 |
| Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen, efterlyser et stærkt nationalt kræftinstitut |
- Der mangler en dansk instans, som i et helikopterperspektiv kan se på hele kræftrejsen, og som kan stimulere den faglige debat. Et nationalt kræftinstitut vil kunne definere, hvor i patientforløbet der er behov for en styrket indsats, hvilken forskning der mangler, og samtidig have mandat og økonomisk styrke til at implementere nye tiltag, siger Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen.
Regionerne tager ikke ansvar for forskning og kvalitetsudvikling Han mener, at der i Danmark er en »katastrofal mangel« på sundhedstjenesteforskning, og at et nationalt kræftinstitut vil kunne sikre, at også forskning i organiseringen af kræftbehandlingen bliver prioriteret. Et nationalt kræftinstitut bør ligge under regionerne, som i forvejen driver landets sygehuse.
- Regionerne er en kæmpe driftsorganisation, som forsømmer at tage ansvar for forskning og kvalitetsudvikling af deres kræftindsats. Jeg savner en mere offensiv tilgang til at løse det dilemma, at vi har en rigtig god klinisk forskning, men en lav kræftoverlevelse i Danmark, siger Frede Olesen.
Han peger på, at Kræftens Bekæmpelse for længe har været den eneste instans, som ser bredt på forsknings- og udviklingsmulighederne inden for kræftområdet. Frede Olesen mener, at det er en opgave, som regionerne bør løfte. Kræftens Bekæmpelse er er rede til at forhandle om medfinansiering af forskning og udvikling i et nyt kræftinstitut.
Forslaget modtages godt af lægerne Forslaget om et stærkt kræftinstitut, som skal styre kræftbehandlingen og forskningen på tværs af faglige - og økonomiske interesser, bliver godt modtaget af to af de fremtrædende kræftlæger i Danmark.
En af dem er overlæge Niels Kroman fra brystkirurgisk klinik på Rigshospitalet. Ifølge Niels Kroman lægger man i dag for meget af ansvaret for den samlede kræftudvikling over på Kræftens Bekæmpelse.
- Vi skylder al mulig respekt til Kræftens Bekæmpelse, men der er grænser for, hvor meget vi kan placere hos en privat interesseorganisation. Der er behov for et nationalt institut med egen dør og bestyrelse, som har slagkraft nok til at sætte nye initiativer i gang og tage politisk ansvar for kræftområdet, siger Niels Kroman i nyhedsbrevet Dagens Pharma.
'Vi sidder på hver vores ø' Hans kollega på Rigshospitalet, professor Liselotte Højgaard, som er klinikchef på Rigshospitalets Klinik for Klinisk Fysiologi, Nuklearmedicin & PET er enig i behovet.
- Det generer mig, at vi har god forskning, men dårlig overlevelse. Der er en række systemfejl, som gør, at vores kræftoverlevelse ikke er god nok. Vi sidder på hver vores ø og er gode til at passe på den, men ingen har et samlet overblik og kan sikre kvaliteten i overgangene mellem de enkelte behandlingstilbud, siger Liselotte Højgaard til Dagens Pharma.
Regionerne afviser forslaget Danske Regioner, som driver sygehusene, mener ikke der er behov for et nationalt kræftinstitut. Chefrådgiver Josefina Krausing-Vinther mener, at kræftområdet er inde i en så positiv udvikling, at der ikke er behov for et selvstændigt institut.
- Umiddelbart synes vi ikke, at det er en særlig god idé. Vi har samarbejdet bredt om pakkeforløbene og er generelt gode til i fællesskab med samarbejdspartnere at udpege indsatsområder, som vi skal prioritere, siger Josefina Krausing-Vinther i Dagens Pharma.
England, USA, Frankrig, Australien og Canada har lignende organisationer. Frede Olesen fremlagde sit forslag om et kræftinstitut på en kræftkonference afholdt af Dagens Medicin.