Sitemap

NYHEDER

Del med andre Print

Royal anerkendelse af Kræftens Bekæmpelses frivillige

Tirsdag eftermiddag var 19 frivillige fra Kræftens Bekæmpelse inviteret til haveselskab hos Dronning Margrethe og den kongelige familie på Fredensborg Slot. Arbejdet med kræftramte og pårørende blev anerkendt af både Kronprinsesse Mary og Prinsesse Marie, som flere af de frivillige fik lov at hilse på.

Der var solskin, småretter, Prinsgemalens vin og royal anerkendelse en masse i Fredensborg slotshave tirsdag eftermiddag. Knap 1100 mennesker fra det frivillige Danmark var inviteret, fordi kongehuset gerne ville takke og anerkende dem for det store arbejde, der hver dag bliver udført over hele landet.

Flere af Kræftens Bekæmpelses frivillige var så heldige at komme til at tale med henholdsvis Prinsesse Marie og Kronprinsesse Mary, som gik rundt i haven og minglede. Blandt andet blev Ole Peter Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelses lokalforening i Hillerød sammen med to andre rost af Prinsesse Marie:

- Prinsessen talte meget positivt om Kræftens Bekæmpelse, og hun gav udtryk for, at man sætter stor pris på det arbejde, vi udfører. Det gav en god fornemmelse af fællesskab at være til sådan et arrangement, fortæller Ole Peter Andersen.

De 19 frivillige fra Kræftens Bekæmpelse samt direktør Leif Vestergaard Pedersen inden afgangen til Fredensborg slot.
Næsthøjeste anerkendelse
Kræftens Bekæmpelse havde fået lov at invitere 15 af de knap 40.000, som på årsbasis i større eller mindre grad arbejder som frivillige for organisationen. Flere kommuner havde desuden brugt deres invitationer til haveselskabet på frivillige fra Kræftens Bekæmpelse, og Kongehuset selv havde peget på vicepræsident i Kræftens Bekæmpelse Per Larsen, som en de kulturpersonligheder, der yder en frivillig indsats. Derfor endte 19 frivillige samt direktør Leif Vestergaard Pedersen med at drage til det Fredensborg.


- Det betyder rigtig meget at blive inviteret til sådan et arrangement. Det er i virkeligheden næsten den højeste anerkendelse, man kan give de frivillige – kun overgået af taknemmeligheden og glæden fra de kræftramte og pårørende, som de frivillige gør et stort stykke arbejde for. Det her er den største samfundsmæssige anerkendelse, som viser, at kongehuset både som institution og personligt er meget engageret, siger direktør i Kræftens Bekæmpelse, Leif Vestergaard Pedersen.

Bliv frivillig
Til top
Til top



Af kommunikationskunsulent Gitte Valentin

Sidst ændret: 20-06-2012



Kræftens Bekæmpelse

Strandboulevarden 49
2100 København Ø

Tlf. 3525 7500
Email: info@cancer.dk
Giro: 302 6922
Kontakt

Ring til kræftlinien

Professionel og gratis rådgivning
Tlf.: 8030 1030

Hverdage: 9.00-21.00
Lør - søn. 12.00-17.00

Spørg Brevkassen