Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Flere dropper solariet

På fire år er antallet af danskere, der bruger solarium, næsten halveret. Fra 28 procent i 2006 til 15 procent i 2010. Det viser en ny rapport om danskernes solarievaner. Den afslører også, at særligt de unge kvinder dropper solariet. Kræftens Bekæmpelse advarer mod, at de nye tal bliver en sovepude for politikerne, da næsten hver femte kvinde mellem 15 og 19 år fortsat bruger solarium. 
 

Antallet af unge kvinder, der bruger solarium er mere end halveret på få år. I 2006 var det hver anden kvinde mellem 15 og 19 år, nu viser helt nye tal, at det i 2010 var knap hver femte.
 
- Det er meget glædeligt, at udviklingen går i den rigtige retning. Både for befolkningen generelt, og ikke mindst for unge kvinder. Men der er stadigvæk alt for mange, der lægger sig under den stærke kræftfremkaldende stråling, siger Anja Philip, der er projektchef for Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens solkampagne.
Der bruges solarium i alle aldersgrupper. Næsten lige så mange 40-49-årige bruger solarium som 15-19-årige.


Forbud virker bedst
Modermærkekræft er steget eksplosivt gennem de seneste 30 år, og tal viser, at danske unge kvinder nu ligger på en førsteplads i verden over modermærkekræft. En del af forklaringen er udbredt brug af solarier og den eneste måde, at få børn og unge helt ud af solarierne, er gennem et forbud, lyder det fra Anja Philip:

- Det er lykkes at nå mange med kampagner og oplysning, men vi når ikke alle. Informationerne om solariernes farlighed går i glemmebogen, hvis vi ikke hele tiden massivt kommunikerer problematikken. Et solarieforbud for unge under 18 år, vil tage hånd om alle børn og unge uanset sociale vilkår og gøre behovet for store, dyre og kontinuerlige kampagner mindre, siger hun.

Danskerne vil have forbud
Rapporten ’Danskernes solarievaner 2010’ bygger på svar fra flere end 4000 repræsentativt udvalgte danskere i alderen 15-64 år. Svarene viser, at der er et stort flertal for et forbud mod solarier for unge under 18 år. 58 procent af danskerne er for et forbud, mens kun 22 procent er imod.

Rapporten viser også, at alle aldersgrupper bruger solarium, men at det særligt er populært blandt de unge. 22 procent af de 20-29-årige har brugt solarium inden for de seneste 12 måneder. Til sammenligning er det 10 procent af de 50-64-årige og 15 procent i befolkningen generelt.

2010

Andel solariebrugere fordelt på alder
15-19 år:      18 procent
20-29 år:     22 procent
30-39 år:   14 procent
40-49 år:   17 procent
50-64 år:   10 procent

Læs rapporten 'Danskernes solarievaner 2010'
Sluk solariet
 
Til top
Tilbage


Af journalist Mai Brandi Ludvigsen

Sidst ændret: 22-11-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen