strålerne, der bruges ved strålebehandling, er også røntgenstråling, så det vil kun give en meget lille mængde ekstra stråling at spore guldmarkøren. Det arbejde, vi indtil videre har gjort med markøren, viser gode muligheder for forbedret præcision af behandlingen af leversvulster, fortæller ph.d. Per Rugård Poulsen, der er hospitalsfysiker og står i spidsen for de nye forsøg.
GPS sendere
Den anden teknik til at spore svulsterne er en lille spole, der udsender et signal og dermed, som en GPS, fortæller præcist, hvor svulsten er. Forskerne har allerede afprøvet teknikken i forsøgsopstillinger med gode resultater og går snart i gang med at teste metoden på 10 mænd med prostatakræft.
Hvor langt er forskerne nu?
Per Rugård Poulsen og hans kolleger prøver i øjeblikket at følge bevægelsessignalet fra indopererede guldstifter eller GPS i patienter. Endnu styrer signalet dog ikke stråleapparatet, når patienterne skal behandles. Dette skridt er endnu på forsøgsstadiet, hvor forskerne bruger bevægelige modeller af kræftsvulster (såkaldte fantomer), der bestråles af et stråleapparatet, der styres af tilbagemeldingerne fra markørerne.
– Vores hidtidige resultater viser, at GPS-metoden cirka dobbelt så hurtigt kan korrigere strålefeltet i forhold til guldmarkøren. Samtidig undgår man den ekstra stråling, siger Per Rugård Poulsen.
Mere individuel behandling
Gevinsten ved den større præcision kan ifølge Per Rugård Poulsen bruges på to måder.
– Lægerne kan enten øge den dosis stråler, patienten får, og på den måde dræbe flere kræftceller. Eller de kan beholde en lavere dosis, hvorved patienten får færre bivirkningerne end i dag på grund af færre skader på det normale væv. Det sidste valg kan f.eks. være en fordel, hvis den nuværende stråledosis er høj nok til at fjerne kræften, forklarer Per Rugård Poulsen.
Endnu bruges metoden ikke til behandling, men forskere i bl.a. USA, Australien og Tyskland arbejder på at få den nye teknik ud til patienterne. Men de århusianske forskere giver dem kamp til stregen:
– Metoden bruges endnu ikke på patienter noget sted i verden, men det mener jeg bliver muligt indenfor få år. Og Danmark er absolut førende på dette område, så det er meget sandsynligt at danske patienter bliver blandt de første, der får adgang til teknikken, siger Per Rugård Poulsen.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Projektet udføres ved Onkologisk afdeling på Aarhus Universitetshospital. Forskningen er støttet med 1,35 mio kr fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg