I behandlingen af kræftpatienter med kroniske smerter er danske læger tilsyneladende tilstrækkeligt villige til at udskrive recepter på smertestillende medicin. Alligevel er mange af de danske kræftpatienter dårligt smertebehandlede. Det fortæller speciallæge i onkologi Lene Jarlbæk, som er ansat ved Palliativt Videncenter (PAVI), der blandt andet støttes af Kræftens Bekæmpelse.
Hun har forsket i, hvor mange kræftpatienter der lider af smerter, og hvor store mængder smertestillende medicin, der bliver udskrevet recept på.
– Jeg oplever dagligt i mit arbejde som onkolog, at kræftpatienter på hospitalerne er dårligt smertebehandlede. Forskningen viser, at omkring en tredjedel af kræftpatienterne har smerter på diagnosetidspunktet, cirka halvdelen har smerter på det tidspunkt, de er i aktiv behandling og mellem 70-90 pct har smerter sent i deres forløb, op mod det tidspunkt de dør. Næsten samme antal indløser recepter på opioider. Det tyder altså på, at lægerne er villige til at udskrive medicinen, og at patienterne også tager den, siger Lene Jarlbæk.
Smertebehandling skal være individuel
Hun mener, at nogle af årsagerne til at der alligevel findes kræftpatienter med smerter, dels er en grundlæggende mangel på viden om, hvordan de skal behandles optimalt, og dels organisatoriske problemer i det danske sygehusvæsen, som hindrer mulighederne for en god smertebehandling.
For at tilbyde den optimale smertebehandling bør behandlingen af smerter være individuel og planlægges som en selvstændig behandling på linje med andre sygdomme.
– Hvis en patient f.eks. har kræft og har kroniske smerter, så bør der lægges en plan for behandling af kræftsygdommen og en plan for behandling af smerterne. Det bør ideelt set være en fast læge, der følger behandlingen af smerterne, og følger op på den indtil den er på plads, siger Lene Jarlbæk.
Alle patienter er forskellige
En af årsagerne til at smertebehandling er vanskelig er, at ikke to patienter er ens. Og undlader man at inddrage det i sin behandling, vil mange få en utilstrækkelig smertelindring. Forskellige årsager til smerterne, forskelle i køn, alder, fysiologi og almen sundhedstilstand gør, at det er forskelligt, hvor godt smertestillende medicin virker. Genetiske forskelle gør tilmed, at medicin, der lindrer hos nogle, ingen effekt har hos andre.
– For at kunne give patienter den bedste smertebehandling kræves en stor viden, om hvad smerter egentlig er, og hvordan de skal lindres hos forskellige patienter. Man skal f.eks. vide, at hvis en type smertestillende medicin ikke virker hos en patient, er løsningen ikke altid at sætte dosis op – det kan være, der skal et helt andet præparat til, siger Lene Jarlbæk
Smerter skal på skoleskemaet
På trods af det store behov er undervisning i smerter helt utilstrækkelig i uddannelsen af både læger eller sygeplejersker i dag mener Lene Jarlbæk. Hun er ikke i tvivl om, at vejen til større viden om smertebehandling, er bedre uddannelse i studietiden.
Hun har selv undervist lægestuderende og oplever en stor interesse fra både de studerende og sine færdiguddannede, yngre kolleger om at lære mere om smertebehandling. Og den bedste måde er at indføre smertebehandling som en del af lægernes eksamens pensum på universitetet, mener hun.
– Det er dem, der i sidste ende har ansvaret for behandlingen, og det er bydende nødvendigt, at de får større viden, siger hun.