Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Fokus på kræft hos mænd

Mænd får lige så hyppigt kræft som kvinder. Men de klarer sig gennemsnitligt dårligere: Mændenes overlevelse er lavere og flere overlever i kortere tid. Det hænger ofte sammen med, at mænd går for sent til lægen med symptomer. Derfor starter Kræftens Bekæmpelse nu kampagnen 'Ikke kun for skæg', som både skal øge mændenes opmærksomhed og samle penge ind til at bekæmpe kræft blandt mænd.

 

Hver dag får 43 mænd i Danmark at vide, at de har kræft. Der er 16.000 nye tilfælde blandt mænd hvert år. Det er lige så mange som blandt kvinder.

 

Magnus Dupont var kun 17 år, da han fik konstateret leukæmi. Sangeren Burhan G står bag Magnus på fotoet og støtter hans kamp mod kræften.
 
- Jeg tror, at mænd har sværere ved at tale om sygdom end kvinder, fordi mænd tror, at de skal fremstå som stærke altid, og at de regnes mindre for mænd, hvis de bliver alvorligt syge. Jeg tror i virkeligheden at det er noget der ligger dybt i mænds instinkter fra mere primitive tider, hvor en mand, der var syg, var en mand, der var ubrugelig i samfundet.
 
- Hvis du har været syg i mere end to uger, kan det ofte være sygdom, der ikke bare kan kæmpes igennem med rå mandig styrk. Så gå til lægen – det gør ikke at du er mindre mand end du var før!
Magnus Dupont, 19 år - støtter Ikke kun for skæg

- Kræft er den største dødsårsag blandt mænd. Det er vores oplevelse, at mændene er rigtigt dårlige til at være opmærksomme på symptomerne og til at tale åbent om kræft. Derfor er der brug for en speciel kampagne rettet mod mændene, siger Mette Hattens, som er ansvarlig for mandekampagnen hos Kræftens Bekæmpelse.

Lad skægget stå og lav din egen indsamling
’Ikke kun for skæg’ er en del af Kræftens Bekæmpelses kampagne til fordel for mænd og kræft. Det er en årligt tilbagevendende aktivitet, som starter den 1.november og slutter den 15. december. Kampagne opfordrer mændene til at lade skægget stå i november måned, for at gøre opmærksom på kampen mod kræft. Skægget skal være det synlige tegn på, at manden har taget stilling og vil være opmærksom på sin krop.

Samtidig kan skægget være indgangen til selv at gøre en aktiv indsats i kampen mod kræft. På hjemmesiden ikkunforskaeg.dk kan alle mænd lægge billeder af deres nye skæg og bede venner, kolleger og familie om at støtte deres indsamling via sms.

Kendte ambassadører for kampagnen
En række kendte danskere, som sportsdirektør Brian Holm, produceren KATO, skuespilleren Lars Ranthe, TV-værten Anders Stjernholm, kokken Bo Bech og hele ishockeyholdet Rødover Mighty Bulls er ambassadører for kampagnen.

Fire af de kendte ambassadører har stillet op til fotografering sammen med unge kræftramte mænd. De fire er sangerne Joey Moe og Burhan G, sundhedsrealist Christian Bitz og sportsdirektør Brian Holm.

Hvorfor er der brug for en mandekampagne?

 
• Mænd får lige så ofte kræft som kvinder, men deres overlevelse er dårlige og flere overlever i kortere tid.
• Kræft er den største dødsårsag blandt mænd
• Hver 3. mand rammes af kræft i løbet af livet
• Risikoen for, at mænd dør af deres kræftsygdom, er større end kvindernes risiko
• Mænd har større forekomst af stort set alle former for kræft, end kvinder har
• Flere end 16.000 mænd rammes hvert år af kræft – det er 43 mænd om dagen

Lev livet mand
Køb en eksklusiv t-shirt
Start din egen indsamling

 



Af journalist Morten Jakobsen

Sidst ændret: 28-10-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen