Klik på ’Tilføj’ for at skrive det nøgleord, som du vil tilføje til siden. Du kan tilføje ét ord eller et samlet udtryk ad gangen.
Klik på ’Se’ for at se, hvilke nøgleord andre brugere har tilknyttet til denne side. Klikker du på et bestemt nøgleord, vil du få en liste over de sider, hvor netop dette nøgleord findes.
Klik på ’Find’ for at komme til en oversigt over alle nøgleord (tagcloud).
Hvis kræftceller først spreder sig i kroppen, er det ofte meget svært at give en behandling, der får slået dem alle ihjel. Derfor vil et vigtigt mål i behandlingen af kræft være nået, hvis gåden om hvordan spredning kan forhindres, bliver løst, og det er netop målet for arbejdet hos Kræftens Bekæmpelses Afdeling for Tumormikromiljø og Metastase.
T-celler
T-celler er en type hvide blodlegemer, som spiller en vigtig rolle i kroppens immunforsvar. Der findes flere slags T-celler. Mens en type selv bekæmper skadelige virus, bakterier eller celler, der viser tegn på kræft, udskiller en anden type stoffer, der aktiverer andre dele af immunforsvaret. Det er disse stoffer, som forskerne mener kræftcellerne benytter sig af, når de spredes.
Forskerne ved, at et centralt molekyle i den kæde af begivenheder, der fører til spredning af kræft, er proteinet S100A4. Blandt andet har afdelingens forskere vist, at S100A4 spiller en vigtig rolle i at forberede nye områder i kroppen, hvor de spredte kræftceller kan slå sig ned, og at proteinet er vigtigt for kræftcellernes evne til at danne blodkar. Den egenskab er helt central, for at kræft kan vokse og sprede sig, fordi cellerne er afhængige af forsyninger af ilt og nærigsstoffer gennem nye blodkar.
– Vi ved, at S100A4 udskilles allerede meget tidligt i sygdommen, især af de normale støtteceller rundt om kræften, og at mængden stiger kraftigt, kort inden kræften begynder at sprede sig. Teorien bag vores nye forskning er, at støttecellerne på den måde tiltrækker T-celler fra immunforsvaret, som udskiller stoffer, der gør det muligt for kræftcellerne at spredes. Vi vil nu forsøge at finde ud af præcis hvilken type T-celler, der bliver tiltrukket, samt hvilke stoffer de udskiller, siger Birgitte Grum-Schwensen. Hun er post doc og forsker ved Afdelingen for Tumormikromiljø og Metastase og har i foråret fået en bevilling på 1,2 mio kr fra Kræftens Bekæmpelses Videnskabelige Udvalg til at stå i spidsen for de nye forsøg på afdelingen.
S100A4 kan være mål for behandling
Når forskerne har afsløret hvilke T-celler, der tilkaldes af
 |
| Biolog Birgitte Grum-Schwensen forsker i molekylet S100A4, der er centralt for kræftens spredning |
S100A4, håber de enten at kunne hæmme tiltrækningen eller måske at kunne blokere de stoffer fra T-cellerne, som fremmer kræftcellernes spredning. Forsøgene bliver lavet i mus, men forskerne håber at resultaterne med tiden kan komme patienter til gode.
– Vi ved allerede, at S100A4 kan give et fingerpeg om risikoen for, at kræft vil sprede sig, også i mennesker. Vi håber, at vores resultater kan bidrage til, at S100A4 med tiden i en eller anden form kan bruges som en markør, lægerne kan måle, og på den baggrund få et fingerpeg om hvilken behandling, der vil være den bedste. En anden mulighed kunne være at finde en metode til lokalt at hæmme f.eks. S100A4, eller et af de proteiner T-cellerne udskiller. Det kunne måske bremse kræftens udvikling, siger Birgitte Grum-Schwensen.
Kroppens morsesignal
I den raske krop er S100A4 et signalmolekyle, der virker som et kaldesignal på en lang række celler, bla. når kroppen har brug for at rekruttere celler for at hele et sår. Ud over at have en vigtig funktion i den naturlige fosterudvikling, spiller S100A4 også en nøglerolle ved betændelse i forbindelse med gigt, måske fordi proteinet kan tiltrække celler fra immunforsvaret, ligesom det gør med T-cellerne ved kræft. Forskerne ved allerede, at hos mus, der er genetisk ændret så de mangler S100A4, vokser kræftceller dårligt, og danner f.eks. ikke spredning.
Kræftceller får hjælp til at sprede sig
Til top
Tilbage