Nøgleord på siden:
Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Gratis HPV-vaccine på finansloven |
|
Som en del af den kommende finanslov, vil unge kvinder i alderen 19-26 år i løbet af 2012 og 2013 kunne blive vaccineret gratis mod HPV-virus. Der er dermed taget et vigtigt skridt mod at få udryddet livmoderhalskræft, som årligt rammer ca. 400 danske kvinder. Beslutningen vækker glæde i Kræftens Bekæmpelse.
I den kommende finanslov afsættes 150 millioner til, at kvinder
 |
| Leif Vestergaard Pedersen roser regeringens beslutning om at tilbyde gratis HPV-vaccine til unge kvinder. Det vil betyde færre tilfælde af livmoderhalskræft. |
op til 26 år kan blive vaccineret mod HPV-virus, uden at de skal betale for det. Indtil nu har kvinder over 12 år skullet give ca. 3.500 kroner for vaccinen, og det har afholdt mange fra at lade sig vaccinere.
I Kræftens Bekæmpelse glæder direktør Leif Vestergaard Pedersen sig over, at der nu er afsat penge til HPV-vaccination af de unge kvinder.
- Det er en meget glædelig nyhed, at der nu afsættes penge til at vaccinere alle kvinder op til 26 år. Det vil redde liv og livskvalitet. I Kræftens Bekæmpelse har vi længe kæmpet for at få udryddet den her kræftsygdom, og vi vil gå efter at få verdens højeste vaccinationsgrad, siger han.
Ifølge Kræftens Bekæmpelses beregninger vil der kunne forebygges flere end 2.000 tilfælde af livmoderhalskræft, hvis alle kvinder i alderen 18-26 år lader sig vaccinere. Dertil kommer de flere tusinde keglesnit, som også vil kunne undgås.
Læs mere om livmoderhalskræft og HPV på Vidunderlivet.dkTil top Tilbage
Af journalist Mai Brandi Ludvigsen
Sidst ændret: 01-11-2011
Nøgleord på siden: