Sitemap

NYHEDER

Tilføj nøgleord:
Nøgleord på siden:

Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.

Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.

Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).

Regeringsgrundlag: Godt fokus på kræft og forebyggelse

Kræftens Bekæmpelse roser den nye regering for et kraftigt fokus på forbedret kræftbehandling og på planerne om en systematisk forebyggelsesindsats i det nye regeringsgrundlag. – Der vil blive reddet mange liv ved at sætte yderligere skub i hurtig diagnostik og behandling på kræftområdet og ved at sætte markant ind mod rygningen. Der er generelt mange ambitiøse takter i regeringens sundhedsplaner, siger Kræftens Bekæmpelses formand Frede Olesen.

Kræftens Bekæmpelses formand, Frede Olesen, glæder sig over udsigten til styrket kræftbehandling, hurtigere diagnostik og en øget forebyggelsesindsats.
- Når vi ser den nye regerings planer for kræftområder i forlængelse af de aftaler, som allerede er indgået på sundhedsområdet, vil behandling af kræftpatienterne blive markant forbedret de kommende år, siger Kræftens Bekæmpelses formand, professor Frede Olesen.

Forbedret kræftbehandling
- Regeringsgrundlaget nævner specifikt den danske overdødelighed af kræft. Det er meget positivt, at den nye regering vil sætte yderligere skub i kræftbehandlingen, oven i de fremskridt, som allerede er sket de seneste år, siger Kræftens Bekæmpelses formand Frede Olesen.

- Patienter skal ikke sendes frem og tilbage mellem deres egen læge og sygehusene, men derimod sikres en hurtig diagnose når de én gang er henvist til sygehuset. Diagnostiske centre med de vigtige specialer samlet under et tag vil sikre rigtigt mange patienter en hurtig vej frem til en effektiv behandling.

National forebyggelsesplan
- Vi er meget glade for, at regeringen vil lave en national plan for forebyggelse, hæve priserne på cigaretter, øl og vin samt arbejde konkret for at forebygge rygning blandt unge. Det vil virkelig være med til at forbedre danskernes sundhedstilstand og Kræftens Bekæmpelse bidrager meget gerne til at udforme en sådan 10-årig forebyggelsesplan.

- Vi er også glade for, at regeringen vil sikre forældre, der passer deres syge børn, en ’rimelig’ dækning for tabt arbejdsfortjeneste, så de ikke skal tvinges til at gå fra hus og hjem, som vi desværre ser det i dag.

Rehabilitering og palliation?
- Jeg savner noget mere konkret om, hvordan regeringen vil forbedre rehabiliteringen, når kræftpatienterne skal tilbage til hverdagen efter endt behandling. Og jeg går ud fra, at regeringen vil fastholde fokus på en god sammenhængende lindrende indsats for de, der ikke kan helbredes, siger Frede Olesen.

Se hele regeringsgrundlaget



Af journalist Morten Jakobsen

Sidst ændret: 03-10-2011


Nøgleord på siden:
Tilføj nøgleord:

Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen