Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
-Hver gang, jeg og andre behandler 100 kvinder med kræft i æggestokkene med kemoterapi, vil de 20 kun få bivirkninger – de vil slet ikke få gavn af behandlingen, siger læge og ph.d, Karina Dahl Steffensen, Onkologisk afdeling, Sygehus Lillebælt Vejle.
 |
| Karina Dahl Steffensen har undersøgt om hormoner i blodprøve kan forudsige effekten af kemoterapi. |
Hun står i spidsen for et forsøg, der skal undersøge, om man ved at måle niveauet af to bestemte hormoner (CA125 og HE4) i blodet kan forudse, om kvinderne vil få gavn af kemoterapien, eller om netop deres kræftceller ikke lader sig slå ud af behandlingen.
- Desværre er mange kvinder i den situation, at deres kræftceller ikke er følsomme overfor kemobehandling med platin. Det kan enten være fra starten af, eller de kan udvikle resistens overfor behandlingen. 80 procent har gavn af kemoterapien i første omgang. Men mange får tilbagefald indenfor få år, fortæller hun.
Måling giver et godt fingerpeg Resultaterne fra forsøget, der i første omgang omfattede 170 patienter, er blevet præsenteret på en stor kræftforskningskonference. De tyder på, at målingen af CA125 og HE4 omregnet på en særlig formel til et tal eller en værdi kaldet ROPA giver et godt fingerpeg om, hvor vidt kvinderne har gavn af behandlingen eller ej. Alle kvinderne fik taget en blodprøve efter operation for deres kræft, og inden kemoterapien gik i gang.
-Det ser ud til, at hvis ROPA-tallet er højt, så er der ugler i mosen. Jo højere tallet var, jo større var risikoen for tilbagefald og risikoen for at dø af kræft i æggestokkene, fortæller Karina Dahl Steffensen.
Resultatet skal bekræftes i flere undersøgelser Næste skridt på vejen er at gentage forsøge med lige så mange patienter. Hvis det giver samme resultat, kommer en afvejning af, hvor man bør sætte skillelinjen for, om kvinden skal tilbydes standard kemoterapi eller ej:
- Det vi skal vurdere er, hvor højt tallet skal være, før man kan sige, at her er grænsen for, at chancen for at have gavn af behandlingen er for lille, mens risikoen for tilbagefald på trods af kemoterapien er for stor, så patienten bør skånes for kemobehandlingen og de bivirkninger, der følger med, siger hun.
Først da vil det komme på tale med en større lodtrækningsundersøgelse, hvor en gruppe kvinder vil få tilbudt en blodprøve, der afgør, om de bør have standard kemoterapi eller evt. en anden behandling, mens en anden gruppe får den normale procedure, som i dag står på standard kemoterapi efter operation for alle.
- Det her er kun første skridt på vejen. Det kræver års arbejde, før en sådan blodprøve vil være helt på plads, siger Karina Dahl Steffensen.
Kilde: The 2011 European Multidisciplinary Cancer Congress, abstract nr. 8036