For de fleste vil beskeden om, at man har kræft vende op og ned på livet. For at genvinde en vis kontrol har patienterne brug for at bygge det nye kapitel i livet ind i resten af deres livshistorie, og i den måde de ser deres liv på. Grundlaget for, hvordan den fortælling former sig, bliver lagt ved den første konsultation, hvor lægen fortæller patienten diagnosen.
– De foreløbige resultater peger på, at fortællingen skabes ud fra de informationer som lægen formidler om sygdommen til patienten. Disse sættes så ind i en sammenhæng med tidligere erfaringer fra privat- og arbejdsliv, forholdet til andre mennesker, fremtidsforestillinger og eventuel tro, siger post.doc i antropologi ved Sundhedstjenesteforskning, Syddansk Universitet, Merete Demant Jakobsen. Hun forbereder i øjeblikket et forskningsprojekt om, hvordan de informationer, som patienten får til den første konsultation, lægger grunden for den historie patienten skaber om sin sygdom. Forskningen støttes af Kræftens Bekæmpelses Psykosociale Udvalg, der har bevilget 500.000 kr til projektet.
Forud er gået et pilotprojekt, hvor Merete Demant Jakobsen deltog ved kræftpatienters første konsultation, og dernæst interviewede dem undervejs i behandlingen.
Resultaterne herfra tyder på, at den historie, der skabes ud fra første konsultation, både lægger grunden for patientens forhold til de behandlere, han møder undervejs i sin sygdom, og for hvordan patienten kommer til at opleve sit sygdomsforløb.
Tillid smitter
En gevinst ved en positiv første konsultation er, at den tillid, der skabes til lægen, også overføres til de behandlere, som patienten senere møder i sin behandling.
– Det ser ud til, at patienten føler sig tryg ved, at selv om han taler med forskellige læger, deler lægerne informationerne med hinanden og er fuldt ud kompetente til at komplementere hinanden, siger Merete Demant Jakobsen.
Det er dog ikke kun de informationer lægen giver, og den stemning han skaber ved den første konsultation, der er afgørende for hvordan patienten oplever det kommende behandlingsforløb. Patienterne kommer også selv med et bidrag.
– En af patienterne sagde til mig, at han på forhånd havde besluttet, at hvad der end skete, ville han være positiv omkring de oplevelser, han fik i sit sygdomsforløb. At træffe det valg er en måde at bidrage til at genskabe kontrol over de uvante og måske skræmmende situationer, man står overfor, siger Merete Demant Jakobsen.
Mulig gevinst ved neutral tredjemand
Et overraskende resultat ved det indledende pilotprojekt var den positive effekt af en neutral tredjemand ved den første konsultation.
– Patienterne havde på forhånd sagt ja til, at jeg måtte deltage. Alligevel var jeg spændt på, hvordan de ville opfatte det at have en tredje person med til så personlig og følsomt et møde, som den konsultation hvor de får en kræftdiagnose.
Tilbagemeldingerne var imidlertid meget positive, og patienterne så det som en gevinst gennem forløbet. De så det som en chance for at tale med en neutral person, der hverken havde rollen som behandler eller pårørende, siger Merete Demant Jakobsen.
Og netop ved gang på gang at tale om sine oplevelser får patienten mulighed for at udvikle og justere sygdomsfortællingen.
– Dette er en vigtig proces under behandlingsforløbet, for det hjælper med at skabe en mening og sætte det, der sker ind i forståelsen af resten af livet, siger Merete Demant Jakobsen.
Gevinst for både læger og patienter
Resultaterne fra pilotprojektet skal nu udbygges med 8 nye patienter, der skal sige ja til, at Merete Demant Jakobsen må deltage ved deres første konsultation på onkologiske afd. på Aarhus Universitetshospital, fulgt op af interviews efter 1 uge, 3 måneder og 6 måneder. Overlæge Mads Agerbæk er tovholder på kontakt til patienterne og desuden deltager to andre overlæger i projektet.
Både læger og patienter har vist stor interesse for at deltage i det nye forskningsprojekt, og Merete Demant Jakobsen håber, at resultaterne derfra kan komme både patienter og læger til gavn.
– De indledende resultater tyder på, at det er vigtigt at have fokus på, hvordan første konsultation forløber. Erfaringerne fra forskningsprojektet kan måske udmønte sig i vigtige informationer til lægerne. Det vil også være interessant at se nærmere på gevinsten ved at patienterne bevarer kontakten til en uvildig tredjemand gennem en periode i deres sygdomsforløb.
Kræftens Bekæmpelse støtter forskningen
Kræftens Bekæmpelses Komité for Psykosocial Kræftforskning har i 2011 uddelt 5 mio. kr. til 12 projekter. Det er kræftforskere ved danske institutioner (universiteter, hospitaler m.v.) og danske kræftforskere, der udfører forskning i udlandet med henblik på at tilbageføre resultaterne til Danmark, som har mulighed for at søge. Forskere ved Kræftens Bekæmpelses egne forskningsafdelinger søger støtte på lige fod med andre forskere.
Læs mere her
Til top
Tilbage