Kræftlæger savner tid til patienterne |
|
Tidligere tiders personlige læge-patient-forhold forsvinder i takt med den stadig tiltagende effektivisering af kræftbehandlingen. Ifølge CBS-forsker Anne Roelsgaard Obling er tempoet nu så højt, at en brystkræftkirurg sammenligner sit arbejde med at være ansat på en pølsefabrik. - Det stresser faktisk mange af lægerne, at det ikke som førhen er en integreret del af deres arbejde også at være den, der står klar til at yde psykosocial støtte, påpeger hun.
-Det kan frustrere mig, når mit første møde med en brystkræftpatient foregår på operationsstuen, hvor hun måske allerede er i fuld narkose. Dermed er jeg reduceret til den, der fører skalpellen og får slet ikke etableret nogen relation til patienten.
Sådan formulerer en af brystkræftkirurgerne sig i cand.mag. Anne Roelsgaard Oblings ph.d.-afhandling, hvor hun sætter fokus på konsekvenserne af de effektiviserede arbejdsprocesser på hospitalerne. Bl.a. som følge af kræftpakkerne og de stadig mere standardiserede psykosociale tilbud til de 4.000 kvinder, der hvert år får konstateret brystkræft.
 |
| Anne Roelsgaard Obling har netop modtaget godt 600.000 til sit arbejde fra Kræftens Bekæmpelses Komité for Psykosocial Kræftforskning. |
Konsekvenser af de nye kræftforløb
Anne Roelsgaard Obling har netop forsvaret sin ph.d., og med økonomisk støtte fra Kræftens Bekæmpelses Komité for Psykosocial Kræftforskning graver hun nu et spadestik dybere for at finde ud af, hvilke konsekvenser de nye kræftforløb for brystkræft har for både patienter og sundhedsprofessionelle, når det i vid udstrækning er hospitalerne, der tager sig af udredning og behandling, mens rådgivning og rehabilitering foregår andre steder.
-Hvor brystkræftpatienter tidligere var indlagt i adskillige dage, så er hele forløbet skåret gevaldigt ned. Nogle patienter kommer således hjem allerede samme dag, som de er blevet opereret. Det er der flere grunde til. Bedre kirurgi, mere effektiv smerte- og kvalmebehandling samt ikke mindst på grund af en ekstrem standardisering af det sundhedsfaglige arbejde, der indgår i forløbet, understreger forskeren fra Institut for Organisation på CBS (Copenhagen Business School).
Lægernes rolle
Disse hurtige strømlinede behandlingsforløb har selvklart også konsekvenser for det personlige forhold, der førhen var en integreret del af mødet mellem læge og patient. Derfor har Anne Roelsgaard Obling interviewet en gruppe kræftlæger for at finde ud af, hvordan de ser deres egen rolle i et behandlingssystem, hvor kravet om effektivitet indebærer, at arbejdet som den medfølende og engagerede hospitalslæge standardiseres og underlægges kvalitetskontrol.
-Læger i dag bruger mange kræfter på at træne deres evner i at kommunikere empatisk. Men vi må samtidig erkende, at de nye strømlinede arbejdsrutiner gør det svært for den enkelte at fremstå som lydhør og empatisk i mødet med patienten, når mødet også skal foregå hurtigt og effektivt, så det fremmer afdelingens samlede produktivitet. Derfor ser vi i dag en tendens til, at også den ´mellem-menneskelige´relation standardiseres med stor risiko for, at læger oplever frustration og stress på jobbet, siger Anne Roelsgaard Obling.
Koordinering af indsatsen
For at danne sig et samlet billede af selve organiseringen inden for kræftområdet går Anne Roelsgaard Obling inden længe derfor i gang med en mere tilbundsgående analyse af, hvordan psykosocialt arbejde koordineres mellem forskellige personalegrupper på henholdsvis en medicinsk og en kirurgisk kræftafdeling. Samtidig undersøges, hvordan dette arbejde tilrettelægges i forhold til de mange andre krav, personalet står over for, når det gælder tidsmålinger, kvalitetskontrol og kliniske standarder.
Patientoplevelser
-Værdien af det psykosociale arbejde er omdrejningspunktet, siger Anne Roelsgaard Obling, der supplerer undersøgelsen fra sygehusafdelingerne med studier fra henholdsvis Kræftens Bekæmpelses Rådgivning i København og Rehabiliteringscenter Dallund. Her er planen at følge de særlige kurser og arrangementer, der arrangeres for brystkræftopererede.
-Selv om vi i dag ved, at kræftpatienter har behov for psykosocial støtte og omsorg må vi nok også konkludere, at måden, vi nu organiserer kræftbehandlingen på, har sin pris. Både for patienter, der oplever manglende sammenhæng i behandlingsforløbet og hospitalsansatte, der oplever, at de psykosociale dimensioner adskilles fra deres primære arbejdsopgavere og lægges ud i nye organisatoriske enheder, som f. eks. rådgivningsenheder, siger Anne Roelsgaard Obling.
Til top
Tilbage
Af journalist Lone Zilstorff
Sidst ændret: 10-05-2012