Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Pilen peger opad, når det gælder overlevelsen af otte store kræftsygdomme. Eksempelvis er 1-års overlevelsen efter mange kræftformer steget fra 1998 til 2009. Det viser nye tal fra Sundhedsstyrelsen. –Det er glædeligt, men tallene viser ikke, om Danmark nu er kommet tættere på den overlevelse, der ses i eksempelvis Sverige. Det er vi i gang med at undersøge, siger Hans Storm, forebyggelseschef i Kræftens Bekæmpelse.
 |
| -Det er glædeligt, at flere og flere overlever deres kræftsydom, men der er fortsat et stort arbejde med at sikre, at alle målsætninger i Kræftplanerne kommer i hus, siger Forebyggelses- og dokumenationschef Hans Storm. |
32 procent af de mænd, der fik konstateret lungekræft i 2009, overlevede i mindst et år mod 26 procent i 1998. For kvindernes vedkommende var tallet 37 procent i 2009 mod 28 procent i 1998.
Ser man på 3 og 5- års overlevelsen, for så vidt angår både mænd og kvinder med kræft i endetarmen, ses en stigning. I perioden 1998 til 2007 er 3-års overlevelsen for mænd steget fra 60 procent til 64 procent, mens den for kvinder er steget fra 56 procent til 67 procent.
-Det går fremad, som det skal. I hvert fald når vi snakker 1-års overlevelsen for de fleste store kræftsygdomme, men forbedringen i overlevelsen af brystkræft kan først vurderes, når mammografiscreeningsprogrammet fra 2008 har kørt i flere år. Kigger vi på 3 og 5-års overlevelsen, er billedet mere broget, men pilen er i den rigtige retning, siger Hans Storm, forebyggelses- og dokumentationschef i Kræftens Bekæmpelse.
Der, hvor der ikke er sket en stigning i hverken 1-, 3- og 5-års overlevelsen, er livmoderhalskræft.
-Det skyldes formentligt, at nogle kvinder ikke har deltaget i screening for livmoderhalskræft, og prognosen dermed ikke er så god, når sygdommen bliver diagnosticeret. Eller at det skyldes, at kvinderne ikke længere er omfattet af screeningstilbuddet, fordi de er fyldt 65 år, siger Hans Storm.
Kræftplaner virker
Ifølge Hans Storm begynder vi nu at kunne se betydningen af, at der er lavet Kræftplaner herhjemme.
-Det er meget glædeligt, at resultaterne begynder at vise sig, men der forestår stadig et stort arbejde med at sikre, at alle målsætninger i både Kræftplan I, II og III kommer i hus, eksempelvis screening, tidlig diagnostik og bedre behandling, fastslår forebyggelseschefen.
Sammenligner med de nordiske lande
Kræftens Bekæmpelse er i gang med at undersøge, om de nye overlevelsestal er et generelt billede på den udvikling, som ses i de nordiske lande, som Danmark sammenligner sig med.
-Der sker store fremskridt herhjemme, men det gør der jo også i f.eks. Sverige, hvor der længe har været en langt bedre overlevelse end i Danmark. Vi arbejder på højtryk på at få fundet ud af det, siger Hans Storm.
De nye netop offentliggjorte tal fra Sundhedsstyrelsen er baseret på tal fra Landspatientregisteret, og det er derfor ikke de helt eksakte tal for antallet af kræftpatienter, da der ikke er taget højde for mennesker med kræft, der ikke har været i kontakt med sygehusvæsenet. De patienter har som regel en dårligere overlevelse.
Kræft i tal
Sygehuspatienters overlevelse efter diagnose for otte kræftsygdomme (Sundhedsstyrelsen)
Til top Tilbage
af informationsmedarbejder Jytte Dreier
Sidst ændret: 29-11-2011
Nøgleord på siden:
støtte