Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Mange over 70, der får konstateret kræft, har inden diagnosen haft en periode, hvor de har fået flere forskellige nye former for medicin. Stigningen i gennemsnitlig medicinforbrug et halvt år før en kræftdiagnose er så kraftig, at det måske kan bruges som et advarselsflag for praktiserende læger.

Når en ældre mand eller kvinde får konstateret kræft, er der en stor sandsynlighed for, at der allerede står en hel del forskellige midler i medicinskabet. Ofte er antallet af typer medicin vokset markant indenfor det seneste halvandet år, før kræftdiagnosen blev stillet. Det viser en ny dansk undersøgelse af medicinforbruget blandt nydiagnosticerede kræftpatienter over 70 år.

-Allerede halvandet år før kræftdiagnosen er der forskel i medicinforbruget på dem, der senere får konstateret kræft, og dem, der ikke gør. Og især et halvt år før kræftdiagnosen sker der en meget kraftig stigning, fortæller læge Trine Lembrecht Jørgensen, Odense Universitetshospital, der står bag undersøgelsen.

Medicinforbruget steg markant de sidste seks måneder op til kræftdiagnosen. Resultatet af undersøgelsen kan måske bruges som et advarselsflag til de praktiserede læger.

Medicin mod smerter, mavesår og gigt
Hun har set på medicinforbruget blandt alle de cirka 12.000 mænd og kvinder på mindst 70 år, der fik konstateret kræft og boede på Fyn i årene 1996 til 2006. Det har hun sammenlignet med næsten 47.000 alderssvarende fynboer , der ikke havde fået konstateret kræft. På diagnosetidspunktet tog 35 procent af kræftpatienterne mindst fem forskellige lægemidler dagligt mod kun 27 procent af kontrolgruppen.

De typer medicin, der især steg i de sidste seks måneder op til en kræftdiagnose var:

• Morfinpræparater - stærk smertestillende medicin, som steg med 76 pct. blandt dem, der viste sig at have kræft. Især dem, der senere fik konstateret prostatakræft, lungekræft, nyrekræft og kræft i mave, spiserør eller bugspytkirtlen
   
  
• Mavesårsmedicin – 52,4 pct. stigning. Her skete stigningen især blandt dem, der fik kræft i mave, spiserør og bugspytkirtel
  
  
• Gigtmedicin – 27 pct. stigning
  
  
• Også brugen af antibiotika steg kraftigt op til diagnosen, særligt blandt patienter der kort tid efter fik konstateret lunge-, blære-, prostata- nyre- og hoved-halskræft.

Et nyt fingerpeg til lægerne?
Selv om undersøgelsen kun er baseret på registerdata, mener Trine Lembrecht Jørgensen, de praktiserende læger måske vil kunne bruge resultaterne som en form for advarselsflag.

-Det tyder på, at der kommer en symptombyrde op imod kræftdiagnosen. Her er måske et fingerpeg, som man ikke tidligere har været opmærksom på. Det gælder især i de tilfælde, hvor der pludselig opstår behov for kraftig smertestillende medicin, siger hun.

Undersøgelsen om medicinforbrug er offentliggjort i det videnskabelige tidsskrift Journal of Geriatric Oncology. Den er en del af et ph.d. projekt om ældre kræftpatienter, som Kræftens Bekæmpelse støtter med 600.000 kroner.

-I disse år ser vi en ændring af befolkningssammensætningen, hvor flere bliver ældre. Det er jo flest ældre, der får kræft, men det er de yngre, man laver undersøgelser på. Derfor vil jeg gerne prøve at blive klogere på, hvad det er for problemstillinger, vi står overfor hos ældre kræftpatienter, siger hun.

Kilde: Polypharmacy and drug use in elderly Danish cancer patients during 1996 to 2006, J Geriatr Oncol (2011), doi:10.1016/j.jgo.2011.09.001

Af journalist Helle Falborg

Du er her: Forside › Nyheder › Nyhedsartikler › Nyhedsartikler 4. kvartal 2011 › Medicinforbrug stiger før kræftdiagnose