Der er Kick Off møde for TRÆDTIL på Alpe d’Huez d. 24. april kl. 15.30 – 18 i Lyngby.
Her kan du blandt andet møde Charlotte Bircow, Dennis Ritter og Jens Moberg, administrerende direktør i Alectia, der fortæller om, hvorfor de udfordrer sig selv og cykler med TRÆDTIL op ad Alpe d’Huez. Tilmelding på www.trædtil.dk
At klare toppen af et bjerg som Alpe d’Huez er for mange næsten umuligt at forstille sig, men denne event handler netop om at gøre det umulige muligt. I forhold til de udfordringer en kræftramt står overfor, er det at bestige bjerget meget mere overkommeligt.
- Vi ved, at tæt på halvdelen af al kræft kan forebygges. Med denne årligt tilbagevendende event håber Kræftens Bekæmpelse at kunne inspirere virksomheder og medarbejdere til at sætte fokus på sundhed og forebyggelse. Og for virksomhederne er eventen en mulighed for at støtte kræftsagen økonomisk og samtidig bakke medarbejderne op i det sunde valg. Vi har også virksomheder, der vil bruge eventen til at invitere nogle af deres kunder ud på en anderledes oplevelse, siger Jimmy Trolle, der er konsulent i Kræftens Bekæmpelse.
Træning, der bringer dig på toppen
Og mindre erfarne cyklister kan faktisk godt være med, understreger Jimmy Trolle. De skal bare i gang med at træne nu, og det kan de få hjælp til. Med i prisen på 25.000 kr. er nemlig - udover hotel, transport forplejning mv. - også tilbud om fællestræning med erfarne cykelfolk.
- For at kunne klare udfordringen skal man være i en rimelig god form. Derfor er fællestræning, online træningsdagbog, råd og vejledning indbygget i eventen, siger han.
Hvorfor gør vi det?
Inspirationen kommer fra Holland, hvor de i seks år har haft et lignende arrangement. I 2011 samlede ca. 4.500 deltagere mere end 150 millioner kr. ind til kræftforskning i Holland.
50 erhvervsfolk deltog i den danske premiere på eventen på Alpe d’Huez sidste år og havde sammen en unik oplevelse. Alle kom op ad bjerget og fik et fantastisk trofæ med hjem.
- At gøre det umulige muligt handler grundlæggende om, at mennesker kan meget mere, end de selv tror. Så hvis man har viljen, er det bare med at komme i sadlen, lyder opfordringen fra Jimmy Trolle.
15.000 til kræftsagen pr. deltager
TRÆDTIL på Alpe d’Huez er udviklet i samarbejde med ambassadører fra cyklingens og sportens verden. Af prisen på 25.000 kr. dækker de 10.000 selve deltagelsen, mens de 15.000 er en donation til Kræftens Bekæmpelses arbejde med forskning, patientstøtte og forebyggelse. Donationen er fradragsberettiget for virksomhederne.
Turen til Alpe d’Huez er i år er 31. august til 2. september.
Som deltager får du:
• Flyrejse tur/retur København – Grenoble (31. august - 2. september)
• Transport af cykel tur/retur København – Alpe d’Huez
• Hotelophold og forplejning på Hotel Le Pic Blanc
• Medlemskab af Fitness World frem til 31. maj 2012
• Medlemskab af Dinform.dk i hele 2012, hvor din personlige træner udarbejder et individuelt cykeltræningsprogram til dig
• Fælles udendørs cykeltræning 2 x ugentligt fra 1. april til 31. august med udgangspunkt i udvalgte Fitness World centre
• TRÆDTIL sundhedstest
• TRÆDTIL på Alpe d’Huez cykeltrøje, cykelbukser og styrbånd
• Træningsture til Hallandsåsen/Bornholm (egen transport)
• Diplom samt forhåndsreservation på 2013-holdet
• Medlemskab af Kræftens Bekæmpelse
• Diverse foredrag og events
• Et stærkt og inspirerende netværk af erhvervsfolk i Danmark
 |
| 50 erhvervsfolk deltog i den danske premiere på eventen på Alpe d’Huez sidste år og havde sammen en unik oplevelse. Alle kom op ad bjerget og fik et fantastisk trofæ med hjem. |
Læs mere om TRÆDTIL
Til top
Tilbage