Overspisning og alderdom øger kræftrisiko |
|
Du er, hvad du spiser! Den påstand får ny næring, når det gælder kræft, kost og aldring. Nyere forskning viser nemlig, at kræft og aldring følges ad, men kun til et vist punkt. Har man overlevet de første kritiske alderdomsår, så falder risikoen for kræft igen. Kostens indhold og ikke mindst overspisning ser ud til at spille en væsentlig rolle for udviklingen af kræft.
Sådan lød budskabet fra Jan Hoeijmaker - en af pionererne indenfor kræftforskningen, da han gæstede København ved åbningen af Kræftens Bekæmpelses nye Center for Kræftforskning.
Jan Hoeijmaker er professor ved det hollandske Erasmus Medical Centre i Rotterdam og betragtes som en af verdens førende eksperter i kræft, aldring og levetid.
|
|
| Professor Jan Hoeijmarker og chefen for WHOs kræftforskning professor Christoffer Wild deltog i åbningen af Kræftens Bekæmpelses nye Center for Kræftforskning. |
Børns genetiske sygdomme og aldring
Jan Hoeijmarker forsker i sammenhængen mellem aldring og kræft. Sammen med et forskerteam har han undersøgt DNA-skader hos små børn med alvorlige genetiske sygdomme, som f.eks. Cockayne Syndrome og Trichothiodystrophy.
Disse børn har bl.a. ofte typiske symptomer på tidligt ældning i indre organer som lever, hjerte og nyrer samt i knogler og væv. Ofte konstateres begyndende Ostoporose, som ellers normalt kun ses hos ældre mennesker.
Den onde kræftcirkel
- Når raske celler får skader på DNA’et øges risikoen for udvikling af kræft. Jo ældre man bliver, jo flere skader ophobes i cellerne. Når celleskaderne generelt stiger, ældes kroppen, og samtidig stiger risikoen for kræft. Mutationer, celledød, aldring og kræft hænger sammen og sådan kører den onde cirkel. Vi har konstateret nøjagtigt de samme symptomer ved dyreforsøg, fortæller Jan Hoeijmarker.
50.000 skader dagligt i hver celle
Et af de epokegørende emner i disse år er netop cellernes stofskifte og livsprocesser, som spiller en vigtig rolle for forståelsen af kræftcellernes udvikling: hvorfor udvikler nogle celler sig til kræftceller og hvordan kan man forebygge eller stoppe den udvikling?
Hver eneste celle i kroppen skal reparere ca. 50.000 skader om dagen. De fleste af disse skader reparerer cellen selv, men når cellens reparationsværktøjer svigter, kan cellen begynde at mutere. Derfor er kræftforskerne så interesseret i at forstå cellernes meget komplekse reparationsprocesser. De svarer til et hjælpeprogram på en computer, som træder til og fixer problemerne, når der opstår fejl i computeren. Hvis hjælpeprogrammet er intakt repareres fejlene som regel, uden at vi opdager det. Det samme gælder for kroppens celler.
Overspisning og kræft
 |
| Forskningschef Jørgen H. Olsen bød velkommen til symposiet, som markerede åbningen af Kræftens Bekæmpelses nye Center for Kræftforskning. |
Overspisning - det vil sige indtagelse af for meget og forkert føde i forhold til kroppens behov - ser også ud til at påvirke kroppens celler og stofskiftet. De fleste mennesker især i de vestlige samfund spiser langt mere, end kroppen reelt har behov for.
Voksne mennesker har ikke behov for at spise hele tiden. Kroppen har kun brug for at indtage næring nok til at kroppen kan vedligeholde alle cellerne.
Ved overspisning sætter vi kroppen i en slags ”vækst-modus”, hvor cellerne påvirkes til at tro, at de skal vokse og formere sig. Når cellerne går i ”vækst-modus” øges risikoen for at cellerne muterer og udvikler sig til kræftceller.
- Det viser sig, at hvis vi spiser mindre og tilpasser mængden af mad til kroppens reelle behov, så sænker vi også risikoen for kræft.
Ifølge Hoeijmarker har man bl.a. ved museforsøg vist, at de mus som ikke overspiste men fik madrationer tilpasset musekroppens behov levede dobbelt så længe som en kontrolgruppe af mus, som fik mere mad end de reelt havde behov for.
Signalstoffer sladrer
Jan Hoeijmarker er netop kendt for at opdage og beskrive en række af de fejlprocesser i generne, som er årsag til udvikling af kræftsygdomme. Hoeijmarker har i den forbindelse også bidraget med banebrydende viden om de processer, som medvirker til at kroppen ældes.
Et af hans aktuelle og mest epokegørende projekter indenfor aldring og levetid drejer sig om opdagelsen af specifikke signalstoffer - biomarkører - som kan hindre eller udskyde mange af de sygdomme, som vi i dag forbinder med aldring – bl.a. kræftsygdomme.
 |
| Professor Jiri bartek fra Kræftens Bekæmpelse og professor Jan Hoeijmarker. |
Fremtidens kræftforskning
Jan Hoeijmarker ser de nye opdagelser omkring sammenhængen mellem aldring, kost og kræft som en af de nye veje, der tegner sig i horisonten for fremtidens kræftforskning:
- Disse første spæde skridt kan på sigt være med til at forbedre behandlingsmetoderne og dermed øge mulighederne for helbredelse.
- Det drejer sig bl.a. om at skaffe mere detaljeret viden om cellernes stofskifte og DNA for at kunne forstå processerne for menneskers aldring, som igen spiller en vigtig rolle for udviklingen af kræftsygdomme. En viden, som kan bruges til at forbedre og skræddersy behandlingen af kræft og tilpasse behandlingen til den enkelte patients gener og sygdomsbillede, vurderer professor jan Hoeijmarker fra Erasmus Medical Centre i Rotterdam.
Læs mere om Kræftens Bekæmpelses forskning
Til top
Tilbage
Center for Kræftforskning
Professor Jan Hoeijmarker deltog i åbningen af Kræftens Bekæmpelses nye Center for Kræftforskning.
Åbningen blev markeret den 25. juni i København med et fagligt symposium, hvor en lang række internationale forskere gjorde status over kræftforskningen i dag og udpegede nogle af de pejlemærker, som udstikker kursen for fremtiden kræftforskning.
Center for Kræftforskning tæller 180 forskere og specialister og har laboratorier og andre forskningsfaciliteter beliggende i Kræftens Bekæmpelses hovedsæde på Østerbro i København.
Af journalist Bodil Kofoed
Sidst ændret: 28-06-2012